EM 2016-optakt

Så kom den endeligt. Den EM-slutrunde, jeg har skrevet om i flæng igennem de seneste par år. Det er fuldstændig surrealistisk og fantastisk på samme tid. Dét er definitionen på sommer: en fodboldslutrunde!

I denne blog, som udkommer cirka halvandet døgn efter åbningskampen i Paris, vil jeg gennemgå de 6 puljer, med henblik på, hvem jeg tror, der går videre. I de følgende 4-5 uger, vil jeg hver uge selvfølgelig holde mit fokus rettet mod EM-slutrunden i Frankrig. Men først et længere skriv om alle de 6 puljer, og hvem der går videre fra hver pulje.

I gruppe A har vi Frankrig, Rumænien, Albanien og Schweitz.

Frankrig har mødt Albanien 4 gange før i EM-sammenhæng og har vundet alle 4 kampe med en samlet målscore på 11-1. Derudover Frankrig mødt Rumænien 6 gange før i EM-sammenhæng, vundet 3 og spillet 3 uafgjort (Frankrig-Rumænien åbnede EM med en fransk sejr – så det bliver 7 kampe og 4 sejre indbyrdes). Frankrig har kun mødt Schweitz en gang ved et EM. Det var til EM 2004, hvor man slog Schweitz ud af slutrunden dengang 3-1. Og netop denne kamp er ret historisk: det var her Johan Vonlanthen (Schweitz) blev den yngste målscore til EM nogensinde. Og denne rekord står stadig i dag med hans dengang 18 år og 141 dage. Frankrig har jeg som storfavorit i denne gruppe A.

Schweitz har jeg som andenpladsen. Dog har Schweitz præsteret relativt elendigt i EM-sammenhæng. Man har kun spillet 9 EM-kampe, hvoraf det kun er blevet til en enkelt sejr! Denne kom dog over Portugal i 2008 (dengang man delte værtsskabet med Østrig).
Dengang var truppen dog en helt anden, end den er i dag. I dag er det storspillere som Stephan Lichtsteiner, Yann Sommer, Fabian Frei og Xherdan Shaqiri. I kvalifikationen scorede holdet i gennemsnit 2.4 mål pr. kamp, og lukkede næsten et mål ind i hver kamp. Med andre ord, er der garanti for spænding, når Schweitz spiller. Jeg glæder mig utroligt meget til at se dem ved denne slutrunde.

 

I gruppe B har vi England, Rusland, Slovakiet og Wales.

England er min favorit her. Det er lidt ”Peter og Ulven” med dem, sådan historisk set, men i år må det simpelthen være! De har et klassemandskab uden sammenligning og de hungrer efter tiltrængt succes efter utallige år med falske og bristede forhåbninger.
England er dog relativt erfarne i EM-sammenhæng. Det er blevet til 27 kampe og en statistik der er meget lige: 9 vundet, 9 uafgjort og 9 tabte. England har spillet 4 EM-kampe mod Rusland og det er blevet til 2 nederlag og 2 sejre. Mod Slovakiet er statistikken 3 sejre og 1 nederlag (hvis man tager Tjekkoslovakiet med). England og Wales har, til trods for den geografiske ”distance” mellem områderne, mødtes kun 4 gange siden 1973! Man har mødtes i 4 EM-kvalkampe igennem historien, hvor det er blevet til 4 sejre til England.

Den klare nummer to i grubbe B bliver Rusland. Som de første vindere af et EM nogensinde, i 1960 som Sovjetunionen, kommer Rusland også med et stærkt mandskab til denne slutrunde i 2016. Især målmanden Igor Akinfeev og full-backen Roman Shirokov er de store navne på holdkortet. I kvalifikationen til slutrunden scorede man lidt under 2 mål pr. kamp – til gengæld lukkede man kun et mål ind i hver anden kamp. Altså en solid defensiv, de viser! Rusland er også et hold, jeg glæder mig utroligt meget til at se.

I gruppe C er Tyskland, Nordirland, Polen og Ukraine.

Er det i denne gruppe, vinderen af turneringen skal findes? Det er ikke utænkeligt, at storfavoritten til at tage puljesejren, Tyskland, også tager det helt store trofæ, når vi har sovet cirka 30 gange fra nu.
Som en af de mest succesrige fodboldnationer i verden, har Tyskland utroligt meget erfaring i at vinde de store trofæer. De forsvarende verdensmestre fra 2014 har også været et af de mest suveræne hold i kvalifikationen til denne slutrunde. Man har scoret 2.4 mål pr. kamp og har kun tabt 2 kampe på vejen hertil. Ligesom ved England, ville det være absurd at fremhæve nogle spillere frem for andre. Det er verdensklassespillere over hele linjen her. Det er dog værd at bemærke sig, at kommer Bastian Schweinsteiger på banen under slutrunden, tangerer han rekorden for flest EM/VM-turneringsoptrædener for Tyskland (en rekord som Philipp Lahm holder nu med 14).

Polen er den klare to’er i denne gruppe. Polen er en klar novice i EM-sammenhæng og har aldrig vundet en kamp ved et EM (de har haft 6 forsøg). Faktisk var Tyskland og Polen i kvalifikationspulje sammen op til dette mesterskab. I 2014 (11. oktober) fik Polen faktisk den første sejr mod Tyskland i 19 indbyrdes kampe på daværende tidspunkt. Med 34 mål (i alle kampe) for det polske landshold er Robert Lewandowski den absolutte målkonge på deres landshold. Jakub Blaszcyzkowski (Okay, jeg skulle google dét navn for at stave det rigtigt), er den mest erfarne på holdet med 75 kampe for det polske landshold.

De fire bedste tredjepladser i grupperne går også videre til knock-out-kampene, og i denne gruppe kunne Ukraine sagtens komme med videre.

I gruppe D er Kroatien, Tjekkiet, Spanien og Tyrkiet.

I min verden er gruppe D den sværeste at forudsige ved dette EM. Det er fire utroligt stærke nationer og jeg tror ikke, det bliver en ubesværet færd for Spanien. Men dog tror jeg Spanien, går videre som gruppevinder. Spanien er også en af sværdvægterne i EM-sammenhæng. Man har spillet 36 EM-kampe (i finaleturneringerne) og har vundet 17 af dem. Og den spanske trup er også sindssygt imponerende, når det kommer til erfarenheden og antallet af kampe, spillerne har. Det er et rutineret hold, der ved, hvad det vil sige at vinde trofæer. Spanien har spillet mod Kroatien en gang før ved EM. Det var i den sidste gruppekamp ved EM 2012, hvor Spanien vandt 1-0 på mål af Jesus Navas. Spanien har spillet 6 EM-kampe mod Tjekkiet, hvoraf 4 er vundet og 2 er tabt. Faktisk har man lukket hele 7 mål ind, når man har spillet de 7 kampe mod Tjekkiet. Spanien har spillet 2 EM-kampe mod Tyrkiet, hvoraf det er blevet til en sejr og en uafgjort kamp.

At forudsige en nummer to (eller tre) i denne gruppe er for mig fuldstændig umuligt. Kroatien, Tjekkiet og Tyrkiet er for mig tre hold på nærmest samme niveau. Kigger man på bookmakernes bud, ligner Kroatien en relativt sikker andenplads. Derefter er Tjekkiet og Tyrkiet i nævnte rækkefølge. Men jeg er ikke helt overbevist, at det bliver sådan landet ligger, når vi når 2 uger hen i turneringen. Set med danske briller hjemme fra sofahjørnet, kunne det dog være interessant at få Emre Mor at se på det tyrkiske landshold.

I gruppe E er Belgien, Italien, Irland og Sverige.

Her vil jeg gøre en undtagelse. Jeg tror ikke det er gruppens hold fra første bowle, der vinder gruppen (Belgien). Jeg tror derimod det er holdet fra anden bowle, Italien, der tager førstepladsen. Det er ikke alene af historiske årsager, jeg tror dette, men også fordi man ikke rigtig har set Belgien præstere noget særligt på internationalt niveau endnu. Og jeg tror simpelthen ikke på konceptet. Jeg kan stå tilbage om fire ugers tid og se sindssygt dum ud, men jeg vover gerne pelsen på at Belgien højest kommer til en semifinale ved EM 2016.
Italien har spillet 33 kampe ved et EM i deres landsholdshistorie og de har kun tabt imponerende 5 af disse! Det er vildt! Jeg synes deres trup er meget interessant, og den inkluderer også en række navne, som jeg glæder mig til at se mere til ved slutrunden. Truppen indeholder de kendte navne som Buffon, Chiellini, Bonucci, Barzagli, De Rossi og så videre. Mange af deres landsholdsstjerner spiller i den Italienske liga, hvorfor mange danskere (i den brede (fodbold)befolkning ikke kender dem så godt som f.eks. de engelske eller spanske spillere). Skal man vinde nogle penge på odds i denne slutrunde, synes jeg Italien som gruppevinder er et fint bud. Mange oddssættere kigger åbenbart kun på lodtrækningsbowlerne…

Jeg er dog splittet imellem, hvorvidt Belgien eller Sverige nupper andenpladsen i gruppe E. Som du nok har bemærket, er jeg enten håbløst pessimist, eller håbløst naiv, omkring Belgiens muligheder ved denne slutrunde. Jeg har nu ikke verdens største fidus til vores svenske brødre og havde det ikke være for Zlatan, havde jeg set Irland og Sverige som værende lige elendige.
Belgien har mange en fidus til grundet deres spillere med store potentialer. Men det er jo netop, hvad det er: potentiale. De har altså ikke vist det endnu (på landsholdsniveau!). De var ved kvartfinalen ved VM 2014 i Brasilien. I EM-sammenhæng har man haft det utroligt svært. Man har siden 1984 kun været i EM-turneringen én sølle gang i år 2000. (Hvem sagde, det var et storhold?).

I gruppe F har vi Østrig, Ungarn, Island og Portugal.

Jeg tror ikke, man finder en klarere nummer ét i en gruppe. Portugal er selvskrevet til den førsteplads – både med og uden Cristiano Ronaldo. Kigger man på Portugals EM-historie, står den for en af de mere uindfriede i forhold til forventninger. Det bedste resultat Portugal nogensinde har opnået er en andenplads ved EM i 2004. Derudover har man været i kvartfinalen i 2008 og i semifinalen i 2012. Jeg tror personligt, at Portugal er et af de hold, der kan nå rigtig langt her i turneringen. Lidt ligesom Wales, er holdet bygget op om én storspiller. Men dog har Portugal et bedre fundament i min verden, end Wales har uden Gareth Bale. På Portugals hold er der også andre verdensklassespillere.
Som en klar nummer to i denne gruppe finder man Østrig. Jeg har faktisk også lidt store forventninger til Østrig og tror godt, de kan nå helt hen til en kvartfinale, afhængigt af, hvem de møder i en eventuel ottendedelsfinale. Der findes rigtig fine navne som David Alaba, Rubin Okotie (tidl. SønderjyskE-spiller) og Martin Harnik.

Jeg tror også i denne pulje, vi finder en af de fire bedste tredjepladser. Island er også et meget spændende bekendtskab, selvom de nok er store underdogs.

 

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️