fredag, 2. september 2022



Metal Ligaen ruller igen efter en sommerpause på 131 dage. Herlev Eagles har spillet fem træningskampe og har vundet tre ud af fem mulige. (4-3, 5-4, 0-3, 1-3, 4-3. Herlevs favør)
Hjemmeholdet Frederikshavn White Hawks har ligeledes spillet fem træningskampe, her er det blevet til to sejre og tre nederlag, et efter forlænget.
Aftenens kamp bliver spillet i Nordjyske Bank Arena.
Herlev Eagles endte i sæsonen 21/22 på en 8. plads i grundspillet, og røg ud af slutspillet efter 4-0 i kampe mod Aalborg Pirates i kvartfinalen.
Frederikshavn White Hawks endte på 4. pladsen og røg ud til Esbjerg Energy efter 4-1 i kampe i slutspillet, ligeledes i kvartfinalen.
Frederikshavn White Hawks mødte Herlev Eagles seks gange i forrige sæson, her blev det til fem sejre, en i overtid, til høgene, mens Herlev Eagles måtte nøjes med en enkelt sejr.
Frederikshavn White Hawks var uden førstemålmand, Tadeas Galansky, i tirsdagens træningskamp mod SønderjyskE.
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.






































































