Håndboldnørderier
Nyheder til håndboldnørderier
Så er der endeligt kommet en kommet en statistik side, for os der kan lide at nørde lidt om håndbold. I mange mange år har vi med kæmpe misundelse, måttet sidde og kikke på fodboldens ditto. Men på DFHs statistik side, kan vi endelig få lidt fakta. Dog skal man altid huske at kampene bliver afgjort på gulvet - ikke i tabeller!
Forståelse af tallene
Men tallene giver et rigtigt godt udgangspunkt til, at forstå hvorfor hold under-/overpræsterer eller at forstå et holds spille koncept. I alle sportsgrene hvor man tæller mål kikker man også på topscorrere. Dette er dog en voldsomt simplificering af virkeligheden. Herreligaens topscorer er lige nu Rune Ohm fra Århus Håndbold, der har scoret 22 mål på 3 kampe. Det er lidt mere end 7 i snit, hvilket umiddelbart må ses som godkendt. Men statistikken viser også, at han kun scorer på ca. en tredjedel af sine regulære skud. En udnyttelsesgrad, der er typisk for holdets bagspillere og som derfor er mere sigende, om holdets spilkoncept end den enkelte spiller.
Århus har efter tre kampe 2 sejre, 1 nederlag og en målscore på 79-79. Mens de vandt klart over TTH i den første kamp, fik de en smal sejr over MTH og tilsidst et stort nederlag på hjemmebane mod GOG. Århus vil altid få det svært mod GOG så længe de ikke har mere kvalitet i afslutningerne, da sidstnævnte er voldsomt god på kontra. Det afspejles også i holdets overordnede statistik, hvor modstanderne får mange afslutninger fra kort afstand og målvogterne har relativ lave redningsprocenter. I forhold til deres normale niveau i al fald.
Hvad kan man så bruge det til
Som almindelig tilskuer er det ret uinteressant. Men som træner, håndbold-nørd og passioneret fan af sporten i almindelighed og specifikke spilsystemer og hold i særdeleshed, så er det ekstremt interessant. Det fortæller en masse om succesraten for f.eks. GOG’s 6-0 forsvar og kontra filosofi. For trænerne er der stor værdi i, at finde fællestræk for de mest succesfulde hold.
En hurtig sammenligning mellem KIFKBH, GOG og Skjern (nr. 1, 2 og 3) på den ene side med Aalborg på den anden, viser at Aalborg (nr. 5) scorer i gennemsnit ca. lige så mange mål som de tre øvrige, men tillader modstanderne at score flere. Særligt tillader Aalborg mange afslutninger fra midten/stregen, hvor de nr. 1, 2 og 3 skubber en stor andel af modstandernes afslutninger ved fra midten af banen. Det vil være en generelt tendens sæsonen igennem, at modstandernes afslutninger skal flyttes væk fra midten af banen. Det giver (generelt) målmændene flere redninger, hvilket som regel kan omsættes til flere kontra og efterfølgende scoringer. Sæsonen skrider frem, vil tallene dog justere sig for de enkelte hold, således at Aalborgs statistikker vil komme til at ligne de 3 øvrige.
Jeg håber håndbold folket generelt vil være modent til en side som denne, da sporten kan bruge det til at udvikle sig. Der mangles stadig en del statistikker om f.eks. kontra, mere detaljeret afslutnings statistik og f.eks. antal meter løbet af hver enkelt spiller i løbet af en kamp. Men det er dog en side med en stor mængde indhold af høj kvalitet, som man kan sidde og rode med i en ledig stund.
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.







































































