Agurketid i sportens verden
Superligaen er gået på sommerpause. Premier League er færdig. Spaniolerne lagde kuglen endegyldigt død i går. Men hvad skal sportskanalerne og sportsudsendelserne så sende, og hvad skal aviserne nu fylde sportssektionen med?
I denne uge har især det danske U/19-herrelandshold i fodbold fået meget opmærksomhed. Og det er netop det, denne uges blog handler om. Ikke om selve U/19-landsholdets succes inden for fodboldbanen, men selve den pludselig opmærksomhed, som U/19-landsholdet nu har oplevet. Det sportslige kan vi altid vende.
Jeg skrev tidligere på ugen, på Twitter, at mediernes og pressens pludselige opmærksomhed var ”patetisk”. Efter nogle fine inputs fra andre i fællesskabet (blandt andet en journalist, der netop har skrevet om dette U/19-landshold), vil jeg stadig gerne holde fast i denne vending: ”Patetisk”.
Jeg har undersøgt sagen lidt dybere. Søger man på infomedia, får man over 60 hits, bare på ”U/19-landshold” + ”fodbold”. Her er selvfølgelig renset for andre U/19-kampe i U/19-ligaen osv.
På en ”normal” fodbolduge i april måned 2013 får man – ja – 1 hit!
Med andre ord er interessen abnorm.
Men hvad skyldes denne hype så? Selvfølgelig tæller de sportslige resultater for sig selv, og at spillerne allerede er profiler i mange af klubberne, tæller selvfølgelig også med. Men derudover: Det kunne nok godt antages, at den store, pludselige interesse også skyldtes manglende indhold, i form af andre fodboldkampe og andre sportshistorier.
Jeg mener stadig, at interessen er falsk, naiv og til tider uoprigtig. Med andre ord: Patetisk.
Nogle journalister har decideret skrevet falske ting i artikler, ikke haft styr på kvalifikationssystemet i U-turneringer i UEFA-regi, mens andre Tv-værter har set helt blanke ud, når de udtalte navne og aktuelle hændelser.
Bare sådan en enkelt ting, som at vide hvad ”Elite Round” er, som de U/19-landsholdet skal ned og spille i denne uge. Det er IKKE bare en kvalifikationsturnering – for den har været der (!) forud for netop denne Elite Round. Når man ikke har styr på sine facts, eller kan overbevise læseren/seeren om dette, taber man integriteten hos modtageren.
Og hvor var alle de samme medier, som i dag skriver spalte op og spalte ned om de unge gutter, da de spillede 1. Kvalifikationsrunde på Cypern i November 2012? Eller da de spillede en træningskamp imod Brønshøjs Seniorhold på en kold vinterdag i Februar?
Et andet eksempel:
Lørdagssporten, i går d. 1/6, på TV2 indledte et indslag med U/19-landsholdet med ordene: ”Og så har U/19-landsholdet i fodbold fået øjnene op for medierne i denne uge”.
Nej, kære TV2 SPORTEN. Nu har I, og resten af den danske (sports-)presse, fået øjnene op for U/19-landsholdet i fodbold!
Jeg kunne sagtens skrive op til flere indlæg om, hvorledes mit syn er på prioriteringerne i Tv-markedet mht. Senior-fodbold vs. U-fodbold. Tror allerede, mange kender min holdning. Konklusionen/Det konkluderende spørgsmål ville blot være: Kan jeg få bare 1 god grund til, at Tv-stationerne skulle sende Superliga og ikke U/17-U/19-ligaernes kampe? (Udover den åbenlyse: økonomi).
Folk er åbenlyst interesseret i det?!
I dette segment, synes jeg, at kanalsport.dk er en befriende spiller. En dejlig aktør, på et sindssygt konservativt marked. Her sendes alt fra beachvolley til ”you name it”. Man har før i tiden sendt mange U/17- og U/19-ligakampe, Reserveholdskampe og U-landsholdskampe – og ikke mindst kvindefodboldkampe fra 3F-ligaen.
Kanalsport er også listet her på Sofabold.dk – med stor glæde og tilfredshed!
Tidligere har Eurosport været gode til at vise U/17- og U/19-slutrunderne – men dette ses vidst ikke så meget mere.
Men hvordan kommer dette mønster til at se ud, når sæsonerne rundt om i Europa går i gang igen? Ja, så får ungdomsfodbolden nok cirka 0 omtale (eller 1 hit som i midten af April). Sørgeligt.
Og netop derfor er denne pludselige hype (meget) falsk, patetisk og uoprigtig, grænsende til det ligegyldige…
Det kan trodsalt, forhåbentlig være en øjenåbner, for de mediechefer der skal indkøbe rettigheder i fremtiden, at der trodsalt har været lidt fokus i den retning. Mit håb om dette er spinkelt – men det er der!
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.






































































