Debatten om ny Superligastruktur er misvisende

I de sidste par uger, er der for alvor kommet gang i debatten omkring en ny ligastruktur for Superligaen herhjemme. En debat, der har kørt i mange år, men som for alvor har taget fart i takt med, at flere er kommet med på vognen. Nogle gange virker det at lave decideret larm – og det tyder det på, at det har gjort her.

Samtidig med at Divisionsforeningen har allieret sig med det hollandske firma, Hypercube, der var med til at reformere den belgiske ligastruktur i 2009, har debatten fået endnu et spark bagi. Og hvilket tiltrængt spark.
Der er selvfølgelig rigtig mange interessenter, der har en mening om, hvorledes den (eller de) øverste rækker i national fodbold i Danmark skal se ud. Men vi diskuterer alle målet: hvad skal det ende med, og hvad er den færdigudviklede ligastruktur? Men her mener jeg, at man skal stoppe og diskutere noget helt, helt andet!

I stedet burde man klart have gang i en debat, hvor man i stedet for at diskutere det endelige produkt, så skulle man diskutere forudsætningen for en ny ligastruktur. Altså, hvad vil man gerne få ud af en ny ligastruktur? Er det formålet, at vi skal gøre dansk topfodbold mere interessant for udenlandske spillere og tv-seere? Er det at gøre TV-oplevelsen for sofaseeren bedre? Er det at skabe mere hype for interessenter og kommercieller interesser? Er det for at gavne de bedste klubber og disses succes i 4-6 europæiske kampe om året? Er det for at gavne det danske A-landshold?... Der er rigtig, rigtig mange forskellige forudsætninger for at ændre på ligastrukturen – men hvor bliver denne debat af? Det er måske i virkeligheden dén, der er interessant!

Jeg kunne faktisk godt undre mig lidt over timingen i Divisionsforeningens overvejelser. Vi er ved at være henne, hvor den nuværende sæsons Superliga skal afgøres, Julen er for længst forbi og Landskampene starter snart. Men kigger man lidt nord for Danmarks grænser, finder man hurtigt ud af, at man i Norge har haft samme tilgang til at finde en ny ligastruktur. Her blev der offentliggjort en rapport den 31. Oktober 2014, hvor parallellen til den Norske Divisionsforening, Norsk Toppfotball, fik undersøgt mulighederne for at ”optimere den norske ligastruktur”, som det hed dengang.

Kære læser, du får ét gæt til, hvem der står bag rapporten…

Hvad er det, den danske Divisionsforening har sat i søen?... Ja, ligheden er lidt slående.

I den norske rapport, som (hvis man ikke fangede den i sætningerne ovenfor) er udarbejdet af holldanske Hypercube, har man mange sider af sagen med. I den næsten 90-siders lange rapport, har man følgende faktorer med, når man skal vurdere, hvilken ligastruktur, der er bedst for Norsk fodbold: Aktuelle tendenser i Norsk fodbold, Aktieindehavere og kommercielle interessenter i klubberne, kalenderåret (og i forhold til UEFA/FIFA-turneringer), kvaliteten af fodbolden, antallet af tilskuere, antallet af TV-seere, omsætning/omkostninger i klubberne, de sportslige omkostninger ved implementering af ny struktur… Listen er meget lang! (Og jeg har kun omkring halvdelen med, men jeg formoder at du har forstået præmissen).

Den norske rapport har flere succesgivende modeller med i sin konklusioner. Blandt andre, er man meget fan af round-robin-princippet, hvor alle spiller mod alle. Her opereres der med både 12 og 14 hold, hvor der først er ét puljespil med halvdelen af holdene, og bagefter deles de første grupper i et titel-spil og et nedrykningsspil.

Slutteligt anbefaler Hypercube faktisk kun tre modeller, alle hvor der enten er 12 eller 14 hold i.

Dette er ret interessant, fordi man i Danmark nemt kan få indtrykket af, at jo flere hold man putter i den bedste række, jo bedre er det! Sådan er det ikke!

Bare fordi man vælger at have 16 hold i den øverste række, betyder det ikke nødvendigvis succes – og så er vi tilbage til forudsætningsdiskussionen igen! Det hele handler om, hvad man ønsker at få ud af en ny ligastruktur. Intet andet!

Til slut vil jeg blot lige mane til besindighed i folkedebatten omkring dette emne. En overvejende stor del af den danske sportspresse, tror jeg, er overbevist om, at blot fordi Hypercube er hyret ind til at supportere udviklingen af den danske Superliga, så ender med en tro kopi af den belgiske ligastruktur. Hertil er der vidst blot at ryste på hovedet… Argumentet i sig selv er dumt nok. Men at man som journalist ikke har researchet ordentligt, skal ikke devaluere vores andres faglige debatniveau.

Til eksempel kan nævnes, at Hypercube IKKE anbefaler at man benytter den belgiske model i Norge.

For dig der mangler lidt søndagsfodboldlæsning, kan du finde hele Hypercubes rapport til Norsk Toppfotball her: http://www.toppfotball.no/dct/npfl1-dtc-performgroup-eu-west-1/Hypercube%20Draft%20Report%20League%20Structure%20Optimization_p71w94cqh2dp1tklycfv4ud7t.pdf

Når alt kommer til alt, handler det ikke om antallet af hold i den (eller de) øverste række(r) i Danmark. Det handler om forudsætningerne for at lave om på ligastrukturen. Det andet er blot at lefle for laveste fællesnævner, og bringe debatten ned på et niveau, hvor selv de mest populistiske Tv-værter og –stationer kan være med.

Divisionsforeningen kan komme med alle de forslag de vil, og med alle mulige tænketanke i ryggen. Men det nytter intet, hvis ikke DBU bliver overbevist. Det er trodsalt Dansk Boldspil-Union, der trykker på knappen.

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️