Det jeg vil huske VM 2014 for, del 1

Sofabold-bloggen er igen tilbage, og jeg kan simpelthen ikke komme udenom VM i Brasilien. I dag, og næste søndag på finaledagen, kommer bloggen til at handle om alt det jeg vil huske VM 2014 i Brasilien for. 

Vi går stille og roligt i gang. Jeg må indrømme, at det første jeg vil huske VM 2014 er noget ikke-fodboldnørdet! Det første jeg vil huske VM 2014 for, er simpelthen Brasilien. Både Brasilien som nation, som den diamentrale modsætning hele kommercialiseringen af et VM er og så den gemmentrængende fattigdom, der hersker i store dele af Brasilien. Uden at det skal blive politisk på nogen som helst måde, må man blot indse det faktum, at dette er en kuriøsitet. Derudover har Brasilien som fodboldnation i almindelighed, og som fodboldlandshold i særdeleshed, vist den glæde ved fodbolden og sporten, som for manges vedkommende i det fattige land er deres et og alt. Deres levevej, og deres livsmål: at kunne leve af dét de elsker. Uden at jeg har været i landet (men en slægtning af mine har boet der i utallige år), formoder jeg, at Brasilien og store dele af Sydamerika er så langt fra Europæiske og vestlige standarder i alt fra såvel human til økonomisk frihed. Dét er også et faktum, som i hvert fald jeg har svært ved at overse, mens FIFA-cirkuset med dets mange milliarder af kroner skyller ind over Brasiliens Copacabana! 
Det mest triste af det hele, er at denne historie vil gentage sig, når FIFA, og Verdensmesterskaberne, gør sit indtog i Rusland i 2018! 

 

Og nu til noget meget mere fodboldrelevant! Det andet, jeg vil huske VM 2014 for, er helt afgjort de utallige (og flotte) mål, der blev scoret. Lige fra VMs første mål, Marcelos selvmål for Brasilien til fordel for modstanderen i åbningskampen Kroatien, og til det sidste mål bliver sparket ind i nettet i finalen d. 13 juli, har vi været forkælede med rigtig mange mål. Efter ottendedelsfinalerne, var der i årets VM-udgave scoret hele 154 mål. Dette er det højeste siden rekordholder-slutrunden i 1998 i Frankrig. Her blev der igennem hele turneringen scoret 171 - måske overgår 2014 denne rekord! Det kunne det godt komme til, hvis scoringsgennemsnittet fra i år på 2,72 mål pr. kamp holdes igennem de afgørende kampe. I 1998 var turneringsformatet for en VM-slutrunde identisk til i dag, så dette er i den grad sammenligneligt. (Til forskel fra tidligere tiders VM-slutrunder, som ikke har haft samme turneringsformat, og slet ikke samme antal scorede mål pr. kamp).
Og netop antallet af scorede mål pr. kamp på 2,72, som vi har i 2014, er det højeste scoringsgennemsnit siden VM i 1982 i Spanien, som havde et scoringsgennemsnit på 2,81.

Men her var turneringsformatet et andet - dengang i 1982 var der kun 24 hold med, mens der fra 1998 og frem har været 32 hold med i verdensmesterskaberne i fodbold. Dét er værd at notere sig! 

Og nu vi er ved målene, har de gennem-fantastiske gruppekampe i den grad slået sig fast på min nethinde. Det er sjældent, at jeg sidder på kanten af stolen og ser en fodboldkamp og samtidig lader mig rive med. Men i størstedelen af gruppekampene i 2014-udgaven, var jeg ærlig talt som en 10-årig fodboldknægt igen. Jeg glemte helt at analysere, observere holdtaktiske tendenser og lignende. Jeg lod mig blot rive med. Og det er ikke sket i flere år! Jeg var ærlig talt blæst omkuld af formidable fodbold og underholdningsværdien var, for mig, fuldstændig i top. Personligt kan jeg kun huske (first-hand, hvor jeg selv har set kampene live) VM-slutrunderne fra 2002 og frem, i det jeg blot var 10 år gammel i 2002. Men med den sparsomme VM-erfaring, jeg har qua min alder, er jeg oprigtigt begejstret for den løssluppenhed og den vilje til at score mål, som jeg har oplevet til VM 2014.
Jeg er både fan af en taktisk flot 0-0-kamp, men jeg nyder i den grad også bonanzafodbold, som da Holland kørte Spanien ud af brættet med 5-1 i deres første gruppekamp. Og især den kamp, tror jeg, bliver symbolet for VM 2014. Både for Van Persies flotte hovedstødsmål, men også for symbolet for Spaniens fodbolddominans fald på landsholdsniveau. 

Dette var tre ting, som jeg helt sikkert vil huske Verdensmesterskaberne i Brasilien 2014 for. Næste søndag, på finaledagen, har jeg skrevet om 3 andre ting: nye, banebrydende hjælpemidler til dommerne; danske TV-stationers hash tag-tyrani, samt deres indbyrdes stræben på fodboldfaglighed; samt en hel, stor omgang taktisk nørderi - hvad var min forudsigelse her på Sofabold, og holdte den stik? (ja, det gjorde den, kan jeg afsløre).

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️