Sofabold.dk

Få det fulde overblik over hvad sport der sendes direkte/live på TV. Sofabold giver dig det fulde overblik med nem mulighed for at tilføje til din kalender.

Fuldt overblik over EURO 2020 kampe
?
×

Velkommen til Sofabold.dk

Sofabold er en TV guide til sport på TV. Vores eneste formål er at give dig det bedste overblik over hvilken sport der sendes LIVE på TV, samt hvor.

Hvis du klikker på en kamp/event, kan du finde mere info, samt tilføje kampe/event til din kalender med ét klik. På kampe har du også muligheden for at give dit bud på resultatet.

I vores kalendere kan du tilføje kampe automatisk til din kalender, som derefter vil blive opdateret med tider og TV info

Med kan du anbefale kampe/events til andre brugere af Sofabold.

Som registeret bruger på Sofabold, har du mulighed for at vælge favorithold og turneringer/sportsgrene - disse vil blive markeret med rødt på side, så du har det bedste overblik. Du har som bruger også mulighed for at vælge hvilke TV kanaler der vises i oversigten.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller anden feedback.

ANALYSE: Boldbesiddelse og afslutninger

Denne gang sætter jeg fokus på et lidt mere nørdet emne, end det jeg plejer at tage op. Jeg går i dybden med noget mere 'fagligt' og noget der er meget oppe i tiden. Er det fordelagtigt, at have en høj boldbesiddelsesprocent? Kort sagt, kigger jeg på sammenhængen mellem boldbesiddelsesprocenten i løbet af en kamp, og antallet af afslutninger mod modstanders mål. Nedenstående diagram viser forholdet mellem den gennemsnitlige boldbesiddelse pr. kamp (langs vandret akse) og antallet af afslutninger pr. kamp (langs lodret akse). Tallene i analysen er fra alle de 98 hold i Premier League, Serie A, Ligue 1, La Liga og Bundesligaen.

Allerede her kan vi se en klar sammenhæng, og en tydelige korrelation imellem data. Altså, er der en sammenhæng mellem hvor meget et hold har bolden, og hvor mange gange dette hold afslutter mod modstanders mål. Derudover er dette diagram interessant for af 2 årsager: For det første, fordi der ingen umiddelbar sammenhæng er, på tværs af de 5 forskellige ligaer. Med andre ord; spillestilen i England er ikke nødvendigvis den samme som i Italien eller i Spanien - og omvendt. For det andet, fordi der er nogle hold der faktisk stikker ud fra dette mønster. Især i takt med en stor boldbesiddelsesprocent (gennemsnitlig, pr. kamp). Her ser vi større variation mellem antallet af afslutninger. Vi kan også indføre begrebet, jeg vil kalde efficiens (eller effektivitet). Altså hvor mange afslutninger har et hold, i forhold til hvor meget/stor boldbesiddelse holdet har. (Dette er et lidt løst begreb, men det giver umiddelbart god mening). Vi kan se, at jo tættere et hold ligger på øverste venstre hjørne, jo mere efficient er holdet. Vi kigger nærmere på nogle af de 98 hold, der er lavet data over, senere. Men hvad er bedst? At være mere eller mindre 'efficient'? Ingen af delene - nødvendigvis. For det at have bolden, er også et forsvarsværktøj. Man kan kalde 'at forsvare sig med bolden'. FC Barcelona er et godt eksempel herpå. Nogle mener også, at de spiller defensivt... Det kan man mene om, hvad man vil. Geografiske forskelle Her kan vi se samme graf som før, men denne gang opdelt efter de 5 forskellige ligaer.

Hvad er så interessant her? Ja, man kan jo drage de konklusioner man vil, men én ting er i hvert fald klart; man kan se at Premier League er bredt repræsenteret. Dette skyldes klart de mange forskellige spillestile der realiseres ovre på den anden side af Nordsøen. Her kan vi også aflive myten om, at engelske hold spiller mere direkte og at de går hurtigere i afslutningsspil (den fase, hvor et hold forsøger at afslutte på modstanders mål). Ikke alle udøver dette i hvert fald. I disse uger tales der meget om Michael Laudrups succes i Swansea. Og netop Swansea skiller sig ud. (Den sorte prik længst mod nedre højre hjørne. Swansea er total unikke i forhold til resten af holdende i den bedste engelske række. Høj gns. boldbesiddelse og afslutter ofte mod mål. Nedenfor ses samme figur, denne gang med lineære regressioner for, hvorledes de 5 forskellige ligaer tager sig ud, i forhold til hinanden. Altså, den lige linje, der bedst passer de forskellige punkter.

Og her bliver det jo for alvor interessant. Vi kan se at den Spanske Premiera Division (el. La Liga), har klart det hold med den højeste gennemsnitlige boldbesiddelsesprocent (gæt selv hvilket hold dét er!). Men interessant er det, at den spanske liga faktisk kun er mere 'efficient' i forhold til den Franske ditto - set over alle hold i begge ligaer. Englænderne kan til gengæld glæde sig over, at være den klart mest effektive liga i blandt de 5. Med afstand endda. I Serie A er de 'bedste' hold meget effektive, mens de 'dårligste' hold til gengæld er meget mindre effektive. Hvem er så mest efficient? Nå... Nu har jeg vidst jokket rundt om den varme grød længe nok. Nu skal vi til det: Hvem er mest effektiv, med hensyn til dét at have bolden og dét at afslutte mod mål!

Ovenstående diagram viser det samme som de foregående. Denne gang med nogle enkelte klubber, repræsenteret ved deres sædvanlige kendetegn. Vi kan hermed konkludere hvem der er mest efficient i denne analyse: 1. Manchester City - Den lyseblå prik 2. Real Madrid - Den grå prik 3. Tottenham - Den lysgrønne prik (de tre øverste er tæt på ens efficiens) 4. Chelsea - Den blå prik 5. Juventus - Den sort-/hvid stribede prik Siger dette noget om disse 5 holds spillestile? Kan man sige noget fælles om deres tilgang til opbygningsspil og deres afslutningsspil (og begge omstillingsfasen herimellem)? I aller højeste grad. Kendetegnende, for alle 5 hold, er, at de alle går relativt tidlig i afslutningsspil og forsøger relativt tidligt at søge en hurtig afslutning mod modstanders mål. Og oftest med meget få pasninger herimellem. Real Madrid er et klasseeksempel herpå! Noget andet der også er interessant er, at hold som Queens Park Rangers (vandrette blå striber) og West Bromwich Albion (lodrette blå striper), har begge relativ flere afslutninger, end man måske kunne forvente, på trods af deres meget mindre boldbesiddelse. Når vi har kåret de 5 mest effektive hold, må vi også kåre de 5 mindst effektive hold. Vi kan hermed konkludere hvem der er mindst efficient i denne analyse: 1. Ajaccio - Den mørkeblå prik 2. FC Køln - Den grønne prik 3. Swansea - Den orange prik 4. Evian - Den lilla prik 5. Athletic Bilbao - Den rød-/hvid stribede prik Vi kan også se hvem der har meget høj boldbesiddelsesprocent; dette er hold som FC Bayern München (rød prik) og FC Barcelona (rød-/blå stibet)... (Hvad er fælles ved ditte hold, fra denne uge af? Det er henholdsvis Josep Guardiolas kommende klub, og hans tidligere klub!). Vi skal afslutningsvis huske på en meget vigtig ting. Denne analyse er ikke skabt for at konkludere hvilken klub der er bedst, eller hvilken spillestil der er mest succesfuld! F.eks. har Swansea mere boldbesiddelse end Manchester City, men har 6 skud færre pr. kamp. Manchester United har lige så mange skud på mål, som Barcelona, men har 12 % mindre gennemsnitlig boldbesiddelse end catalanerne. Så er der en sammenhæng mellem dét at have bolden meget, og afslutte meget på mål? JA!!! Men dette er ikke altid tilfældet! Kilde: WhoScored.com, Zonalmarking.net (Sæsonen 2011/2012).

⏰ Næste
annonce
annonce
annonce
mackabler.dk
annonce
📆 kalendere

Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.

Fodbold
3F Superliga
Gjensidige Kvindeligaen
NordicBet Liga
2. Division
1. Bundesliga
La Liga
Ligue 1
Premier League
Serie A
UEFA Champions League
UEFA Europa League
UEFA Euro 2020
AaB
AC Horsens
AGF
Brøndby IF
Brønshøj Boldklub
Esbjerg fB
F.C. København
FC Helsingør
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
HB Køge
Hobro IK
Lyngby Boldklub
Nykøbing FC
OB
Randers FC
Silkeborg IF
SønderjyskE
Vejle Boldklub
Viborg FF
Arsenal FC
Chelsea FC
Liverpool F.C.
Manchester City
Manchester United
Tottenham Hotspur F.C.
FC Barcelona
Real Madrid C.F.
FC Bayern München
A.C. Milan
F.C. Internazionale Milano
Juventus F.C.
Olympique de Marseille
Olympique Lyonnais
Paris Saint-Germain
Stade Rennais FC
Danmark
Danmark (K)
Danmark (U21)
Håndbold
Bambusa Kvindeliga
Primo Tours Ligaen
EHF Champions League (H)
EHF Champions League - Kvinder
EHF European League (H)
EHF EURO (K)
Aalborg Håndbold
København Håndbold
Odense Håndbold
Team Esbjerg
Danmark Håndbold (H)
Danmark Håndbold (K)
Amr. Football
National Football League
Basketball
National Basketball Association
Andre
Skiskydning
Tennis - ATP
Tennis - WTA
annonce
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️