Sofabold.dk

Få det fulde overblik over hvad sport der sendes direkte/live på TV. Sofabold giver dig det fulde overblik med nem mulighed for at tilføje til din kalender.

Overblik over foråret i 3F Superligaen
?
×

Velkommen til Sofabold.dk

Sofabold er en TV guide til sport på TV. Vores eneste formål er at give dig det bedste overblik over hvilken sport der sendes LIVE på TV, samt hvor.

Hvis du klikker på en kamp/event, kan du finde mere info, samt tilføje kampe/event til din kalender med ét klik. På kampe har du også muligheden for at give dit bud på resultatet.

I vores kalendere kan du tilføje kampe automatisk til din kalender, som derefter vil blive opdateret med tider og TV info

Med kan du anbefale kampe/events til andre brugere af Sofabold.

Som registeret bruger på Sofabold, har du mulighed for at vælge favorithold og turneringer/sportsgrene - disse vil blive markeret med rødt på side, så du har det bedste overblik. Du har som bruger også mulighed for at vælge hvilke TV kanaler der vises i oversigten.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller anden feedback.

Richard Møller Nielsen

Her godt en uge før Superligasæsonen fortsætter hvor den slap, kunne jeg sikkert sagtens finde på noget mere eller mindre begavet at skrive om denne. 

Men denne uges fodboldblogindlæg kommer til at handle om ugens helt, helt store begivenhed i Fodbolddanmark. En meget, meget tragisk, dog ikke helt uventet begivenhed. 

Richard Møller Nielsen døde torsdag d. 13 februar 2014. Denne uges blogindlæg bliver ikke en nekrolog, og heller ikke en mindetekst, men jeg vil i stedet sætte lidt fokus på den debat, der har været om Richards optagelse i DBUs Fodboldens Hall of Fame - eller mangel på samme. Mit mål er at nuancere debatten en smule, i stedet for blot at råbe det nemme, fordummende efter DBU. 

76 år. På den tid havde Richard Møller Nielsen blandt meget andet været hovedansvarlig træner for 11 klubber og fodboldforbund, heriblandt Israel, Finland og selvfølgelig Danmark. Sidstnævnte kom han til at betyde meget for. Ja, nærmest alt. Uden at der skal gå for meget Michael Laudrup-snak i den, omkring brugen af store adjektiver om præstationer i sportens verden (jf. hans glimrende udsagn til BT for nogle uger siden), tror jeg godt, at jeg tør sætte prædikatet “Enestående” på den præstation, Richard Møller Nielsen og det danske herrelandshold i fodbold lavede i Juni måned, 1992. 

Personligt var jeg blot 23 dage gammel, da triumfen indtraf, så jeg husker ingenting fra dengang. Men for Danmark er det definitivt, og utvetydigt, at Richard Møller Nielsen kom til at betyde en masse for Danmark, danskerne og fodbolden i Danmark. Og lige netop dette, er hvad mange ikke kan forstå. Altså hans betydning for Danmark dengang, siden da og i dag - og ikke mindst hans “manglende” optagelse i Fodboldens Hall of Fame. 

Da jeg selv så nyheden om Richard Møller Nielsens død sent torsdag eftermiddag, og efter nyheden havde været ude i nogle timer, blev jeg forfærdelig ked af det. Ikke på den der personlige, ængstelige måde. Men på den der “professionelle” måde. En måde, der nok bedst kan beskrives med ordet; afmagt. Afmagt over, at vi en dag alle skal herfra, men også afmagt i den forstand, at han i virkeligheden aldrig rigtig nåede at opleve DBUs mere eller mindre officielle hyldest af ham. Dét blev jeg utroligt ked af det over. Og det er jeg også nu, når jeg sidder og skriver dette en lørdag eftermiddag. Og det vil jeg være, når jeg om nogle uger, måneder, ja måske år, læser dette igen.

Siden introduktionen af Fodboldens Hall of Fame i 2008 har man i dets første år optaget “EM-holdet 1992” i denne klub. Men ikke Richard Møller Nielsen som enemand. 

DBU skriver i sin nekrolog til Richard Møller Nielsen således: 

 

“Han var allerede i 2008 tiltænkt en individuel introduktion i Fodboldens Hall of Fame i forbindelse med Dansk Fodbold Award i 2012 – 20-året for EM-triumfen - i lighed med Peter Schmeichel (i 2009) og sammen med Brian Laudrup, som begge også er en del af den i Hall of Fame introducerede landsholdstrup fra EM-slutrunden i 1992.

 

Komitéen bag Fodboldens Hall of Fame arbejder imidlertid med et kriterium om, at nulevende personer, som optages i denne eksklusive kreds, skal deltage personligt ved introduktionen. Den planlagte, individuelle introduktion af Richard Møller Nielsen ved Dansk Fodbold Award i november 2012 blev således kun udskudt, fordi han allerede havde accepteret en invitation til en tilsvarende festlig aften i det finske fodboldforbund.”

 

Om ovenstående kan man mene, hvad man vil. Jeg vil dog hurtigt linke til hele DBUs utroligt flotte, indholdsrige nekrolog her: http://www.dbu.dk/Nyheder/2014/Februar/RMN.aspx 

Jeg synes blot, at ovenstående er med til at give et lille indblik i historien om Richard Møller Nielsens manglende optagelse i Hall of Fame. Sikkert bedre end jeg selv ville have kunnet beskrive det. 

Tilbage til min afmagt. Jeg skrev straks efter, jeg så nyheden, et tweet som var direkte rettet mod DBU. De af jer, der regelmæssigt følger med i skriverierne her på bloggen, ved hvilken DBU-elsker jeg er. Og derfor slettede jeg også mit tweet senere på aftenen, da jeg fik tænkt tingene igennem. Indrømmet, jeg fik lidt hjælp af forskellige interessenter. Men stadig, det var ikke fair. 

 

Selvom jeg har tænkt rigtig meget over dette emne, også inden jeg vidste jeg ville skrive om dette i dag, er jeg stadig utroligt splittet. 

På den ene side, ville jeg ønske, at Richard Møller Nielsen nåede at opleve DBUs, Danmarks og Danskernes hyldest til og af ham her i marts 2014. På den anden side, hvordan ville han have det selv, hvis han stadig var syg og dårlig. På “den tredje side” (hvis der er noget, der hedder dette), synes jeg det er en helt utrolig dårlig sag for DBU og deres til dato stadig svindende omdømme i den brede danske befolkning. Ikke hos den fodboldfaglige del, men den helt, helt brede befolkning. 

Selve DBUs håndtering af “sagen” er der ikke så meget at pille ved, men set fra deres side, er det bare en helt utrolig uheldig sag. 

På trods af mit forsøg på at distancere mig lidt fra den råbende, hadende, blodslugtende, Ekstra-Bladets-læsende fodboldbefolkning, er der en meget, meget, meget lille del af mig, der godt kan forstå dennes argumenter. Hvorfor har man ikke bare optaget ham for 3-4-5 år siden? Så var man fri for polymikken - omvendt, hvem ville vidste at han ville gå bort under en måned inden han så endelig blev optaget i Hall of Fame? 

Uanset, så fortryder jeg mit lille udbrud på godt 135 tegn forleden dag. Det er en taber-sag for DBU. 

 

Den 1. marts 2014 vil Richard Møller Nielsen blive optaget i Hall of Fame post mortem på DBUs repræsentantskabsmøde. Her vil UEFAs præsident, Michel Platini, overvære begivenheden og Peter Schmeichel vil oplæse motivationen for Richard Møller Nielsens optagelser. Platini vil ligeledes overrække statuetten til Richard Møller Nielsens søn, Tommy Møller Nielsen. 

 

 

 

Richard Møller Nielsen, jeg er nærmest uden ord. Men jeg har dog ét:

Tak!

 

⏰ Næste
📊 Ugens spørgsmål
Hvor tror du AGF slutter i 3F Superliga stillingen?
2. pladsen
3. pladsen
4. pladsen
5. pladsen
Uge 27
📆 kalendere

Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.

Fodbold
3F Superliga
Gjensidige Kvindeligaen
NordicBet Liga
2. Division
La Liga
Ligue 1
Major League Soccer
Premier League
UEFA Champions League
UEFA Europa League
UEFA Euro 2020
AaB
AC Horsens
AGF
Brøndby IF
Esbjerg fB
F.C. København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
HB Køge
Hobro IK
Lyngby Boldklub
Nykøbing FC
OB
Randers FC
Silkeborg IF
SønderjyskE
Vejle Boldklub
Viborg FF
Arsenal FC
Chelsea FC
Liverpool F.C.
Manchester City
Manchester United
Tottenham Hotspur F.C.
FC Barcelona
Real Madrid C.F.
Borussia Dortmund
FC Bayern München
Danmark
Danmark (K)
Danmark (U21)
Håndbold
HTH Ligaen
Primo Tours Ligaen
EHF Champions League (H)
EHF Champions League - Kvinder
Aalborg Håndbold
København Håndbold
Odense Håndbold
Team Esbjerg
Danmark Håndbold (H)
Danmark Håndbold (K)
Amr. Football
National Football League
Ishockey
National Hockey League
Basketball
National Basketball Association
Andre
Formel 1
Giro d'Italia - Cykling
Tennis - ATP
Tennis - WTA
Tour de France
Vuelta A Espana
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️