Sofabold.dk

Få det fulde overblik over hvad sport der sendes direkte/live på TV. Sofabold giver dig det fulde overblik med nem mulighed for at tilføje til din kalender.

Formel 1 2020 kalender
?
×

Velkommen til Sofabold.dk

Sofabold er en TV guide til sport på TV. Vores eneste formål er at give dig det bedste overblik over hvilken sport der sendes LIVE på TV, samt hvor.

Hvis du klikker på en kamp/event, kan du finde mere info, samt tilføje kampe/event til din kalender med ét klik. På kampe har du også muligheden for at give dit bud på resultatet.

I vores kalendere kan du tilføje kampe automatisk til din kalender, som derefter vil blive opdateret med tider og TV info

Med kan du anbefale kampe/events til andre brugere af Sofabold.

Som registeret bruger på Sofabold, har du mulighed for at vælge favorithold og turneringer/sportsgrene - disse vil blive markeret med rødt på side, så du har det bedste overblik. Du har som bruger også mulighed for at vælge hvilke TV kanaler der vises i oversigten.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller anden feedback.

En tidlig julegave til os alle

I torsdags meddelte Dansk Boldspils-Union, at man havde forlænget landstræner Morten Olsens kontrakt med yderligere to år. Den løber nu til og med Europamesterskaberne i 2016 i Frankrig, hvor den oprindeligt løb til sommeren 2014. 

I dette blogindlæg vil jeg kigge lidt fremad mod de udfordringer som Morten Olsen og DBU møder i de kommende år, hvilke perspektiver der er i forlængelsen af Morten Olsens kontrakt, samt hvorfor jeg mener, at Morten Olsen er et rigtigt godt (gen)valg. 

Morten Olsens arbejdsgiver, Jim Stjerne Hansen (Generalsekretær i DBU), fortalte i ugens løb, at der har været mange henvendelser på landstrænerjobbet, men at Morten Olsen var den “bedste kandidat til et dansk landstrænerjob”. Jim Stjerne fortalte også i ugens løb, at jagten på den næste landstræner har stået på i mange måneder. Faktisk, har det været en løbende evaluering, som han kalder det. 

Men som bekendt faldt valget på Morten Olsen. 

Kigger vi på det aktuelle U/21-landshold, som er generationen under A-landsholdet, har vi mange anerkendte spillere. Dette unge kuld, har jeg skrevet om utallige gange før her på bloggen, og hvorfor disse er så spændende, kan man læse mere om bagudrettet. Men helt sikkert er det dog, at der fra netop denne generation, er flere spillere som klarer skærene fra U/21- til A-landsholdet. Bemærkelsesværdigt flere. 

Antager vi, at DBU har kigget efter en erstatning, som kunne have ført “Den Røde Tråd” videre, har der i virkeligheden ikke været ret mange alternativer. Hvis DBU havde kigget efter noget andet end en “Den Røde Tråd”-type, var det helt sikkert ikke blevet til en forlængelse til Morten Olsen. Altså kan vi med stor sandsynlighed konkludere, at DBU vil føre den samme spillestil, og tilgang til fodboldspillet, videre, som man har gjort det i snart 10-15 år. 

Hvem andre, end “Den Røde Tråds” fader, Morten Olsen, skulle være mere perfekt til at inkludere nye, unge spillere og få disse til at præstere på top-niveau i forhåbning om at vi kvalificerer os til Europamesterskaberne i 2016 i Frankrig? Vi finder ud af, hvem vi skal være i kvalifikationsgruppe med, når der trækkes lod den 23. februar 2014 i Nice. 

Det skal bemærkes, at Europamesterskaberne i 2016 bliver første gang med 24 kvalificerede hold, mod det oprindelige antal på 16. Der vil stadig være 4 hold i hver af 6 puljer - normalt gik de to bedste fra hver pulje videre, men denne gang går 4 af de bedste treere også videre. Dette kan blive uddybet i et senere blogindlæg. 

Kigger vi igen lidt frem imod Olsens udfordringer, kommer et lidt utraditionelt generationsskifte. Oftest sker der knivskarpe udskiftninger på landsholdskortet, når en kvalifikationskampagne er overstået. Altså hvert andet år. Men denne gang er generationsskiftet sket lidt mere glidende. Kigger vi frem mod kvalifikationen, som begynder i septemper 2014, har vi relativt få “gamle” spillere tilbage. 

Blandt disse kan nævnes Christian Poulsen, Lars Jacobsen og Michael Krohn-Dehli, som alle måske kan sige stop. Men ellers er det et relativt ungt landshold, Morten Olsen har fået bygget op. Dette kommer vel i forlængelse af finanskrise, niveautilbagegang på landsholdet osv. Derimod kan der være et større ryk-ud, når kvalifikationen i 2015-2016 er overstået. Her er der mange, som vil være lige omkring de 30-32 år, hvis man fremskriver de aktuelle landsholdsspilleres alder. 

Men igen skal nævnes, at mange nye kommer op fra det nuværende U/21-landshold - og igen, mener jeg, at Morten Olsen er den allerbedste til lige netop dét arbejde! 

En helt anden vinkel, som ikke har noget direkte at gøre med Morten Olsens forlængelse, eller konsekvens heraf, er at DBUs Generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, stopper ved årsskiftet - og her har vi allerede fundet afløseren. Det bliver tidligere TV2SPORT-direktør Claus Bretton-Meyer, som bliver øverstansvarlig for fodbolden og forretningen heraf i Danmark. 

Man laver ligeledes et strategiskifte. Bretton-Meyer bliver ikke Generalsekretær, men i stedet Administrerende Direktør - en lidt mere kommerciel tilgang til tingene. 

Får vi også en ny Sportschef-lignende type ind? Måske. 

En ting er i hvert fald sikkert. Dette bliver et spændende projekt at følge. Og jeg er glad for at nævne, at der kommer endnu en udskiftning i toppen af DBU: Formand, Allan Hansen, stopper også i Marts 2014. Her er afløseren dog ikke fundet endnu. Men det bliver vanvittigt spændende at følge med i. 

Havde DBU ønsket et kursskifte i fodboldmæssig forstand, havde man ikke valgt at forlænge med Morten Olsen. Havde man ønsket at der skulle ske noget markant nyt, havde man ansat en helt anden type. 

Derfor står det også klart, at DBU vil føre koncept, og idé, videre til de nye generationer af spillere og trænere i Danmark. For Landstrænerposten er en langt større post, end blot et trænersæde. 

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Morten Olsen er det rigtige valg. Ikke spor. 

Jeg er derimod i tvivl om, hvorledes det vil gå, når Morten Olsen ikke er der mere. Til sommeren 2016, vil der være ustyrligt mange unge fodbolddrenge (-og piger), der aldrig har set en anden landstræner i deres liv (live). Også på Elite-niveau. 

Jeg kan oprigtigt være bekymret for den tilstand Dansk fodbold vil komme i, når Morten Olsen ikke længere er landstræner. 

Men diskussionen handler også om stilstand vs. udsving. Vil man satse og tage en anden trænertype, end den man så har haft i de sidste 16 år? Eller vil man hive en person ind, som måske er mere samme trænertype. 

Personligt vil jeg da håbe på det sidste, da man så har spildt en god håndfuld år på udviklingen af “Den Røde Tråd”. Omvendt; der skal jo sket noget nyt på et tidspunkt. 

Hvorfor Morten Olsen skal forsætte som landstræner frem til 2016, vil jeg slet ikke begynde at begrunde i detaljen her. Det har man fået indpisket, hvis man har fulgt med på bloggen det seneste års tid. 

 

Men én ting er sikkert; vi har alle fået en tidlig julegave. 

⏰ Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️