Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Gennemgang af den nye Superligastruktur

Martin Dalskov, 28. juni 2015 klokken 07:37 (Fodbold)

Juli 2015. En måned, der for Danmark bliver historisk. Ikke så meget på grund af Folketingsvalget, men på bloggen her mere på grund af beslutningen om en ny Superligastruktur. Nøj, et sus, der gik igennem mig, da jeg læste nyheden om, at klubberne efter forhandlinger, der egentligt var døde uger forinden, selv tog initiativ til at fremsende et ændringsforslag til DBUs bestyrelse.

I bloggen her, vil jeg på en dejlig detaljeret måde gennemgå den nye Superligastruktur, som DBUs bestyrelse forventes at vedtage, således der fra Superligasæsonen 2016/2017 vil været en ny, historisk turneringsstruktur i kampen om trofæet i Danmarksturneringen.

Jeg vil gennemgå den kronologisk, hvilket vil sige, at jeg vil tage en fiktiv turneringsgennemgang startende med efterårskampene og slutte ved guldkampen i foråret det efterfølgende år. Først lidt indledende benøvelser.

Det hollandske analysefirma Hypercube, som har specialiseret sig i fodboldturneringsstrukturer og optimeringer heraf, har brugt det sidste halve år på at samle inputs fra diverse interessenter i dansk fodbold. Man har snakket med TV-arrangører, andre rettighedshavere, klubber, organisationer, fans og analyseret på en række parametre. I alt har man udgivet to rapporter om selve processen og dens konklusioner. Blot at udgive to rapporter, for at finde én-to modeller at gå videre med, bevidner om kvalitetsarbejde fra dag 1 af – og dette bevidner rapporterne i sig selv også om.

Her, hvorledes Hypercube vurderer diverse parametre forholdsvist hinanden imellem inden for de vandrette kategorier:

 

 

Af Hypercubes analyser, fandt man hele 26 forskellige strukturmodeller, som man alle havde op til overvejelse. Dog blev fire af disse hurtigt forkastet, da man i disse modeller enten havde for mange eller for få kampe til det forholdsvist pressede kalenderprogram (se eventuelt under ”calendar” i billedet ovenfor, for betydningen af kalenderåret i dansk/europæisk fodbold).

Hele 18 modeller blev analyseret yderligere én gang. 9 af disse blev dog hurtigt forkastet, da man igen havde bedre alternativer, ifølge Hypercube. Dermed var der 9 andre modeller, man igen gik videre med. Derudover var der fire helt nye modeller, som man ligeledes gik videre med.

Yderligere en spændende pointe fra Hypercube: Man vuderer, at der i Danmark er plads til 30 professionelle fodboldklubber i Danmark. Dette er baseret på økonomi, befolkningsantal og sportslig kvalitet, sammenlignet med andre europæiske nationer… Hvem tæller, hvor mange vi har i dag?

 

Nå, long story short: Klubberne skulle vælge mellem to modeller. En model med 12 hold, eller en model med 14 hold. Den første blev man som bekendt ikke enige om, hvorimod man som tordenskrald fra en klar himmel blev enige om en 14-holdsmodel henover natten.

Og det er den model, jeg vil gå dybere ind i nu.

 

Modellen bliver omtalt som den såkaldte ”Venus B”-model. Det gør den, fordi det er dét Hypercube kalder den, og for at sælge modellen bedre, giver man den et mærkeligt planetnavn. Således kan journalister også huske den bedre…

I modellen har Superligaen 14 hold ved sæsonstart.
14 hold møder hinanden to gange, én hjemmekamp og én udekamp. Dette giver 26 kampe.

Herefter går de 6 bedst placerede hold i et mesterskabsslutspil, og de 8 dårligst placerede hold i et nedrykningsslutspil. I nedrykningsslutspillet er der også én Europa League-plads på spil – mere om dette senere. Alle point optjent i den indledende fase, hvor alle møder alle, tages med videre i slutspillene. De senere slutspil kører i øvrigt parallelt i tid.

 

Mesterskabsslutspillet:

6 hold spiller én gang, ude og hjemme. Dette giver 10 kampe yderligere til disse hold, hvilket betyder at de 6 bedst placerede hold får 36 ligakampe på en sæson, hvilket jo er tre mere end i dag.
Førstepladsen har kvalifikation til Champions League (eller skal kæmpe om den afhængigt af UEFA-koefficienten) og andenpladsen går i Europa League. Kampen om mesterskabet afgøres i øvrigt inden for disse 10 runder i mesterskabsslutspillet. Der er altså ingen afgørende finale om trofæet.
Tredje- og fjerdepladsen (afhængigt af DBU Pokalen-vinderen) skal spille play-off-kamp mod vinderen af nedrykningsslutspillet om den sidste Europa League-kvalifikationsplads. Denne play-off-kamp spilles i øvrigt kun over én kamp, hvilket jeg er stor fan af!

 

Nedrykningsspillet:

I nedrykningsspillets første fase går nummer 7, 10, 11 og 14 i Gruppe A, mens nummer 8, 9, 12 og 13 går i Gruppe B. Her mødes holdene både ude og hjemme. Herfra går de to bedst placerede hold videre i en slags semifinale, hvor A1 møder B2 og B1 møder A2 – fuldstændig som man kender det, hvor der også spilles ude og hjemme. Vinderen af de to semifinaler går videre i en ”nedrykningsfinale”, hvor vinderen over disse to kampe spiller play-off-kamp mod tredje- eller fjerdepladsen fra mesterskabsslutspillet. Taberen af de to semifinaler har ikke flere kampe i sæsonen, hvilket giver dem 34 kampe i sæsonen.

De to dårligst placerede hold fra Gruppe A og B spiller endnu et nedrykningsspil – og her kommer ordet virkeligt til sin ret. A3 møder B4 og B3 møder A4, også over to kampe. Taberne af disse kampe går i en nedrykningsfinale. Taberen af nedrykningsfinalen rykker ned. Vinderen skal derimod ud i en play-off-kamp mod 2’eren i 1. Division.  Vinderen af ”vindernes” kampe går fri, mens det tabende hold skal ud i en play-off-kamp imod 1. Divisions tredje bedste hold. Denne spilles ligeledes over to kampe.

 

Puha, jeg håber I kunne følge med.
Ellers er der et overbliksbillede her:

 

 

Og netop dette, er faktisk en stor ulempe for den nye superligastruktur: at den er utrolig svær at forklare til menigmand, selvom den i sig selv ikke er så voldsomt kompliceret. En anden ulempe ved denne nye turneringsformat er, at nogle hold kun møder hinanden to gange i løbet af en sæson, hvorimod flere hold kan mødes fire gange.

Derudover har mange også haseleret over, at man kan ende som nummer 3 eller 4 i grundspillet, men alligevel ikke være sikker på en kvalifikationsplads til Europa League.

Dernæst kan man også nemt tænke sig et scenarie, hvor man sigter efter at komme igennem grundspillet på en 7. plads, men hvor sæsonmålet er at kvalificere sig til Europa League. Dette mener jeg dog er en farlig leg. Det kan meget hurtigt blive farligt, når nedrykningsspillet, og nedrykningen i det hele taget, er så tæt i denne nye model. Man skal godt nok ikke tabe mange kampe, før end man er at finde i en af de tre nedrykningskampe.

Dog er fordelene virkeligt også til at få øje på!

Hupercybe, som jeg har beskrevet før, har virkeligt haft fokus på de hovedområder, som netop taler for en ny turneringsstruktur. Som jeg viste i starten, har man haft fokus på, hvorledes en ny struktur kan øge eksempelvis: Interessen fra sponsorer, medier og fans; øge tilskuerantallet; øge spændingen om nedrykningskampene, og de kampe, der ikke får alt for meget opmærksomhed i dag; øge investorers incitament til at foretage investeringer, da der nu er mere opmærksomhed på den enkelte kamp eller event. Det er ting som disse, der blandt andet gør, at jeg er stor fortaler for den nye model.

Dog, som jeg også har skrevet før på bloggen, skal man ikke skifte Superligastruktur, blot at skifte. Der skal i sin enkelthed være en fordel ved det. Der skal være en klart foruddefineret strategi og målsætning med at skifte turneringsstruktur.

Og det er der i særdeleshed her. Man har netop vedtaget en ny turneringsstruktur klubberne imellem, fordi man på denne måde kan få flere kampe, hvor man bliver matched med ligeværdige modstandere, hvilket igen gør, at de bedste hold, møder de bedste hold – kontinuerligt. Dette gør igen, at de hold, der oftest kvalificerer sig til Europa-kampene også bliver mere konkurrencedygtige i netop disse internationale kampe.

Derudover skabes der også en mer-effekt. Der skabes en mer-effekt, idet klubberne nu vil se større omsætning, og forhåbentligt deraf afledte større indtægter, som igen kan bruges til bedre spillerindkøb, intensivering i ungdomsarbejdet eller øge det sportslige setup (kvalitativt!) i det hele taget.

Også i slutspillet bliver det uhyre interessant! Tænk, hvis man som i denne sæson, hvor F.C. København var en god håndfuld point efter FC Midtjylland, og man i en slutspilsmodel har to kampe indbyrdes – det er guf for spændingen, og gør, at man ikke blot kan ”spille den hjem” med 10 runder tilbage af sæsonen. Der skabes altså spænding helt til det sidste – også selvom pointantallet fra det indledende grundspil ikke bliver mindre, som eksempelvis i Belgien.

Når der kommer en ny struktur i den bedste nationale række, vil det helt utvetydigt også skinne igennem på rækkerne nedenunder.

Det er klart, at der for 1. Divisions vedkommende, også vil forekomme strukturelle ændringer. Udover at der fra den nuværende sæson vil kunne rykke tre hold op til landets bedste række, så vil det fremover komme til at få konsekvenser i den næstbedste danske række. Det er klart, at ændringerne i 1. Division langt fra er lige så drastiske, men der vil helt givet komme til at ske forandringer. Især når det kommer til op-/nedrykningskampene. Kan man forestille sig en situation, hvor 1. Division, som består af de ”traditionelle” 33 kampe, og man derfor skal have færdigspillet denne før end man kan påbegynde op-/nedrykningskampene til/fra Superligaen? Ja, det må man håbe, for det bliver eddersparkeme’ noget rod, hvis en man skal spille op-/nedrykningskampe inden 1. Division er spillet færdig.

Jeg er overbevist om, at der fra den kommende sæson bliver en intens kamp fra de bedste hold i 1. Division – for det er en unik mulighed for at få en masse eksponering ved at være i den første omgang af denne nye Superligastruktur fra 2016/2017-sæsonen. Dertilhørende er der jo også tre oprykningspladser.

Derudover er jeg slet ikke i tvivl om, at der inden for de kommende år vil komme en revurdering og en omstrukturering af 1. Division. Ikke så meget på grund af denne Superligastrukturændring i sig selv, men endnu mere på grund af den omstrukturering, der kommer i 2. Division fra den kommende sæson. Kigger man på Danmarksturneringen (som det jo formelt hedder) er det nu kun 1. Division, der ikke har en eller anden form for grundspil og et dertilhørende slutspil. 

Nu er der kun at vente på DBUs formelle godkendelse, som sker på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i DBU, inden for ikke ret mange dage. 





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
17. juli 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
08. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
25. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
05. april 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
17. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
08. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
20. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013