Søndag eftermiddag tager Randers FC imod FC Nordsjælland, når de to mandskaber mødes i 17. runde af 3F Superligaen på Cepheus Park Randers.
Med 26 point indtager Randers FC 5. pladsen i 3F Superligaen, med fem point ned til AaB på 7. pladsen. Thomas Thomasberg's mandskab har dermed brug for alle tre point, hvis man skal holde nordjyderne ude af mesterskabsspillet, samt holde SønderjyskE på 6. pladsen bag sig. Mens Randers FC kæmper for at holde fast i top seks, så er det et FC Nordsjælland mandskab der kæmper for at bevare kontakten til den bedste halvdel af 3F Superligaen.
Flemming Pedersen's mandskab skal tilbage til november 2020 for at finde holdets seneste sejr. I sidste weekend sikrede man sig årets første point, da det lykkedes at hente ét point med med hjem fra Vejle, da Vejle Boldklub's Denis Kolinger sikrede hjemmeholdet et 2-2 resultat i kampens absolut døende minutter. Randers FC måtte også nøjes med et enkelt point i sidste runde, da det lykkedes holdet at få 0-0 i Aalborg mod AaB.
De to hold mødtes seneste tilbage i oktober 2020 på Right to Dream Park i Farum. Her endte opgøret med en 1-0 sejr til FC Nordsjælland.
Dommer: Aydin Uslu
Linjevogtere: Niels Høg og Sune Feddersen
Fjerdedommer: Lasse Læbel Graagaard
VAR dommer: Jakob Kehlet
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.