1. Division s tophold, FC Helsingør, tager fredag aften imod Vendsyssel FF på Helsingør Stadion, når de to hold mødes i 3. spillerunde af 1. Division .
FC Helsingør har som oprykker fået den perfekte start på sæsonen, hvor man har hentet to sejre ud af to mulige i de to første runder. I midtugen gæstede man Hvidovre IF, hvor man fik fulgt op på den flotte sejr mod Silkeborg IF med en 3-0 sejr. Vendsyssel FF formåede at få vendt deres horrible 0-6 nederlag i første runde, da man i midtugen sikrede sig en noget overraskede 3-0 sejr hjemme mod 3F Superliga nedrykkerne fra Hobro IK .
I fredagens kamp skal FC Helsingør så forsøge at vise, at man kan holde dampen oppe fra de to første runder, mens Vendsyssel FF skal forsøge at vise man kan vinde andre steder end hjemme i Nordjylland.
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.