Tirsdag aften tager Esbjerg fB imod AGF på Blue Water Arena i Sydbank Pokalen, når de to hold står overfor hinanden i kvartfinalen.
Esbjerg fB fik en fin start på foråret, da man noget overraskende sikrede sig en 1-0 sejr hjemme over F.C. København. Efterfølgende er det blevet til to nederlag i 3F Superligaen, senest i weekenden, hvor man måtte se sig besejret 1-2 hjemme på Blue Water Arena af FC Nordsjælland, efter Kevin Conboy ellers havde bragt holdt foran i starten af opgøret.
AGF måtte udskyde deres første kamp i foråret mod Randers FC, så David Nielsens mandskab har kun spillet to kampe i foråret, hvor det er blevet til en sejr mod AC Horsens, samt 0-0 hjemme i Århus mod Hobro IK i weekenden. AGF er dog forsat placeret på tredjepladsen i 3F Superligaen, to point for Brøndby IF, der har spillet en kamp mere.
AGF har vundet de seneste tre opgør mellem de to klubber, senest tilbage i december, hvor de sikrede sig en 2-1 sejr på netop Blue Water Arena.
Kommentatorer: David Kroner & Jesper Thygesen.
Er din kalender klar til alle dine favorit Premier League kampe?
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.







































































