Søndag eftermiddag ligger JYSK Park bane til opgøret mellem Silkeborg IF og F.C. København, når de to klubber mødes i 21. runde af 3F Superligaen.
Silkeborg IF kæmper for overlevelse. Kent Nielsens mandskab er med blot 10 point på 14. pladsen i 3F Superligaen og har brug for alle de point de kan få ind på kontoen. Oprykkerne måtte i forårets første kamp se sig slået 0-2 hjemme af AaB og har nu seks point op til Esbjerg fB på 13. pladsen. F.C. København måtte noget overraskende se sig slået i forårets første kamp med 1-0 i Esbjerg, mens man torsdag aften fik 1-1 mod Celtic hjemme i Telia Parken i UEFA Europa League, hvor holdet viste gode takter, specielt i anden halvleg. Søndag skal københavnerne så fastholde disse takter, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at holde liv i håbet om endnu et mesterskab.
Kommentatorer: Peter Piil & Morten Bruun.
Er din kalender klar til alle dine favorit Premier League kampe?
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.







































































