Fem råd til forbedring af Tv-oplevelsen

I en fantastisk sportssommer med EM, Tour de France, OL med mere, er det helt ærligt ikke meget fodbold jeg har set fra de regulære turneringer, der nu er startet fuldt op igen. I dagens blog, kommer jeg med et par gode råd til Tv-stationerne til, hvordan jeg ser de kan højne interessen for at se og købe deres produkt.

Jeg har før været ude med riven i forhold til specifikke Tv-stationer i Danmark. Det er dog ikke formålet med dette indlæg, men jeg tænker dette som værende generelle og overordnede forbedringsområder, som alle de danske Tv-stationer kan gøre gavn af.
Og lad os så komme i gang!

 

1. Medkommentatorernes berettigelse kan vist ikke diskuteres ret meget. Det står mejslet i sten, at medkommentatorerne, i hvert fald i det sidste årti(er) er kommet for at blive. Jeg kan nærmest ikke huske at have set en kamp, uden der var en sådan. Man bruger oftest medkommentatoren til at komme med de mere tekniske/taktiske indspark, i forhold til selve kommentatoren fra tv-stationen, som oftest er ”guiden” under kampen. Jeg oplever det ikke så meget på de udenlandske kampe, når disse sendes på danske kanaler, men på Superligakampene herhjemme er jeg bimlende træt af at høre en eller anden tidligere dommers holdning til en specifik dom, eller en tidligere spiller/træners holdning om den ene eller den anden hændelse. Dét jeg i stedet savner rigtig meget, er tekniske, taktiske – ja endda rene fodboldfaglige – gennemgange af specifikke situationer som f.eks. omstillinger, dødboldssituationer, clearinger på kanten af eget felt og så videre.
Man må gerne kalde mig naiv. Jeg ved godt, at tv-stationerne skal sælge varen, og at de skal have så mange som muligt til at se deres produkt. Men omvendt: man behøver ikke plukke de allerlaveste frugter…

I Tyskland er man derimod gået til ekstremerne. Her er der på flere af de store kanaler kampe fra Bundesligaen (og des lignende ligaer), hvor der kun sidder tv-stationens egen kommentator, og altså ingen medkommentator eller tidligere spiller. (Skulle vi forsøge os med dette?!).

Selvfølgelig er der også medkommentatorer, der er urimeligt dygtige – men tendensen blandt disse dygtige medkommentatorer er klar: de er aktivt jobsøgende trænere, eller trænere i ansættelse andetsteds. De er skarpe, de er opdateret og de har ikke været fraværende i utallige år. Jeg vil ikke hænge specifikke tv-stationer ud i dette indlæg, men jeg tror alle kan nikke genkendende til ovenstående.

 

2. Er vi ligeglade med halvlegene? (Inden jeg begynder på dette afsnit: Ja, jeg er om nogen klar over, at tv-stationerne skal sælge produktet, og at de skal have nogle indtægtskroner i kassen. Dette sker i dagens tv-marked via annoncer, reklamer og lignende fremstød. Men har vi nået bunden?)

Av, hvor jeg græmmes, hver eneste gang jeg ser en fodboldkamp på danske kanaler. Hold nu op… Jeg har set fodbold hele mit liv, og jeg kommer sandsynligvis også til at gøre det samme de næste mange, mange år af min tid her på kloden. Men jeg har faktisk set ufatteligt få fodboldkampe det seneste år. Og det er ikke kun Superligakampe eller Premier League-kampe. Det gælder faktisk alle. Og den ene årsag er den ene lydindgang, tv-stationerne får fra dét stadion, kampen spilles på:  der skrues altid for meget op!
Den anden årsag, og meningen med mit andet punkt her, er, at halvlegene i kampene altid (og jeg mener virkeligt ALTID!) er fyldt med reklamer og annoncer. Skulle vi ikke forsøge med lidt mere fodboldsnak og lidt mindre Brian Laudrup-roulette?

Når denne bredside er givet, skal der selvfølgelig også gives lidt den anden vej. Nogle tv-stationer, ingen nævnt ingen glemt, bruger faktisk 1-2 minutter på at snakke (ikke analysere!) om, hvad der sket i den forgangne halvleg. Ironi kan være anvendt…

Man kan endda opleve, ikke ret sjældent i øvrigt, at man først kommer tilbage til anden halvleg op til to minutter inden i selvsamme periode. Dét kalder jeg desperat.

Okay, når vi nu er ved dét med reklamerne. Lad for guds skyld være med at sætte odds- og bettingreklamer ind i kampene! Vi snakker bannere, sidebannere, reklameblokke under kampen (som fylder hele skærmen!!!) og så videre. Så må I sætte dem under en dødssyg krimi eller noget.

 

3. Ansæt flere kvindelige kommentatorer. Jeg kan nærmest lade være med at uddybe dette punkt. Alle dem, der så EM på danske tv-kanaler, ræk hånden op…

Twitter flød jo nærmest over med rosende ord omkring de to nye kvindelige ansigter på fodboldskærmen under den overståede EM-slutrunde: Sportsjournalist (Ekstra Bladet) Arnela Muminovic, DR, og tidligere landsholdsspiller Malene Marquard, TV2. Og kan I huske, hvor stor opmærksomhed det fik i nærmest samtlige medier (ikke kun DR og TV2), at der nu var to kvinder i et såkaldt ekspertpanel før og efter kampene? Bare dét faktum, at det netop skabte så meget debat, er jo hovedrystende. Det siger lidt om, hvor håbløst langt bagud kommentatorstanden og tv-stationerne er i denne sammenhæng.

 

4. Bliver medkommentatorer og eksperter instrueret? Okay, indrømmet – jeg skyder lidt i blinde angående dette afsnit. For jeg aner det virkeligt ikke, men man kunne virkeligt godt tro, at landet faktisk lå således, at tv-stationerne forsøger at presse et vist syn ned over medkommentatorer og eksperter på givne hændelser. Har der været en lidt for vild tackling, eller har der været begået en anden form for uregelmæssighed, går der ikke mange sekunder før at samtlige medkommentatorer, eksperter og endda måske studieværter har indtaget nøjagtigt samme standpunkt.

Her var/er ugentlige eller månedlige debatprogrammer en befrielse. Når der bliver diskuteret på baggrund af personlige meninger og erfaringer, lytter jeg ører. Hvis de altså ikke bliver afbrudt af reklamer hver femte minut…

 

5. Balancen mellem passion og viden. Okay, jeg skriver dette indlæg, mens jeg sidder og ser OL. Og dette fik mig til at tænke på de gange, hvor jeg har hørt studieværter, (med)kommentatorer og eksperter gå fuldstændig bersærk over en fuldstændig ligegyldig situation. Enten en dommerkendelse, der er dømt den forkerte vej i forhold til, hvad de så, eller en spiller, der laver et frispark midt på banen. Jeg savner en gang i mellem at kommentatorer og andet godtfolk lige trækker vejret og i stedet forsøger at analysere hvorfor vedkommende gør, som han gør. I min verden skal man gemme netop sådanne udbrud (enten forargelse eller jubel) til store stunder som mesterskaber, en overtidsscoring i en afgørende kamp eller til OL.

Derudover kunne man godt tilføje lidt mere videnstunge eksperter og kommentatorer til studieudsendelserne. I stedet for at disse skal starte alle sætninger med ”i min verden…” eller ”jeg har før set, at…”, så kunne man faktisk prøve at betragte situationen eller hændelsen fra et overordnet perspektiv og derefter analysere delelementerne i eksempelvis en taktisk situation eller en spillers pludselige opblomstring. 

 

Når denne lille opsang er givet, skal der også lyde en stor tak til de redaktører, tv-værter, kommentatorer, medkommentatorer, eksperter med mere, der faktisk gør deres ypperste for at højne vidensniveauet i de danske stuer. Nøj, der er nogle, der gør et stort stykke arbejde. Det er bare så forbandet ærgerligt, der er så få af jer tilbage!

Tak til Twohundredpercent.net for inspirationen til dette indlæg.

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️