Farvel EM - Goddag Superliga

Selvom Europamesterskaberne er ved at være færdige, er fodboldsommeren slet ikke ovre endnu. Den er nærmest kun lige begyndt. Det har været en forrygende måned med EM-fodbold, og mens finalen i aften spilles i Paris, kan du tænke frem mod dét, der virkeligt er den kommende uges højdepunkt: At Alka Superligaen starter igen på fredag!

Og det er ikke en hvilken som helst superliga, der starter på fredag. Det er som bekendt første sæson med den nye superligastruktur. Selvom det har været det mest afsuttede bolche i sportsmediers historie, så skal vi også kort runde den her. For vi kommer selvfølgelig ikke udenom selve setupet.

Men hvordan står holdene egentligt? Jo, efter et still-ongoing transfervindue, hvor klubberne har haft rig mulighed for at indgå kontrakter med nye spillere, burde de alle være topklar til den nye sæson. Jeg vil i det følgende komme med de mest interessante ind- og udgående navne for hvert af de 14 hold og slutteligt, viljeg komme med min powerranking, som grundspillet måske kommer til at se ud efter de 26 (første) runder, inden mesterskabsspillet og de to gruppespil begynder.

AC Horsens har hentet Kim Aabech i AGF, Jonas Gemmer i FC Midtjylland og Hallur Hansson i Vendsyssel.

Ud er gået tre ukendte spillere – mon AC Horsens er færdige på markedet i denne omgang og man venter med at se situationen an til vinterens transfervindue?

AGF har sagt farvel til Kim Aabech, der er taget til AC Horsens og har sagt goddag til hele tre profiler: Martin Spelmann vender hjem fra tyrkisk GençlerbirliÄŸi S.K. og i Randers har man hentet Kasper Junker og Mustafa Amini.

AaB har været særdeles aktive i dette transfervindue. Man har hentet Casper Sloth hjem fra Leeds efter mislykket udlandsophold og man har hentet Marco Meilinger i Austria Wien på en fri transfer. Sidstnævnte har allerede scoret i AaBs træningskampe op til sæsonstarten. Derudover har profiler som Kenneth Emil Petersen, Lukas Spalvis, Thomas Augustinussen, Rasmus Jönsson og Nicolaj Thomsen forladt klubben.

Brøndbyhar også været aktive, hvilket måske skyldes cheftrænerskiftet. Jonas Borring og Benedik Röckerer de mere prominente navne, der indtil videre er kommet til klubben. Man har til gengæld sagt farvel til Riza Durmisi, Daniel Agger, Martin Ørnskov, David Boysen og Magnus Eriksson. Man kunne også nævne Johan Elmander, men hvor stort et aktiv har han reelt set være for klubben, siden han kom til denne for anden gang?

Esbjerg har virkeligt været ude i et stormvejr i de seneste måneder. Med klubbens cheftrænerskifte og intern uro i truppen, må det forventes, der kommer flere spillere til end de tre, de indtil videre har hentet.

Mads Hvilsom er nok den mest prominente indgående spiller. Indtil videre har man sagt farvel til hele 7 spillere, hvoraf Lasse Rise, Mick van Buren og Mohammed Fellah er de mere prominente.

F.C. København er man ved at udvide butikken – åbenbart. Man har hentet 7 spillere og sagt farvel til 2 – man må forvente at de skiller sig af med nogle flere. Indtil videre har Nicolaj Jørgensen og Thomas Kaminski forladt klubben. Ind er kommet Rasmus Falk, Robin Olsen og Jan Gregus som de mere iøjnefaldende spillere.

Hos FC Midtjylland har man hentet en relativt ukendt finne, Markus Halsti. Kristian Bach Bak og Jim Larsen har begge stoppet karrieren og Nikolaj Bodurov og Petter Anderssons aftaler er stoppet. Det bliver spændende at se, om herninggenserne er færdige på dette transfermarked for denne omgang.

FC Nordsjælland har muligvis skiftet indkøbsstrategi med skiftet af bestyrelsen og formandsskabet. Men sikkert er det, at de kun har gjort ét indkøb: Mohammed Fellah fra Esbjerg. Man har derimod sagt farvel til profiler som Emre Mor, David Moberg Karlsson og Oliver Thychosen. Derudover har Martin Vingaard også spillet sin sidste kamp i klubben.

Lyngby har været på storindkøb i dens nye konkurrerende klubber. Lasse Rise er kommet til fra Esbjerg og Martin Ørnskov fra Brøndby. Man har sagt farvel til Dennis Sørensen, Oke Akpoveta og Daniel Jensen. Også interessant her at holde øje med, om der kommer nogle nye spillere ind for at sikre dem overlevelse i denne nye superligastruktur.

OB har virkeligt også været aktive. Hele 14 handler, har jeg kunnet finde – og jeg har sikkert overset nogle.

Kenneth Emil Petersen og Rasmus Jönsson kommer til klubben fra AaB, mens klubikoner som Azer Busuladzic, Mohammed Diara, Rasmus Falk og Lasse Nielsen med flere forlader skuden.

I Randers har man blandt andre skilt sig af med Mustafa Amini og Kasper Junker, der begge skiftede til AGF.

Ind er kommet målmandstalentet Frederik Due fra HB Køge som den mest prominente. Mon ikke også at Randers får en handel eller to mere igennem?

Silkeborg har været utroligt stille i dette vindue. Ind er kommet Mikkel Cramer fra Skive og Niels Bisp Rasmussen fra Vejle. Ud er gået Nicolaj Ritter, som er kommet til SønderjyskE.

I netop Sønderjyske har der også været rimelig aktivitet i dette transfervin due. Som ovenfor beskrevet er Nicolaj Ritter kommet til og derudover er Matthias Maak og Lukas Fernandes de andre store nytilkomne navne. Andreas Oggesen, Joao Pereira, Francis Dickoh og Søren Mussmann har blandt andre forladt klubben.

Slutteligt har vi Viborg, der også har sagt farvel til en hel del spillere (hele 9 faktisk!). Blandt de større navne, der har forladt klubben, er Nicholas Gotfredsen, Lukas Lerager, Jeff Mensah, Sebastian Andersen og Christopher Poulsen. Man har hentet Christian Keller, Andreas Bruhn og Oliver Tychosen, blandt andre.

Her til slut vil jeg komme med min power-ranking – en hurtig liste over de forventelige placeringer, som jeg ser det, efter de første 26 runder, som grundspillet varer. Jeg konkluderer intet omkring slutspillene og holdenes placering heri ud fra nedenstående power-ranking.

1. F.C. København
2. AaB
3. FC Midtjylland
4. Brøndby IF
5. OB
6. AGF
7. Randers
8. SønderjyskE
9. FC Nordsjælland
10. Lyngby Boldklub
11. Viborg FF
12. Esbjerg fB
13. Silkeborg IF
14. ACHorsens

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️