Er fodboldspillere forkælede?

I denne uge læste jeg en artikel på allestedsnærværende Bold.dk. Artiklen omhandlede den tyske landsholdsspiller André Schürrles utilfredshed med at hans tyske klub Wolfsburg skal til Kina og spille opvisningskampe straks efter sæsonafslutningen i Bundesligaen. Hvorfor er dette nu et problem? Jo, for det tyske landshold skal mødes dagen efter hjemkomsten fra Kina forud for EM-slutrunden i Frankrig, hvor Schürrle forventes at skulle med.

Nu skrev jeg ”utilfredshed” – det er vist en lidt mildere udlagt, end dét egentligt var ment fra hans side. Han var ærligt talt rigtig træt af hele situationen, og formålet med selve Wolfsburgs tur til Kina var han heller ikke klassisk fan af. Selve formålet med deres tur til det østasiatiske er nemlig ren marketing og reklame for klubben og dermed ejerne og sponsorerne.

Dette fik mig faktisk til at tænke på: ”er fodboldspillere egentligt de mest forkælede på hele denne klode?”. Umiddelbart er svaret ligetil. Men jeg vil nu forsøge at nuancere det lidt.

Sammenligner man André Schürrle erhverv og det umiddelbare antal arbejdstimer, er svaret et rungende ”JA!”. De træner et par gange dagligt (maksimalt) og ellers har de resten af dagen fri til familie, venner og golf (sådan er fordommen – ikke min udlægning af tingene!). Derudover tjener de mange gange dét, som almindelige lønmodtagere tjener gennem et helt liv, og så gør de det endda kun på 10-15 år.

For at tage det sidste først, så er jeg personligt to-delt her. På den ene side, kan jeg godt følge det klassiske argument med ”fodboldspillere skal jo tjene dét, vi andre tjener gennem et helt arbejdsliv, på 10-15 år”. Fair nok, tænker jeg. Men på den anden side er min klare holdning, at de ikke skal sidde på deres flade og spille golf resten af livet, blot fordi de har arbejdet i 10-15 år. De må og skal give noget tilbage til samfundet og de systemer, der har fået dem så langt i deres liv.

Angående arbejdstiden, lægger man nok mærke til, at jeg har understreget ordet ”umiddelbare” i ovenstående frase. Det er der en helt speciel grund til. For på dette punkt er min holdning krystalklar. De arbejder langt, langt mere end den gennemsnitlige dansker. Argumentationen bag dette er, at vi andre ser bare ikke al den selvtræning, styrketræning og restitutionstid, som medgår til at de kan præstere dagligt til træning eller kamp. Det er en stor belastning for kroppen at skulle være kampdygtig og yde på et sådan højt niveau uge efter uge.

Skal vi lave en hurtig quiz: Hvor meget arbejder en dansker mellem 15 og 64 år faktisk på én uge?

I 2015 var tallet 29,9 timer, som i øvrigt er det laveste i de sidste 5 år. (DST, tabel AKU503). (og ja, dette er FAKTISK arbejdstid!).

Jeg tror antallet af kamp- og træningstimer, kampforberedelser, kamptransport, videogennemgang, holdmøder med mere for en fodboldspiller overstiger dette tal med længder!

Tager man en hurtig Googlesøgning på netop ”forkælede fodboldspillere” kommer der nogle rigtig interessante artikler frem.

Blandt andet Peter Schmeichel, synes jeg, rammer den meget godt, når han udtaler: ” Min generation havde ikke spillekonsoller og internet. Når vi havde fri, så spillede vi fodbold. De unge skal overbevises om, at det at spille fodbold er et valg.” Og det er netop, hvad det er – et valg!

Det er et helt kynisk valg for fodboldspillere i dag, hvis/når de takker ”ja” til et job som fodboldspiller på fuld tid. De ofrer utroligt mange ting, som ”normale” lønmodtagere til gengæld for adgang til. Omvendt, får fuldtidsfodboldspillere også goder, som almindelige lønmodtagere aldrig kommer til at opleve.

Spillernes fagforeningen, Spillerforeningen, har sammen med moderforeningen og den internationale organisation FIFPro, taget netop denne problemstilling op i 2011. Læser du hele artiklen, ved du, at det hele også gælder i 2016. Link: http://spillerforeningen.dk/nyheder/2011/forestillingen-om-forkaelede-fodboldspillere-skal-aendres/

Jeg må indrømme, at når jeg tænker på “forkælede fodboldspillere” tænker jeg ikke på ham, der løber rundt i den danske 1. Division eller i Tippeligaen i Norge på et af bundholdende koldt mod nord. Jeg tænker naturligvis på Nicklas Bendtner-agtige typer, der blot sutter på fodboldlappen uden at præstere én god gerning i flere år i træk.

Fodboldspillere er ikke forkælede. De har taget et benhårdt valg, hvoraf der også følger et fravalg af de ting, som alle vi andre kan opleve. Derudover har de også nogle ansættelsesvilkår som kun de færreste lønmodtagere oplever: at skulle præstere, hver eneste dag på jobbet, ellers står du uden arbejde. Hånden på hjertet – uanset hvor meget du synes du er presset på dit arbejde, er du ikke i nærheden af det arbejdspres, som en professionel fodboldspiller oplever. Deraf er det også helt i orden, at lønnen følger arbejdspresset. 

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️