Et landsholdsindtryk

En ny landstræner betyder også nye spillere i startopstillingen. Det må man sige også var tilfældet da Danmark tog imod Island i Herning torsdag aften.

Her var Åge Hareides udvalgte blandt andre Thomas Delaney og Henrik Dalsgaard. Henrik Dalsgaard fik fuld spilletid i sin debut på A-landsholdet i Åges første kamp som landstræner.

Startopstillingens spillere var ikke eneste overraskelse. Åge Hareide stillede holdet op i en 5-3-2-opstilling, når vi ikke havde bolden i besiddelse (nej, ikke 3-5-2), med to wingbacks, der spillede bredere end hidtil set på det danske landshold. Det var i den grad tiltrængt med i sær to faste spillere i front og netop overtallet centralt i banen gjorde at Christian Eriksen spillede mere frit på det danske landshold, end han har gjort i de sidste 3-4 år. Det var en taktisk genialitet af Åge Hareide at lade ham få en friere rolle. Morten Olsen havde helt sikkert også dette som mål, men det lykkedes knapt så godt som hensigten tilbød, til trods for at man dengang placerede ham på venstrekanten sågar.

Men for mig var overraskelsen ikke så meget i udgangsformationen, men overraskelsen lå mere i de spillere, der spillede kampen. Jeg havde virkeligt ikke set Thomas Delaney få sådan en central rolle, som han er udset til at få under Åge Hareide. Ifølge flere medier, står han til at få en nøglerolle under den nye landstræners ledelse.

Det samme med Henrik Dalsgaard. Den havde jeg virkeligt heller ikke set komme. Det er lige før at Jonas Knudsen var mere oplagt end ham. Nu har man heller ikke de bedste 23 spillere med til landsholdssamlingen denne gang, men det bliver spændende at se, hvem der får den højre wingback som fast mand.

Venstrewingbacken fungerede i øvrigt fremragende for Riza Durmisi. Jeg er simpelthen så vild med den type spiller til netop den funktion, som Åge Hareide har tiltænkt wingbacken i det nye system.

I front må det nærmest være i mangel af bedre, at vi har Nikolaj Jørgensen og Yussuf Poulsen løbende rundt. Jovist, de gjorde de fint mod Island, men jeg tvivler på, at de er forgangsmænd for at få os til VM 2018. Yussuf Poulsen er til gengæld en mand, der godt kunne udfylde rollen som højre wingback, men hvorvidt han selv ønsker den position, tvivler jeg dog på. Jeg kunne godt forstille mig, at han kunne være en solid erstatning for et andet førstevalg på netop den position med sin speed, sin fysik og hans arbejdsradius. Han har før spillet kantpositionen, og hans fysik skal udnyttes andetsteds end på en halvdoven forwardposition.

Tankegangen med 3 centrale forsvarsspillere er genial. Hvor er det dog originalt, dog utroligt godt, tænkt at udnytte de mange dygtige forsvarsspillere mere på vores landshold. Og med Andreas Christensen som den spillende midterforsvarer i tremandskæden får vores modstandere virkeligt svært ved at presse højt på vores forsvarskæde. Havde man i stedet valgt en forsvarsspiller, der ikke kunne spille den så godt fremad som Andreas Christensen kan, havde det givet modstanderen incitament til at presse tremandskæden højere. Om det skal være Kjær, Agger og Christensen fremadrettet, er jeg ikke så sikker på, men selv hvis det bliver netop dem, ser det virkeligt lyst ud for fortsættelsen af netop dette koncept. På bænken, parat til at komme i kamp, har man spillere som Jores Okore, Jannik Vestergaard, Erik Sviatchenko, samt Andreas Bjelland, Kian Hansen og sikkert flere, rendende rundt på diverse stadioner.

Jeg må også indrømme, at jeg er meget glad for den måde de spillede på mod Island; energisk, nogenlunde fremadrettet og spillerne så tændte ud. Men jeg er lige så bange for, at denne tilstand stille og roligt bliver fralagt spillerne i takt med, at startopstillingen findes. Der er bare noget nyt og forfriskende over at skulle imponere en ny træner. Det er lige meget om det er U/12 eller det danske A-landshold. Der skal vindes tillid og tro fra en ny træners side, hvorfor spillerne vil gøre sit absolut ypperste – lige indtil der skabes tryghed i startopstillingen. Denne tilstand tvivler jeg kraftigt på bliver bibeholdt til de første afgørende kampe i efteråret, hvor kvalifikationen til VM 2018 starter. Men jeg håber det!

Med sejren over Island fik Åge Hareide en debutsejr som landstræner, nøjagtigt som de to seneste landstrænere, Morten Olsen og Bo Johansson, også gjorde. Jeg har indtil videre ikke en finger at sætte på Åge Hareides arbejde som landstræner, og jeg tror virkelig også han har vundet mange meningsdanneres hjerter og tillid i de første måneder før hans faktiske tiltræden (fra november 2015 til marts 2016). Om han fortsætter med dette, vil kun fremtiden kunne vise, men jeg er sikker på at der er lysere tider i møde for det fodboldglade folk i Danmark.

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️