Luftkastellet sprængte i Brøndby IF

I denne uge sprængte luftkastellet for alvor i Brøndby IF, da bestyrelsesformand Jan Bech Andersen brugte sin søns brugerprofil på fanforummet Sydsiden Online som talerør til at kritisere klubbens ansatte, spillere og generelle præstationer. Blandt indholdet i hans mange skrevne udtalelser, under dæknavnet ”Oscar”, stod blandt andre cheftræner Thomas Frank og tidligere sportschef Per Rud for skud. Faktisk var det ikke EB eller BT, der afslørede dette. Det var efter sigende den FC København-fanbaserede podcast ”Københavns Fanradio”, der opdagede at Jan Bech selv havde underskrevet ét af indlæggene på Brøndby-fanforummet – og så gav de andre indlæg af ”Oscar” pludseligt mening!

Onsdag den 9. marts 2016 trak Thomas Frank den eneste naturlige beslutning; at træde af som Cheftræner, da tilliden åbenlyst manglede fra storaktionæren og bestyrelsesformanden, Jan Bech Andersen.

Derudover kostede det også den nyligt indsatte administrerende direktør, Søren Vadmand, jobbet. Noget, der ikke har fået så stor mediebevågenhed, har været assistenttræner Claus Nørgaards opsigelse – han sagde op samme tid som Thomas Frank, men fratræder sin stilling 30. Juni i år. Om klubben benytter ham indtil da, er usikkert, men jeg synes at have læst et sted, at han ikke bruges så meget i klubben indtil da. Dette har jeg dog ikke fået bekræftet op til indlægget her.

Der er åbenbart noget med fodboldbosser i denne forskruede fodboldverden. Man oplever det simpelthen så sjældent. Er det pengene, er det mediebevågenheden, eller er det bare decideret forskruede mennesker, der sætter sig i spidsen for sådanne økonomiske urationelle forretninger, som fodboldklubber er? For nogle år tilbage havde man episoden med Cardiffs daværende nye ejer, der ville skifte farve på spillertrøjerne, man har haft eksempler fra Italien og Spanien, hvor fodboldledere tager sindssyge beslutninger, og så dette i Danmark.

Historien blev også vidt delt rundtom i de internationale medier. Jeg kom på et tidspunkt til at læse et kommentarfelt på én af de store aviser i England og her var det decideret pinligt at være dansker i de minutter, mine øjne skimmede kommentarfeltet.

Jeg kom til at spørge ud på Twitter, om der bare var én brøndbytilhænger, der kunne stå inde for den måde at agere, som Jan Bech havde gjort. Spørgsmålet skabte langt mere respons, end jeg havde turde håbe på. Folk var rigtig gode til at komme med uddybende forklaringer (og afstandstagninger), samt nogle der endda sendte links til andre Twitterbrugeres foruroligende supportkommentarer i Jan Bechs favør. Sidstnævnte var jeg selvfølgelig overrasket over.

Kigger man på dét, Jan Bech Andersen gjorde, og antager vi at Jan Bech havde sagt noget lignende det samme, som han skrev, til Per Rud og Thomas Frank under møder, telefonsamtaler eller andet, tager det faktisk toppen af dét, jeg harcelerer imod.

Antager man, at Jan Bech ikke har givet udtryk for de holdninger han kom med på Sydsiden Online, før end Thomas og Per kunne læse det derinde – så er der ingen vej tilbage. Så har jeg (og utallige andre) mistet alt for den mand. Han kan være en fremragende storaktionær (og delvis ejer) af en fodboldklub, men går man bag om ryggen på sit personale på en sådan måde, at man ikke tør sige tingene lige ud af posen, men i stedet skriver det på et internetforum i håb om ikke at blive opdaget. Så har jeg kun hovedrysten til overs for ham.

Og apropos hovedrysten: Jan Bech Andersen er jo slet ikke dum. En dags tid eller to efter denne nyhed kom frem – og han havde lagt sig fladt ned – bebuder han, at han vil donere 80 millioner kroner til Brøndby IF. Både for at dække hullet i klubkassen, som man præsenterede et regnskab for, men givetvis også som et plaster på såret. I de første dage efter nyheden kom ud, så jeg faktisk flere brøndbyfans, der tog afstand fra hans gerninger. Men efter udsigten til de 80 millioner i klubkassen ekstra, var nærmest alt som fryd og gammen.

Og her stopper al logik for mig. Hvordan kan man sidde tilbage som supporter og tænke: ”Manden er komplet afskåret fra normal omgangshøjde med sit personale, men så længe vi får 80 millioner fra ham, så er alt da i skønneste orden”. Her lægger jeg ord i munden på nogle, og jeg generaliserer voldsomt. Men for mig er det fuldstændig ubegribeligt, at manden kan slippe af med dette.

Tager vi et skridt tilbage, og beskuer situationen, og de konsekvenser JBA’s handlinger medførte, beskuer jeg det således. Per Rud er allerede væk, og havde nok ikke i udsigt at komme tilbage, da Troels Bechs job anses som relativt sikkert – i hvert fald for nuværende. Thomas Frank havde kontraktudløb i juni 2017, og har allerede nu været i klubben i lidt under 3 år. Thomas Frank har i sin ansættelse sagt ”ja” til ét og i dag har Brøndby IF skiftet strategisk fokus fra at være en udviklingsklub, der skulle oparbejde sig igennem ligaen til de helt høje slutplaceringer via spillere af egen avl, til nu at være en mesterskabsbejler – dette er ikke min tolkning, dette er blot de facts, vi kender i dag. Thomas Franks dage var nok tæt på talte alligevel, og havde man alligevel afskediget ham her til sommer, når det viser sig, at klubben ender så langt væk fra topplaceringerne? Ja, givetvis. Direktøren, Søren Vadmand, havde man (så vidt jeg husker) indsat i september 2015, og havde altså kun været der nogle måneder. I stedet har man nu fået sin tidligere direktør, og finansdirektør, Jesper Jørgensen ind som administrerende direktør og filosoffen, Morten Albæk, er indtrådt som næstformand. Sidstnævnte er jeg kæmpe fan af, og har altid været en stor inspiration. Morten Albæk har længe været Jan Bechs nærmeste sparringspartner i Brøndby, men hvor længe vil han lægge navn til galehuset på Vestegnen?

Tag ikke fejl. Jeg har kommet på Brøndby Stadion igennem mange år. Jeg har endda været sæsonkortholder på Sydsiden (eller Faxe-tribunen, som det hed dengang). Ja, det var i mine unge dage – og alle unge laver jo ukloge valg. Dette var givetvis et af mine. Jeg har haft kæmpe sympati for den klub og jeg følger dem selvfølgelig også i dag. Da man var ved at spille sig ud af Superligaen nogle år tilbage, krydsede jeg alt, hvad jeg kunne, for at de undgik nedrykningen i sidste gyserkamp mod AC Horsens. Jeg håber så inderligt, at klubben og spillerne kan få vendt dette galehus, og få skibet i den rigtige retning. Jeg ser det måske mere som en supertanker, end et skib. Ved en supertanker skal man navigere og handle lang, lang tid før, handlingerne egentligt sker. Samtidig skal man være mere forudseende, end ved et skib, for handlingerne er sværere og langsommere at udføre på en supertanker.

Om supertankeren, galehuset eller luftkastellet vendes med eller uden Jan Bech Andersen, og hans mange millioner, ved jeg ikke. Jeg håber blot, at Brøndby en dag bliver dét hold, jeg fulgte i min ungdom.

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️