Vi skal nyde historiens bedste fodboldspillere!

Jeg tror, vores generation af fodboldelskere er forbandet forkælede. Forkælede i sådan en forstand, at vi i dag blot kan slå op på Sofabold.dk og så kan vi ellers planlægge hele vores dag fra middag til sen aften og ellers bare tænde for den fodboldkamp vi vil se. Der er så meget fodbold i dag, og der er så meget god fodbold i dag!

Dette blogindlæg skal ikke som sådan minde og hædre ”de gode gamle dage”, men det skal til gengæld tjene et helt andet formål: at huske, hvor godt vi har det i dag. Pointen kommer jeg til.

Jeg vil slet ikke starte en debat om ”hvem er den bedste spiller, der nogensinde har været i fodboldsporten”, men jeg vil tvært om gerne hylde den fodboldkultur vi har i dag – og jeg tror slet ikke vi fatter, hvor store fodboldspillere vi er vidner til i dag.

Kigger man igennem historien, lad os sige fra 1950’erne til i dag, har man haft nogle rigtig store fodboldikoner. Spillere, når man ser eller hører deres navne, tænker man: ”Ja, han definerede klart den tidsalder, han var i – en spiller vi også husker i dag”.

1950’erne havde Alfredo Di Stefano, der blandt andet scorede over 300 gange for Real Madrid, og derudover kan spillere som Fritz Walter og Just Fontaine også nævnes som store ikoner.
1960’erne havde (og jeg nævner i flæng): Bobby Charlton, George Best, Lev Yashin, Eusebio, Pelé og ikke mindst Ferenc Puskas. Alle spillere, der definerede dette årti og måske endda også et lille stykke inde i det næste.
1970’erne blev Johan Cruyff, Hugo Sanchez og Franz Beckenbauers årti. Alle klassespillere, der formåede at føre deres klubber til nogle af de største triumfer. Cruyff blev endda symbolet på den Hollandske ”totalfodbold”.
1980’erne var Diego Maradonas årti. Ingen ved siden af, ingen over. Diego Maradona har vundet utallige trofæer og mange priser for sine utrolige mål, der på daværende tidspunkt lignede noget fra en anden galakse. Spillere som Michel Platini,  Karl-Heinz Rummenigge, Kenny Dalglish og Zico skal ej heller glemmes.

1990’erne må man bare sige, uden at have danske briller på, blev præget af én mand: Michael Laudrup. Selvom han lavede ”det forbudte skifte” i Spanien var han elsket og værdsat af rigtig mange rundtom i hele verden – og også af os danskere, selvom han ikke var en del af EM-92-triumfen. Derudover kan spillere som Paolo Maldini, Abedi Pele og Peter Schmeichel samt Ronaldo og Zinedine Zidane.

2000’erne bød på endnu mere Zinedine Zidane. Og måske har der til dato ikke været en bedre fodboldspiller på det absolut højeste niveau, som ikke har haft en sindssyg topfart. Det er nok for tidlig at vurdere, hvem der følger med Zidane i vores minder fra 00’erne, men det finder vi sikkert snart ud af.

Og så… Hvem kommer vi til at huske fra dette årti?

Tilbage til min point fra indledningen. Vi er i dag så forkælede, at vi har to (måske flere) så sindssygt dygtige fodboldspillere, som man nærmest ikke har set magen til i historien. Man har altid haft én der var lidt bedre end den næstbedste, mens vi i dag har to fodboldspillere, der er praktisk talt lige gode. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg i min levetid ikke vil opdage to fodboldspillere på samme niveau og på samme tid, som de to, vi har i dag. 

Lionel Messi (28) har ifølge Whoscored.com (data siden 2009/2010) spillet 291 kampe i sin aktive karriere og har scored 299 mål. Dette tæller kampe for Barcelonas A-hold og for Argentinas landshold. Han har spillet totalt set 24.828 minutters fodbold – dette gør, at han skal bruge 83 minutter på at score ét mål. Og så til dét vi ikke kan måle med tal: den fodboldtekniske og fodboldteknisk-taktiske finesse. Denne har jeg i hvert fald aldrig set magen til!

Christiano Ronaldo (30) har ifølge Whoscored.com (data siden 2009/2010) spillet 281 kampe for Real Madrid og for Portugals landshold og har scoret 302 mål i alt. Der er desværre ikke data fra hans tid i Manchester United, så dette er ikke medtaget her. Han har spillet i alt 23.868 minutters fodbold, hvilket gør han skal bruge 79 minutter på at lave ét mål. Derudover kommer de spidskompetencer, man ikke kan måle: hans sindssyge acceleration, adræthed, tekniske finesse og hans helt astronomiske topfart.

Dette skal ikke være en 1v1-sammenligning af, hvilken af de to spillere, der er bedst (som jeg også skrev indledningsvist). Dette er rentudsagt en hyldest til de to gigantiske stjerner, der ligenu præger vores fodboldminder i realtid. Fodboldminder, vi i den grad skal forsøge at huske, hver gang vi ser dem spille på fjernsynet eller i virkeligheden. Jeg er sikker på, at vi ikke kommer til at opleve to så jævnbyrdige spillere i de kommende mange, mange år. Og nok endda ikke i min levetid, som jeg nævnte før. På samme tid skal vi huske, at de ikke er helt unge længere. Det er to spillere, der må siges at være i på vej ind i deres karrieres efterår. Jeg siger ikke, de stiller støvlerne på hylden i morgen, men jeg siger, at der inden for de kommende år vil være en transfer på vej til MLS i USA (er det ikke dér, alle store stjerner tager hen, når de er uddøet på den Europæiske fodbold-nattehimmel?).

Vi er fodboldmæssigt forkælede i disse år – og det skal vi den grad huske at nyde, mens vi kan! 

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️