Kendt efternavn eller stenhårdt arbejde?

I den forgangne uge indstillede Andreas Laudrup sin professionelle karriere som fodboldspiller, da han i flere år har været hårdt plaget af en opslidende slidgigt, som ultimativt ville munde ud i et varigt handicap efter karrieren, hvis han fortsatte. Det er selvfølgelig trist, at en 24-årig, tidligere Danmarksmester, indstiller karrieren på grund af skadesproblemer, men det fik mig alligevel til at tænke nogle tanker. Både nogle tanker omkring selve karrierestoppet, men også hans manglende fysiske kapacitet, set ud fra hans alder, som netop var årsagen til karrierestoppet. Men måske endnu mere faktummet, at han er én af to sønner af Danmarks bedste mandlige fodboldspiller gennem tiderne.

Begge Michael Laudrups sønner har været aktive fodboldspillere på topplan. Andreas er lige stoppet, mens Mads Laudrup har spillet i diverse klubber i Danmarksturneringen og aktuelt tørner ud for FC Helsingør, der lige nu ligger til en klar oprykning til 1. Division med syv runder tilbage af årets 2. Division Øst.

Fælles for begge Laudrupbrødrene er, at de altid har været under massivt pres. Jeg har til ugens blogindlæg fundet referencer i både Ekstra Bladet og B.T. tilbage fra 1991 og 1993, hvor Mads Laudrup har været nævnt som arvtager og andre tyngende synonymer. Til info er Mads født i 1989.
Det må have været umådeligt svært for de to Laudrup-drenge at skulle høre på journalister og meningsdannere, der hele tiden har skreget forventningerne til dem op, blot på grund af et efternavn. Ligeledes, må det have været en utrolig stor opgave for Laudrup-forældrene at fortælle deres børn, at de blot skal forme deres egen karriere, uden at tænke på Far-Laudrups præstationer.

Jeg kan levende forestille mig det pres, der må have været, i en på dét tidspunkt uset tidlig alder, de to drenge har oplevet. Igen blot på grund af et navn.

Men på den anden side er temaet også rigtig spændende, hvis vi kigger lidt væk fra det konkrete tilfælde med Andreas Laudrup. Stiller man spørgsmålet op således, man har en dualitet der hedder: medfødt efternavn og svag træningsindsats mod ikke-medfødt efternavn og en fremragende træningsindsats – ja, så bliver temaet vandvittigt interessant. Det er bliver det, fordi det bliver bevist igen og igen, at man ikke kan komme sovende til en toppræstation i nogle former for sportsgrene. Fodbold er måske én af de nemmeste at komme langt i, hvis man ligger en middelmådig træningsindsats – alt andet lige – da det er et holdspil. Ser man på en cykelrytter, en bueskytte eller andre individuelle udøvere, er snakken nok en anden.
Blot fordi man har et navn er man ikke – og bør man ikke – selvskrevet til holdkortet på et nogenlunde niveau. I hvert fald ikke som seniorspiller. Og det er i øvrigt altid skønt at se, ud fra et trænermæssigt standpunkt, at hårdt arbejde og dedikation betaler sig.

Tager man f.eks. et kig på dét 92-landshold, der vandt EM-guld i Sverige og ser på, hvor mange af disses arvinger, der i dag spiller på topniveau, er resultatet slående. Mange af spillerne fra dét hold har fået børn i årene lige før eller efter triumfen, så hvor bliver børnene af i dagens Superliga? Jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om Kasper Schmeichel, der har opnået noget særligt – og så lige Laudrup-børnene tilbage i tiden. På den anden side er en stor andel af spillerne fra dét hold engageret i fodbolden i dag: enten via et medie eller via en fodboldklub.

Det er utvivlsomt skønt at se, at man ikke kan komme sovende til det hele, bare fordi man har et kendt efternavn efter sin far. Men jeg tror også, der er en anden side af debatten: Hvor stor en del af 92-holdets spillere har ønsket, at deres børn skulle opnå det samme som dem selv? Det er i virkeligheden en stor faktor for debatten. Jeg tror, at mange af spillerne fra dengang godt kunne unde deres børn en civil karriere uden presse og fodboldfans konstant på rov efter dem. For 92-spillerne har det måske endda været et kardinalpunkt, at deres afkom ikke skulle have noget med offentligheden at gøre. 

Tanken er i hvert fald interessant. Men jeg må på det kraftigste pointere, at jeg synes det er utroligt kedeligt, at en så ung og potentiel dygtig spiller som Andreas Laudrup, har været nødsaget til at indstille karrieren. Det er tæt på urimeligt! 

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️