Nærhed & Storhed

I den kommende uge går Europas, og måske hele Verdens, største klubturnering ind i andenrundekampene i ottendedelsfinalerne i Champions League. Altså returkampene efterfølgende de første kampe fra uge 8 og 9. Selvom jeg elsker al fodbold, så er der dog én turnering, jeg elsker mere end andre. Og det er bestemt ikke Champions League.

Oven på kampen i uge 9 imellem Manchester City og FC Barcelona, skrev jeg faktisk dette tweet samme aften, som kampen blev afviklet:

Og efterfølgende har jeg faktisk tænkt rigtig meget over mine egne ord. De ord, jeg skrev i det tweet, var umiddelbare, reaktionære og lige ud ad posen! Det var ikke nogle særligt velovervejede ord, men de var knivsparke i forhold til mine tanker. At skrive ovenstående på 140 tegn er en øvelse i sig selv. Men nu skal blogindlægget her ikke handle om selvpromovering, men om de sidste par ord i paragraffen ovenfor. Nærhed trumfer storhed.

Kampen imellem Manchester City og FC Barcelona, fik mig til at tænke på de to klubber som værende nogle af de førende i verden. Måske ikke på fodboldfronten (det er de selvfølgelig også), men jeg tænkte især på pengestrømmene i de to klubber; hvor mange milliarder og atter milliarder, der både strømmer ind og ud af klubkontoen! Det er helt sindssyge summer.

Til trods for ovenstående, sad jeg med en anden skærm foran mig igennem hele kampen. Selvfølgelig for at holde øje med diverse sociale medier, men også for at følge live-statistikkerne under kampen på diverse tredjepartsapps.

Derimod sad jeg weekenden forinden fuldstændig klistret til skærmen under kampen mellem SønderjyskE og Hobro. Kampen var fyldt med intensitet, bunddrama og ikke mindst nærhed. Haderslev er trodsalt tættere på, end Manchester er det.

Og netop dette var forudsætningen for mine 140 tegn ovenfor. Der er bare en anden nærhed i en kamp, der ligger geografisk tættere på, end en kamp i Verdens største klubturnering. Dét siger sig selv. Men der er også bare noget helt andet på spil. I kampen mellem SønderjyskE og Hobro er det spillere, der til dels har kæmpet hele deres professionelle fodboldliv med blot at få hverdagen til at hænge sammen og nogle af aktørerne på banen havde endda et job, de skulle passe, når søndagen blev til mandag. Altså et job, uden for fodboldens Verden.

Aktørerne på kampen et par dage efter i Manchester, har slet ikke de samme problemer at slods med, som deres modparter nogle dage før havde i Haderslev. De har siden de var 16-18 år gamle tjent, hvad en almindelig dansk lønmodtager tjener på et helt arbejdsliv – hvad de tjener derfra er blot frynsegoder (set fra en almindelig persons synspunkt).

For mig er der altså bare noget helt, helt andet over en kamp i Superligaen, end der over en Champions League-kamp, der spilles en vilkårlig hverdagsaften og på et tidspunkt på dagen, som er bestemt af andre end Europæere selv, grundet kommercielle interesser. Og sådan vil det garanteret være i alle mine dage.

De, der har læst med siden bloggens begyndelse vil vide, at jeg er håbløs fodboldromantiker. Og dette slår helt sikkert også igennem her. Jeg føler ganske enkelt mere for fodbold i Danmark, end jeg gør for fodbold ude i det store Europa (eller resten af Verden, for den sags skyld).

Hver gang en personlighed, der selv hævder at have forstand på sporten, nævner at jeg skal tage til udlandet og se en storkamp, kigger jeg blot på personen og ryster på hovedet. Det er for mig bare slet ikke det samme som en Superligakamp. Min ”kærlighed” til Superligaen er bare en anden.

Det er givetvis fantastisk at have betalt utallige tusinde kroner for at sidde på række nummer 100, oppe bagerst på tredje tribuneafsnit på et stort stadion. Okay. Men jeg kan slet ikke finde ét godt argument for at tage bilen og køre til den nærmeste kamp i Superligaen – hvis dét nu skulle være alternativet. Jeg begriber det simpelthen ikke.

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️