Når sport og politik blandes...

I slutningen af sidste uge til starten af denne uge, var det en stor historie i diverse medier herhjemme, at Dansk Boldspil-Union havde takket ja til flere træningsophold for forbundets ungdomslandshold i Qatar – rejser, der var betalt af Qatar selv. Jeg skriver godt nok, at det var en stor historie. Det er måske i virkeligheden meget forkert, for det var egentligt blot medierne selv, der forsøgte at gøre dette til en stor historie. Den druknede i fodboldmiljøet. Og forklaringen er ret simpel. Denne kommer jeg tilbage til.

I fodboldmiljøet, har det være alment kendt at DBUs, og dets ungdomslandshold, har taget to gange til Qatar, for at dygtiggøre sig imod andre lokale hold fra Qatars elitessportsakademi, Aspire. Første gang turen gik til Qatar var i Maj 2014 (så vidt jeg lige husker), hvor både U/16- og U/18-landsholdene tog derned. Den anden tur til Qatar var her i Januar 2015, som jeg skrev om i sidste uge.

Så vidt jeg husker, var det en historie, som startede med at rulle i Jyllands-Posten. En journalist-type havde endeligt gået ind på DBU.dk, hvor jeg formoder vedkommende har surfet rundt på diverse ungdomslandsholds undersites, hvor man har kunnet set kampprogrammet for 2014-2015. For alle i fodboldmiljøet, der bare nogenlunde følger den elitære ungdomsfodbold ved, at DBU har været på ture derned til før!

Forargelsen fra mange medier, politikkere og læfolk stammer fra, at landet Qatar bliver styret på en måde, som de ikke selv finder fungerende. I forbindelse med opbygningen af diverse sportsarenaer til både Verdensmesterskaberne i håndbold, fodbold, m.m. lever mange fremmedarbejdere under kummerlige forhold og for en ussel hyre. Historierne om disse forhold har danske medier også forsøg at køre op – igen uden held.

Selv fodboldens egen minister, Kulturminister Marianne Jelved, var ude med riven efter DBU. Danmarks minister for sportsområdet sagde således til Jyllands-Posten:

”DBU springer over, hvor gærdet er lavest ved fuldstændigt ukritisk at undlade at forholde sig spørgende til, hvad der foregår omkring dem.

Jeg har altid opfattet forenings-Danmark som sikringen af en demokratisk dannelse, hvilket betyder, at vi ved, hvad der er rigtigt og forkert, og jeg beklager meget, hvis den overvejelse ikke sker i dette tilfælde”

Til dette sagde DBU-formand, Jesper Møller, dét vi alle tænker som sportsfolk: ”Det gør vi os egentlig ikke overvejelser om. Når landshold tager af sted, er det en sportslig og faglig vurdering”. Og dette er netop pointen! DBU hverken kan, vil eller skal koncentrere sig om demokratiske styreformer, menneskesyn eller samfundsopfattelser. DBU, og Ungdomslandstrænergruppen i DBU, er sat i verden for én ting: at optimere ungdomslandsholdsspillernes præstationer og senere hen øge sandsynligheden for at A-landsholdet vinder fodboldkampe!

For mig klinger det usandsynligt hult, at ellers seriøse medier, som normalt beskæftiger sig med Finanslovsforhandlinger, rentenedsættelser og Rusland/Ukraine-kriser lige pludseligt beskæftiger sig med sådan en lille nichedel af ungdomselitemiljøet i fodboldens verden. Og ja, jeg negligere det – for det handler ikke om mere end dette.

For hvis du lever i sportens verden (både i bredde- og eliteidrætten) er der kun ét fokus, når du har samlet dit sportshold til en træningstur: at optimere udbyttet fremadrettet! Der er kun dét mål. Og hvis DBU, og dets ungdomslandshold i øvrigt, får økonomisk støtte til dette, er det så ikke underordnet, hvor i verden turen går hen? Så længe DBU holder sig uden om folkestyreforhold og demokratiopfattelser i øvrigt, så har DBU ikke gjort noget som helst galt!

Bloggen her skal ikke føles som værende præget at en bestemt ideologisk overbevisning, eller udvise nogle former for politiske sympatier. Dette er bestemt ikke meningen. I virkeligheden handler det om, at politikere skal diskutere dét, de har forstand på (hvis noget…). Og så skal man lade fodboldfaglige dispositioner være overladt til fagfolk, der faktisk ved, hvad de taler om. Desværre bevæger man sig lidt i et grænseland i netop denne debat. Men historien her druknede netop i fodboldmiljøet, som jeg skrev i min indledning, på grund af den manglende forståelse for elitesport, som sportens egen minister udviser. Sportens egen minister varetager ikke sportens egne interesser – og dér har vi kerneproblemet! 

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️