Det jeg vil huske VM 2014 for, del 2

Verdensmesterskaberne 2014 i Brasilien har været et af de bedste fodboldminder i hele mit liv. Store ord, men ikke desto mindre en realitet. Som jeg indledte med at skrive sidste uge, har jeg aldrig oplevet mere medrivende og god fodbold, i disse mængder i så mange kampe, som ved VM 2014. Et historisk VM er ved at være forbi. Og sikke en rejse det har været – uforglemmeligt! 

 

I dette blogindlæg, som er en fortsættelse af sidste uges indlæg, vil jeg færdiggøre samlingen af emner, som jeg ved, jeg kommer til at huske Verdensmesterskaberne 2014 for. 

Denne gang har disse tre emner fået min opmærksomhed: Dommernes nye hjælpemidler, danske tv-rettighedshaveres hashtag-tyrani og til sidst et fodboldtaktisk follow-up på mine forudsigelser forud for VM-slutrunden. 

 

Ved FIFA Under 20 World Cup i Tyrkiet sidste år, forsøgte man sig med “Vanishing spray”. En barberskumslignende spray som linjedommerne hovedsageligt brugte og en spray, der som navnet siger, forsvandt efter nogle få minutter. I 2013 var dette det første globale forsøg med denne biospray, og før det blev testet i FIFA-regi i 2013, var det allerede forsøgt afprøvet i CONCACAF- og CONMEBOL-turnering. CONCACAF er det Nord- og Mellemamerikanske fodboldforbund (samt Caribien) og CONMEBOL er det Sydamerikanske fodboldforbund. Begge pendanter til UEFA, som jo er det europæiske fodboldforbund. 

Tilbage til sprayen. Sprayen blev altså i 2013 hovedsageligt brugt af linjedommerne, hvor disse gik ind og skulle markere åstedet og hvor muren skulle være placeret, imens hoveddommeren fik styr på spillet på banen. Dette virkede imidlertid lidt gnidret, og det kostede tid, hvis der var langt til åstedet for nærmeste linjedommer, samt det var ueffektivt for spillets rytme med de mange, lange afbrydelser. Så kunne hoveddommeren lige så godt gøre det. Og det er hvad vi har set ved disse verdensmesterskaber. 

Men er det ikke noget med fodboldsporten og hele mentaliteten hos spillerne, hvis det kræves at have en synlig streg i græsset til at markere, hvor 9,15 meter er? Eller det autoritetsfratagende, for dommerne, at de har en spray med på banen? (For med den rette vejledning og autoritet fra dommerens side, skal han kunne styre en mur eller andet uden en spray). 

Personligt er jeg splittet. På den ene side synes jeg det er befriende, at man bliver fri for den polemik med, hvor muren skal stå. Så kan alle se, hvortil grænsen går. Både spillere, officials og tilskuere. Problemet er så bare, når dommeren har tegnet stregen på banen, og han ikke advarer spillere med det samme (!), når de så har spray på hælen fordi de overgår stregen så meget! Det er direkte dikteret i Fodboldlovens §12, at en spiller skal advares, når han overtræder afstandsreglen ved en hver igangsættelse (hjørnespark, frispark, begyndelsesspark, straffespark osv.). Og loven siger, spilleren skal advares hver gang! Desværre har jeg bare ikke set at dommerne slår ned på det endnu, ved dette VM efter 62 kampe spillet. 

Hvad nytter det så at have en spray og en synlig streg, når dommerne ikke slår ned på det? Så kan alle jo bare gå en meters penge frem, uanset om stregen er tegnet eller ej! 

 

En anden banebrydende teknologi er mållinjeteknologien, som bliver benyttet på den helt store scene for første gang ved dette VM. Og jeg skrev “mållinjeteknologi” og ikke “målteknologi”. Det første handler om, hvorvidt bolden er inde over stregen eller ej - det andet handler om, hvordan man producerer et mål med net, stolper og ophæng! En kæmpemæssig forvirring bland rigtig, rigtig mange journalister og meningsdannere under dette VM! 

Det har taget over 8 år for et skots firma at blive leverandør af FIFAs nye mållinjeteknologisystem. Det er blevet testet rundt om i verden over nogle år, inden det for første gang blev benyttet her i 2014. 

Der er ingen grund til at nævne, hvorfor dette er et fantastisk skridt for fodbolden, at mållinjeteknologi bliver indført. Det siger sig selv. 

Selve begrebet “Mållinjeteknologi” er for første gang i verdenshistorien indskrevet i spillets regler (Fodboldloven) i 2013/2014-modellen. FIFAs Law of the Game-gruppe og IFAB (International Football Association Board) er hovedsageligt de, der skal tage stilling til om dette er noget, der skal blive ved med at være i fodbolden. 

Men man skal ikke bare æde ideen råt. Slet ikke. 

Vi så for første gang i verdenshistorien mållinjeteknologien komme til sin ret, da Frankrigs andet mål mod Honduras i gruppespillet (15. juni) var i søgelyset. Her bliver bolden headet på tværs af målet af Karim Benzema, bolden rammer stolpen og går mod modsatte stolpe, målmanden prøver at vifte bolden ud af målet og så… 

Først viser FIFAs producere et billede af bolden, når den er ved den første stolpe, hvor bolden ikke er inde og alle går helt amok. Dernæst viser de et billede, hvor bolden er forbi første stolpe og hvor målmanden prøver at vifte den ud, hvor bolden faktisk er inde. Og det netop derfor, man ikke bare skal æde ideen råt! 

For selvfølgelig signalerer hoveddommerens ur, når hele bolden har krydset stregen. Og her skal dommeren dømme mål! Det skete som bekendt også. 

Men jeg mener blot, at man ikke skal vise alle billederne, hvor bolden ikke var inde. Slet ikke før det billede, hvor bolden faktisk var inde! 

Der skal komme en lynhurtig afklaring, og derfor nytter det ikke noget, hvis man viser alle billeder, hvor bolden ikke var inde. Tror I har fattet min pointe. 

 

Det næste, som jeg er helt sikker på jeg vil huske VM 2014 for, er de danske TV-stationers hashtag-tyrani, som jeg kalder det. Et begreb, som definerer dét at én TV-station reklamerer med “deres” hashtag, og et hashtag som muligvis ikke direkte er associeret med TV-stationen selv. Et glimrende eksempel på et fejlslagent hashtag er TV2s “Sambabold”. Der har helt sikkert siddet en eller anden “smart”, og lidt for hurtig, programansvarlig med en fiks idé om, at “det kunne da være vildt smart med “Sambabold”, nu hvor VM er i Brasilien”. En idé der er glimrende i et mødelokale i Danmark, men som bare falder helt til jorden, når det skal bruges i praksis. Et hashtag, i min subjektive verden, skal være kort, præcist og bredt! F.eks. kunne både DR og TV2 have anvendt det mest oplagt “vmdk” eller noget i den dur. 

At bruge så meget krudt på ét ord, er i øvrigt en helt anden snak. I godt hver 10. sætning i samtlige optaktsprogrammer til en VM-kamp under denne slutrunde, har en studievært sagt ordene “Skriv til os på hashtag “xxx” og vær med i debatten”. Jo, hurra. Men nu er det jo ikke en undervisning i sociale medier, men et fodboldprogram. Jeg er garanteret fuldstændig alene med denne holdning, men det begrænser mig ikke i at have den eller at ytre den. Jeg er sikker på, at samtlige der arbejder med sociale medier professionelt og kommercielt er uenige - men who cares - det burde, og skal, handle om “fodbold - og kun fodbold!” (som et fremragende radioprogram har som tagline). 

 

Og til slut en mindre taktisk finurlighed, som jeg, og mange andre, havde set komme forud for VM 2014 i Brasilien. Et VM er på mange måder den helt store test for mange ting: dommerhjælpemidler, sociale medier, måder at gøre tingene på uden for banen. Men i den grad også omkring taktiske og fodboldmæssige fornyelser, er VM den helt store test. 

I de seneste par år har Juventus i Italien forsøgt sig med 3 decideret forsvarsspillere. Ikke med 3 forsvarsspillere og 2 “yderløbere”, der måde kan spille back og wings. Men 3 forsvarsspillere. (Ja, jeg er klar over at netop Juventus kan spille med 5 forsvarer i nogle situationer). 

Til dette verdensmesterskab har vi set denne tendens i meget, meget stor stil. Hold som Holland, Mexico, Chile og Italien har i meget stor grad spillet med netop 3 forsvarsspillere. Dét i sig selv er slet ikke interessant. Det interessante er, hvad der sker længere fremme på banen. Med kun 3 forsvarsspillere, bliver man oftest nødt til at spille mand-mand nede i forsvaret, for så at satse på langt flere overtalssituationer længere fremme på banen. Her gælder det både om numerisk- og positionelt overtal. Både i små områder, men også i deciderede zoner og hele faser af et holds opbygningsspil. 

Det interessant er også, at for 4 år siden spillede mange som Barcelona gjorde - mange pasninger, og mange pasninger i banens bredderetning. Og oftest med én angriber med ryggen til målet. 

I år, har stort set alle hold spillet med 2 angribere, og mange bolde er ikke modtaget lige foran feltet med ryggen til målet, men på kanten eller nede i banen, hvorefter spilleren så er blevet retvendt - og så er holdet meget hurtigere klar til at gå i afslutningsspil. En tendens vi også har set sig give udslag i antallet af scorede mål. 

(En opdatering på mål-situationen med hensyn til historikken: Inden bronzekampen er der scoret 167 mål ved VM 2014. Alle tiders record ved VM hedder 171 mål scoret i 1998 - altså samme turneringsformat som i dag, og derfor fuldtud sammenligneligt. Der mangler altså blot 5 scorede mål i to kampe, og så er VM 2014 det mest målrige i historien!)

Om dette netop er på grund af ovenstående taktiske tendens, er jeg meget usikker på. Men ét er i hvert fald sikkert. At spillet med færre mand bagerst i banen, for derfor at skabe overtalssituationer længere fremme på banen, er en tendens der er kommet for at blive! Og det glæder jeg mig utroligt meget over. Jeg har i mange år været stor fan af konceptet med at spillet med 3 mand i bagerste kæde - for derfor at skabe overtallet centralt i banen eller på kanten. 

 

Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️