En klub i forfald
Selvfølgelig skal ugens blogindlæg handle om den sag der har fyldt allermest i mediebilledet i denne uge, på sportsfronten. Om Brøndby IF?s redningsplan og "kampen for overlevelse".
I tirsdags, d. 8. januar, meddelte Brøndby IF via en fondsbørsmeddelelse, at man nu var tæt på målet. Målet om at redde klubben fra den økonomiske fiasko, som man over mange år har bygget op. Man meddelte, at man "blot" skulle blive enige om en lønordning med alle Brøndby IF?s ansatte. Vel og mærket uden nogen vidste om dette, før end at selve meddelelsen blev sendt ud. Hvilket i sig selv er helt utraditionelt og helt absurd at tro, at sådan en aftale lige bliver færdigforhandlet "over night".
Man blev i imidlertid klogere. Som mange (alle, red.) sikkert ved blev deadlinen rykket et døgns tid, fra torsdag middag til fredag klokken 14. Man endte med at blive enige om en "akut" lønnedgang på 75 %, i stedet for de permanente 10 % og yderligere 15 %, over 3 måneder. Og alt efter resultaterne i Superligaen i foråret kunne de ansatte få betalt nogle af pengene tilbage. Som skrevet, blev man enig om at klubben kunne "låne" 75 % af lønnen fra de ansatte.
Og hvis man har opdaget, at jeg ikke har nævnt ordet "spillerne"; så er det helt korrekt. Og det er præcis her min pointe er. Jeg begriber slet ikke hvordan man som ledelse kan drive en af Danmarks største, hvis ikke den største klub, gennem tiden til sådan et økonomisk sort hul. Og når man formået dette, så skal den helt almindelige kontoransatte, HK'er, der passer telefoner, eller den professionsuddannede kantinedame bøde for miseren. Helt, helt, helt ufatteligt!
Lad os antage, at man som kontoransat, eller som kantinedame, tjener 23.000 kroner om måneden. En hurtig udregning giver at den venlige dame blot tjener 5750 kroner i januar måned. Jeg er fuldt klar over, at man så vil få lønnen tilbage i april, efter en eventuel aktieemission. Men det er fuldstændig forkasteligt, alligevel. Det er ikke den kontoransatte der har præsteret elendigt, weekend efter weekend. Det er heller ikke hende der har købt alt for dyre spiller og givet endnu højere lønninger til Reserveholdsspillere (Jan K og andre, red.).
Det er formentligt heller ikke hende, der har skræmt utallige sponsorer væk! Dette er en kortsigtsløsning. Det er med andre ord som at tisse i bukserne på en meget kold januardag. Dette tiltag vil IKKE hjælpe på lang sigt, hvis ikke der bliver tilført en betydelig mængde fremmedkapital! Dette sker formentligt, men det er stadig skræmmende, dét show der er blevet kørt, rent ledelsesmæssigt, på den Københavnske Vestegn i gennem de seneste år.
Tilbage står en klub i økonomiske ruiner, med Danmarks mest inkarnerede fans på sidelinjen. Fans der er både berømte og berygtede i Danmark. Og fans der skiller vandende. Ikke desto mindre, er de på stadion hver evig eneste weekend, når Superligaen ruller igen. Eller tager 50-60 mand til en U/19-indendørs turnering i Tyskland, som de gjorde i denne weekend. Forbilledligt. Intet mindre! Uanset hvem man ellers tilhører. På den lidt længere bane, kan det ende med en Superliga uden Brøndby. Og dette kan jeg vende tilbage til en anden gang. Dette er et stort emne med store økonomiske konsekvenser for Superligaen og den almene TV-seer, og et emne man aldrig bliver 100 % enige om, som fodboldtilskuer og -tilhænger.
Byd gerne ind med kommentarer, og holdninger. Alt er velkomment!
Her er et fuldt overblik over vores kalendere på Sofabold.






































































