Sofabold.dk

Få det fulde overblik over hvad sport der sendes direkte/live på TV. Sofabold giver dig det fulde overblik med nem mulighed for at tilføje til din kalender.

Overblik over Premier League kampe
?
×

Velkommen til Sofabold.dk

Sofabold er en TV guide til sport på TV. Vores eneste formål er at give dig det bedste overblik over hvilken sport der sendes LIVE på TV, samt hvor.

Hvis du klikker på en kamp/event, kan du finde mere info, samt tilføje kampe/event til din kalender med ét klik. På kampe har du også muligheden for at give dit bud på resultatet.

I vores kalendere kan du tilføje kampe automatisk til din kalender, som derefter vil blive opdateret med tider og TV info

Med kan du anbefale kampe/events til andre brugere af Sofabold.

Som registeret bruger på Sofabold, har du mulighed for at vælge favorithold og turneringer/sportsgrene - disse vil blive markeret med rødt på side, så du har det bedste overblik. Du har som bruger også mulighed for at vælge hvilke TV kanaler der vises i oversigten.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller anden feedback.

Kulturministeriet blander sig i børnefodbolden

I denne uges fodboldblog sætter jeg fokus på et relativt aktuelt emne. 

I forskellige aviser og på forskellige internetmediers sites, kunne man lørdag læse, at der er en stigende tendens i børne- og ungdomsrækkerne til at trænerne råber og skriger uhæmmet på sidelinjen. 

Dette emne vil jeg skrive nogle ord om i dag. 

Hovedhistorien var, at mange børnefodboldkampe bliver forstyrret af iltre, temperamentsfulde og højtråbene fodboldtrænere. Og dette skete helt ned i 11-årsalderen, kunne man læse flere steder. 

DBU Jylland har sat tal på sagerne. Fra 2012 til 2013 er der kommet 78 flere bortvisninger af trænere og ledere (fra 170 til 248 bortvisninger). 127 af de i alt 248 er sket i ungdomskampe.

Mine tanker omkring dette emne er delte. På den ene side tænker jeg: “Okay, men hvorfor er dette aktuelt netop nu?” og på den anden side tænker jeg: “Jamen, har det ikke været sådan altid?”. 

Nu vil jeg ikke afgive min hovedpointe med det samme, så lad mig gerne starte et andet sted. 

Ikke et sted af personlige erfaringer, men et sted, som jeg ved eksisterer. 

Dét man ofte glemmer, er de utallige timer en forældre eller en “fodboldpassionist” ligger i træningen, kampene, planlægningen, transporten og dét at tænke på fodbolden. Og de gør det hele frivilligt - eller noget nær frivilligt. For 98 % af dem, er der ikke nogen økonomis gevinst ved dette “job” i forhold til, hvor mange timer de bruger på det. 

Så er det samtidigt klart, at mange ikke lægger ret mange timer i det, andet end det de skal for at det kan løbe rundt. Men for andre er det en helt anden sag. 

Hvorfor er det økonomiske aspekt et interessant punkt at tage fat i? Jamen det er det heller ikke for nogle. Og for andre er det tæt på altafgørende. Vil man bruge så mange timer, og få “så lidt” ud af det? Det er dét spørgsmål mange skal stille sig, når man er kommet ind i en fodboldforening. 

Jeg beundrer dem, der ikke har tænkt én af disse tanker - og som har været i gamet i flere end 2-3 år… 

På den anden side tænker jeg ligeledes: “Hvordan kan det være, at der er så stor opmærksomhed på dette?”. Og på børnekampe i det hele taget. 

For mange forældre, tror jeg det er deres forventninger/interesse, der skinner igennem børnene. Mange forældre vil selvfølgelig det bedste for deres børn, men de vil det måske lidt for meget. Og børnene ved det (længe) før forældrene ved det. Det aner forældrene blot ikke. 

Mange børnekampe bliver opfattet af både børnene og især af forældrene, som topkampe - som dem man ser i Tv. Flere forældretyper kan nærmest ikke se, at dette er mindre vigtigt, end en stor fodboldkamp i Europas største ligaer. 

Dette bevirker, at dommerne ude på banen (som også er frivillige!!!) bliver svinet til weekend, efter weekend. Og når dette accepteres én gang af omgivelserne (klubben, spillerne (når disse bliver ældre), forældre og så videre) accellererer dette over tid. Og dommerne kan ikke gøre ret meget ved problemet, for de, der råber åndssvage ting, er uden for (dommer-)pædagogisk rækkevidde. 

Og hvad med klubberne? Ja, de er i mange tilfælde fuldstændigt ligeglade. De siger, at det ikke er acceptabelt, men når der ikke er andre frivillige trænere “på markedet”, så kan de ikke rigtig skille sig af med råbehovedet alligevel - alt er relativt, og her tales om de milde tilfælde. 

Nå - tilbage til “Jamen, har det ikke været sådan her altid?”-tanken. Jo, det har netop været sådan her i mange, mange år. Der har altid været råbt af både med- og modspillere, dommere og andre interessenter. Også i børnerækkerne! Også næsten uanset niveau.

Sjovt nok er der en tendens til at bedre uddannede trænere råber mindre. Det gælder både inden for trænerverdenen, men især hvis en given træner har taget en del af dommeruddannelsen. Så bliver der godt nok stille. 

Så hvad er der at gøre ved dette problem?  

Et bud kunne være uddannelse af trænere og klubledere. Vi snakker slet ikke licenserede niveauer, men blot de helt basale, fundamentale uddannelsesgrene.

En anden ting man kunne gøre, var at indføre et decideret forbud mod “forældretrænere” - jeg kender én klub der har haft (og stadig har) gigantisk succes med dette. Her er det ikke tilladt at have en træner, hvis barn spiller på det samme hold. Og dét er vel at mærke KUN i børnerækkerne - det giver sig selv i ungdomsrækkerne. 

Dette gav positive resultater både på og uden for banen! 

 

Dette issue er faktisk kommet helt op på ministerielt niveau. Kulturminister Marianne Jelved vil kigge på sagen og vil have at trænerne bliver “smidt ud af klubberne”, hvor dette foregår. Held og lykke, skal der lyde herfra. (Og ja, jeg er fortaler for et decideret sportsministerium. Men det bliver i et andet indlæg).

⏰ Næste
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2020
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️