Sofabold.dk

Denne gang skal vi kigge lidt på de teknisk/taktiske tendenser i sommerens Uefa Euro 2012. Jeg vil med udgangspunkt i Euro Technical Report 2012, præsentere de nyeste trends i en form der er mere appellerende end dét Uefa selv har publiceret.

Formationer og systemer
Helt overordnet kan vi tage udgangspunkt i startformationerne. Historisk set, har dette været en spændende størrelse for mange fodboldelskere og det har haft kæmpe indflydelse tilbage i 1960'erne og helt indtil starten af 1980'erne, da man ikke kunne kæmpe på meget andet end fysik og taktisk kunnen. Det er selvfølgeligt noget andet idag, hvorfor det også er blevet en mindre og mindre betydelig del af spillet. I sommerens Europamesterskaber i Polen/Ukraine så vi 16 deltagende hold. 12 af disse hold stillede op i et 4-3-3 system, eller dens variation 4-2-3-1. De 4 sidste hold, som stillede op i et rendyrket 4-2-2 system, var; England, Irland, Sverige og Italien.

Det spændende, hvis vi allerede skal konkludere lidt, er, at Italien mødte Spanien i finalen: 4-2-2 vs. 4-3-3. (Tankevækkende(?)). 9 ud af de 12 4-3-3-hold havde det man kalder en skyggeforward. Mange kalder det også for en "falsk ni'er" (eller en "fesen ni'er"!). Det er den typiske Lionel Messi-type, der gerne spiller fejlvendt (med vilje) i forhold til modstanderens mål, og som hele spillet bygges op omkring, når spillet går fremad i banens længderetning. Dette er en stigende tendens, også på klubplan. Som Uefa selv skriver: "Dette havde man sjældent set for nogle årtier tilbage". (Oversat, red.)

Boldbesiddelse
Kigger vi nogle år tilbage, kan vi vidst alle huske den store overraskelse det var, da Grækenland vandt Europamesterskaberne tilbage i 2004. Dengang vandt de EM på omstillinger og på at bryde modstanderens blok (Modstanderens forsvar i balance, red.). De havde dengang i gennemsnitlig boldbessiddelsesprocent på 44 %. Dvs. at deres modstandere havde i alle kampe bolden mere end dem selv - og alligevel blev de Europamestre. Til sommerens EM havde Spanien, der jo som bekendt vandt, på intet tidspunkt en boldbesiddelsesprocent på under 52 %. Dette "lavpunkt" var i finalen imod Italien. I gennemsnit opnåede Spanien en boldbesiddelsesprocent på hele 59 %. Nedenfor kan ses en oversigt over de deltagende landes gennemsnitlige boldbesiddelse i EM 2012, sammenlignet med EM 2008.

Hvad skal man bruge boldbesiddelse til? Reelt: ingenting! Det handler om, hvorledes man udnytter denne. Jeg har en personlig kæphest med kommentatorer og andre såkaldte "eksperter". Og det er pasninger på banens sidste tredjedel. Dette begreb siger meget mere, og meget bedre, end boldbesiddelsesprocenten. Nedenfor kan vi se antal succesfulde pasninger på/til banens sidste tredjedel.

Ikke overraskende er det Spanien der "topper" denne. Men det overraskende er, at både Tjekkiet og Grækenland, der begge kysser bunden af denne opgørelse, var i kvartfinalen. Portugal, der er at finde i den nederste halvdel, røg først ud i semifinalen ved årets Europamesterskaber. Har spillet så ændret sig? Et eller andet har i hvert fald ændret sig. Til EM i 2008, opnåede Portugal den højest gennemsnitlige boldbesiddelsesprocent på 56 %. Vandt de? Nej - de blev slået ud af Tyskland i kvartfinalen, 3-2. Det står imidlertid klart, at man ikke kan konkludere noget slutteligt - men dog har tiden ændret sig og fodbolden og træneres tilgang til spillet, ændrer sig også.

MÅÅÅÅL!!!
Lad mig slå én ting fast. Der har ikke været afsluttet så meget mod modstanderens mål, end det Europamesterskab vi var vidner til i sommers. I 2004 var der afsluttet 729 gange, i 2008 738 gange og i 2012... hele 822. Altså en stigning på hele 11 %. I år var der i gennemsnit 26,52 afslutninger mod mål pr. kamp. Utroligt! Nedenfor ses alle deltagende holds afslutningsstatistik.

Her kan vi se, at de to hold der mødtes i sommerens EM 2012-finale, er de to hold med højest antal afslutninger pr. kamp. Ydermere kan vi også se at Danmark brugte næstfærrest afslutninger pr. scoret mål. Dette kan dog snyde... Ser vi på hvorledes målene blev scoret i sommerens EM 2012, kan vi kigge på denne statistik.

Herfra kan det ses hvor mange mål der blev scoret på hhv. standardsituationer og i åbent spil. Vi ser hurtigt, at der blev scoret klart flest mål via indlæg fra kantangribere/fløjspillere. Ydermere kan vi se at der blev scoret næstflest mål via en fremadgående pasning, enten forbi eller over en direkte forsvarsspiller på det modsatte hold. Vi kan også se, at antal mål scoret efter pasningskombinationer eller små driblinger i feltet, er lave. Via begge er der scoret 4 mål hver. Er det så bedre at lave et indlæg, eller at lave en lang pasning fremad i banen? Dette kan man IKKE sige noget om(!!!). Til slut vil jeg lige liste nogle få punkter op, som jeg tror der kan forklare de mange scorede mål i årets Europamesterskaber. Jeg tror, at de mange mål kan forklares ved: - Indlægstyper (tidlige indlæg / chip) - Offensive backs - Flere mand i boxen - Dygtigere headere - 2 el. flere angribere - Bedre udnyttelse af markeringsforsvar/zoneforsvar

Dette indlæg er lavet på baggrund af Euro Technical Report 2012, og udelukkende mine egne konklusioner. Indlægget må gerne deles til andre. Jeg har holdt meget igen med mine egne personlige konklusioner af tallene, men jeg vil MEGET gerne høre hvordan du som læser, læser tallene. Smid en kommentar herunder!