Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play
20. august
torsdag
UEFA Europa League
18:30 19:00
PAOK FC - Brøndby IF Vi Anbefaler
(UEFA Europa League - Play Off kvalifikation, 1. kamp)
Canal 9
PAOK FC Brøndby IF

Græske PAOK FC tager hjemme på Toumba Stadium i Thessaloniki imod de danske bronzevindere fra Brøndby IF, i den første play off kamp til UEFA Europa League kvalifikationen.

Torsdagens værter fra PAOK, er endnu ikke kommet igang i den græske Superleague, hvor holdet sluttede som nummer fire i slutspillet i sidste sæson. Den græske turnering starter først den kommende weekend, så holdt har blot haft Europa League kvalifikationskampe som forberedelse til torsdagens opgør mod Brøndby IF. Grækerne trådte ind i kvalifkationen i 2. runde, hvor man mødte kroatiske NK Lokomotiva. PAOK måtte se sig slået 1-2 i det første opgør i Zagreb, men vandt dog yderst sikkert 6-0 hjemme i Thessaloniki. I 3. runde af kvalifikationen var man oppe imod slovakiske FC Spartak Trnava, som man besejrede 1-0 hjemme i det første opgør, mens de to hold spillede 1-1 i returopgøret.

Den græske klub fik allerede tidligere på sommeren en del presseomtale i de danske medier, da klubben ansatte Frank Arsenen som sportsdirektør.

Brøndby IF fik en noget skidt start på den danske Alka Superliga i denne sæson, men kom dog fint igang i Europa League kvalifikationen, hvor man først var oppe imod A.C. Juvenes/Dogana fra San Marino, der blev slået 11-0 samlet, efter en 9-0 sejr hjemme i Brøndby i det første opgør. Efterfølgende stod klubben over for bulgariske PFC Beroe, som blev slået 1-0 samlet, på et udebanemål af Martin Albrechtsen i det første opgør.

I 3. runde stod Brøndby over for cypriotiske AC Omonia Nicosia, som formåede at få 0-0 i det første opgør på Brøndby Stadion. Der ventede derfor et svært opgør i den cypriotiske hovedstad i returopgøret. I et hektisk opgør hvor Omonia fik to straffespark, samt Brøndby blev ramt af en udvisning af Lukáš Hrádecký, der efterfølgende blev solgt til Eintracht Frankfurt, formåede Brøndby dog at hente 2-2 med hjem og dermed sikre sig videre deltagelse i kvalifikationen, på reglen om udebanemål.

Efterfølgende har Brøndby formået at få gang i pointhøsten i Alka Superligaen, hvor man her i weekenden hentede sin første sejr, da man vandt 4-0 ude mod Viborg FF. Det er dermed et Brøndby IF mandskab med - formentlig - en god potion selvtillid, der torsdag aften løber ind på Toumba Stadium i Thessaloniki, med Daniel Agger i spidsen.

Kampen kommenteres af Zak Egholm and Peter Sørensen.

Husk du kan følge Sofabold på både Facebook og Twitter

af Sofabold.dk, 20 august 10:16

LIVE nu


Følg Sofabold på Facebook