Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play
24. august
mandag
Premier League
20:00 21:00
Arsenal FC - Liverpool F.C. Vi Anbefaler
(Premier League)
TV3 SPORT 2
Arsenal FC Liverpool F.C.

Arsenal tager hjemme på Emirates Stadium i London imod Liverpool, når de to klubber mødes mandag aften i det sidste opgør i Premier Leagues tredje runde.

Efter en forfærdelig start på sæsonen, hvor man tabte 0-2 hjemme mod West Ham i første runde, kom Arsenal noget bedre med i sidste weekend, da man vandt 2-1 ude mod Crystal Palace. Dermed er det blot blevet til tre point mod modstandere man ikke forventer vil kunne blande sig i toppen af ligaen, i de to første runder. Der ligger dermed et stort pres på Arsène Wenger i mandagens opgør, hvor det i det mindste forventes, at holdet giver gæsterne kamp til stregen i samtlige 90 minutter.

Mens Arsenal har skuffet en smule, så har Liverpool formået at hente to sejre i de to første runder mod Stoke og Bournemouth, uden dog at imponerer voldsomt. Blot 1-0 er det blevet i begge opgør, men Brendan Rodgers kan dog glæde sig over, at nyindkøbte Christian Benteke, som man hentede i Aston Villa i sommerpausen, fik scoret i sidste weekend. 

Der venter dermed et spændende opgør mellem sidste sæsons nummer tre og seks i Premier League, et opgør som Arsenal vandt 4-1 sidst de to hold mødtes Emirates Stadium, tilbage i april måned.

Kampen kommenteres af Carsten Sæbye og Jan Mølby.

Husk du kan følge Sofabold på både Facebook og Twitter

af Sofabold.dk, 24 august 07:27

LIVE nu


Alka Superliga kalender