Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play
14. august
fredag
Alka Superliga
17:00 18:00
FC Midtjylland - F.C. København Vi Anbefaler
(Alka Superliga)
TV3+
FC Midtjylland F.C. København

Der er lagt op til et topbrag af en kamp på MCH Arena fredag aften, når FC Midtjylland tager imod F.C. København i Alka Superligaen.

FC Midtjylland er kommet pointmessigt perfekt fra start i Alka Superligaen, hvor holdet har hentet 12 ud af 12 mulige point i de første fire runder. Samtidig har Jess Thorups tropper blot ladet ét enkelt mål gå ind i denne sæson, ligesom man som den eneste klub i denne sæson, blot har lukket et enkelt mål ind. I sidste runde var FC Midtjylland på besøg i Aalborg, hvor man hentede en 2-0 sejr efter scoringer af Daniel Royer og Paul Onuachu. De danske mestre er dermed fulde af selvtillid før fredagens opgør hjemme i Herning, hvor værterne kan tage en godt skridt på vejen mod endnu et mesterskab med en sejr.

F.C. København og Ståle Solbakken var igennem lidt af en maridstsuge i sidste uge, da man torsdag først blev sendt ud af UEFA Europa League kvalifikationen med et 2-3 nederlag til tjekkiske FK Jablonec, mens man søndag måtte nøjes med 1-1 hjemme mod FC Nordsjælland, hvor Daniel Amartey fik direkte rødt kort med en time tilbage af kampen, ligesom Per Nilsson i slutningen af kampen blev ramt af en skade, efter Ståle Solbakken havde brugt alle tre udskiftninger. Dermed sluttede københavnerne med blot ni mand på banen samt blot et enkelt point mod et FC Nordsjælland hold, der ikke har vist imponerende styrke i denne sæson.

De to hold mødtes senest i "guld kampen" på MCH Arena tilbage i maj måned. Her vandt værterne overbevisende 2-0. F.C. København har dog historisk set et godt tag på FC Midtjylland, med 22 sejre i de to klubbers 45 tidligere opgør, mens de to klubber har spillet 10 opgør uafgjort.

Fredag aften kl. 18 er alt dette dog nok glemt inde på banen, når Michael Tykgaard fløjter kampen igang.

Husk du kan følge Sofabold på både Facebook og Twitter

af Sofabold.dk, 14 august 07:28

LIVE nu


Alka Superliga kalender