Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play
26. oktober
onsdag
HTH GO Ligaen
18:00 18:30
Team Esbjerg - København Håndbold (K) Vi Anbefaler
(HTH GO Ligaen)
TV2 Sport
Team Esbjerg København Håndbold

I Primo Tours Ligaen er det onsdag aften øst mod vest, når København Håndbold gæster Team Esbjerg.

Efter sæsonens første 7 runder ligger de to hold på henholdsvis 4. og 5. pladsen i den fortsat meget tætte Primo Tours Liga hvor der i skrivende stund er under 10 point mellem nummer 1 og nummer 11. De forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg indtager ligaens  4. plads med 9 point, hvilket er 4 mindre end Viborg HK på førstepladsen, ét mindre end Odense Håndbold på 3. pladsen og et enkelt point mere end onsdagens modstander fra København Håndbold der som sagt indtager 5. pladsen yderligere et enkelt point foran NFH Nykøbing Falster på 6. pladsen.

De to hold mødte hver sin ende af tabellen i deres seneste Primo Tours Liga kampe. Team Esbjerg havde besøg af ligaens førerhold Viborg HK i en kamp som de tabte 27 - 30, på trods af 8 mål af nummer tre på puljens topscoreliste - hollandske Laura van der Heijden. København Håndbold havde besøg af oprykkerne, og ligaens absolutte bundhold, Skanderborg Håndbold i deres seneste kamp, en kamp som Københavnerne vandt 35 - 21 blandt andet takket være 8 mål af Anne Cecilie La Cour.

Det seneste indbyrdes møde mellem de to hold blev spillet i sidste runde af gruppespillet af sidste sæsons Primo Tours Liga, et opgør der endte med en 28 - 26 sejr til København Håndbold.

Onsdagens opgør i Blue Water Dokken dømmes af Ole Blok og Daniel Stentoft Møller, mens Jonas Kristensen og Trine Nielsen kommentere for TV2 Sport.

Husk du kan følge Sofabold på både Facebook og Twitter

af Anja Raahauge Olsen, 25 oktober 17:19

LIVE nu


Følg Sofabold på Facebook