Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Vores beskedne tak til Jens Jørgen Brinch

Jakob Termansen, 23. juni 2013 klokken 09:21 (Fodbold)

Her på Sofabold.dk går vi 99 ud af 100 gange efter bolden og ikke manden. Vi har alle vores egne favoritter bag mikrofonen, når der skal kommenteres fodbold, ligesom vi også har folk vi holder mindre af.

Natten mellem fredag den 21 juni og lørdag den 22 juni, gav Jens Jørgen Brinchs krop op, til den kræft sygdom, som han vidste han ville tage livet af ham. På trods af han vidste, at han kæmpede en kamp han ikke kunne vinde, kunne vi alligevel høre ham weekend efter weekend på skærmen, med samme dedikation og passion som for 10 år siden.

Vi havde derfor også alle en mening om Jens Jørgen Brinch, når han sad bag mikrofonen. Vi forventer ikke, at alle elskede Jens Jørgen Brinch, men én ting kan man ikke komme uden om - håndværket var i orden!

Den video der efter min egen personlige mening bedst beskriver Jens Jørgen Brinch, er faktisk en reklame, fra den nu lukkede TV kanal TV2 Sport:


For Jens Jørgen Brinch var fodbolden LIVET. Han tænkte og åndede fodbold med en ægte passion. Dette fortjener respekt og ikke mindst et tak!

Vi vil derfor gerne sende et sidste tak til Jens Jørgen Brinch, for han fantastiske passion for fodbolden, samt ikke mindst for at have lagt stemme til utallige fodboldkampe igennem de sidste 20 år.

Jeg kan dog ikke slutte dette indlæg af, uden at dele det TV klip som Jens Jørgen Brinch nok er mest kendt for - om det er fair eller ej…


Tak for utallige timer i selskab sammen Jens Jørgen, din stemme vil blive savnet!

Hvil i fred.