Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

'Vi har været der før, Nicklas Bendtner'

Martin Dalskov, 17. august 2014 klokken 09:19 (Fodbold)

'Vi har været der før' – sådan skriver jeg her på bloggen søndag d. 16. Marts 2014. Dengang handlede det om Nicklas Bendtner og det kommer det også til at gøre i dag. Dengang handlede det om Nicklas Bendtners udskejelser 7 dage efter et større interview i Jyllands-Posten, hvor selvsamme Nicklas Bendtner fortæller, at nu vil han gøre op med sit dårlige image og at han ville tage sig sammen fra nu af. Nicklas Bendtner fik en bøde på 900.000 DKK og han så på daværende tidspunkt helt færdig ud. Og dette var altså en uge efter hans store interview i Jyllands-Posten. Siden dengang har Nicklas Bendtner ikke spillet en A-landskamp for Danmark (hans seneste var mod England d. 5. Marts 2014).

Jeg skrev den søndag, at jeg nok aldrig ville skrive om Nicklas Bendtner igen, så længe han kun fik opmærksomhed for det dårlige, useriøse og alt det uden for fodboldbanen. I mellemtiden har halvnøgne billeder på det sociale medie Instagram og utallige træningssessioner på Kløvermarkens græsbaner ændret Nicklas Bendtner. I hvert fald har hans situation ændret sig. Og det er derfor, jeg nu vælger at beskæftige mig med ham igen. Kun derfor.

Nicklas Bendtner blev fredag middag præsenteret i den Tyske Bundesliga-klub VfL Wolfsburg eller Verein für Leibesübungen Wolfsburg-Fußball, som klubben retteligt hedder. I den tyske klub har Nicklas Bendtner fået en 2-årig aftale med option på 1 års forlængelse, hvis parterne ønsker dette.

Hvad lønnen angår, kan denne, ifølge det tyske svar på Ekstra Bladet, Bild, blive op til 22 millioner danske kroner om året – men denne er ”præstationsbetinget”. Og muligvis også betinget af hans ”præstationer” uden for banen. Det sidste er noget, jeg selv tilføjer til historien.

 

Alle kender forhåbentligt ovenstående facts. Men hvorfor skriver jeg nu om Nicklas Bendtner igen, hvis jeg var så sur på ham engang i marts? Årsagen er faktisk relativt simpel: Han er, når han er i form, Danmarks bedste angriber. Uden diskussion!

Jeg er så sikker på dette, fordi vi igennem de sidste 2-3 år har givet muligheden på det danske A-landshold til utroligt mange unge, dygtige angribere. Men ingen har for alvor taget chancen og ingen har for alvor slået til.

Jeg nævner lidt i flæng: Martin Braithwaite, Morten Duncan Rasmussen, Simon Makienok, Nicklas Helenius, Nicki Bille, Rasmus Falk, Nicklas Pedersen. Tilsammen har alle disse 7 spillere scoret 6 mål i godt 41 A-landskampe. Eller sagt på en anden måde: Disse 7 spillere skal rundt regnet bruge 6 kampe på at score ét mål.

Bendtner har til sammenligning spillet 58 danske A-landskampe og har alene i disse kampe scoret 24 mål. Altså skal han alene bruge 2,4 kamp på at score ét mål. Disse tal er selvfølgelig ikke fuldtud sammenlignelige – men de beviser min pointe meget fint: Nicklas Bendtner er bare den bedste angriber med et dansk pas lige pt.

Nu sidder man måske og tænker: Hov, hvad med Andreas Cornelius, ham har du ikke nævnt? Nej, han har til gengæld scoret 1 mål i sine 7 A-landskampe for Danmark – så han er ikke engang bedre end gennemsnittet af de 7 spillere, jeg nævnte ovenfor.

Kigger vi ud i Europa, har alle andre større fodboldnationer i hvert fald én førsteangriber, som er garant for et vist antal scorede mål i en kvalifikationsrunde. Hvem har Danmark?

At Nicklas Bendtner kommer til lige netop Tyskland, tror jeg er rigtig, rigtig fint. Udover den oldgamle kliché omkring tysk arbejdsomhed og ”kæft, trit og retning”-attitude, tror jeg bare hele mentaliteten er en helt anden i Tysk fodbold, end den er i engelsk fodbold. Og her snakker jeg både om spillerne imellem, men også uden for banen og klubhuset.

Jeg tror, hvis Nicklas Bendtner nu kunne gribe chancen for at få karrieren tilbage på rette spor igen, så kunne der meget vel komme noget rigtig fint ud af ham igen. Han er trodsalt blevet 26 – han har ikke uanede mængder af tid. Danmarks A-landshold skal som bekendt ud i en EM-kvalifikation, hvor man jo har udvidet antallet af slutrundehold fra 16 til 24 hold og man derfor må antage at Danmark klarer sig videre fra EM-kvalifikationsgruppe I (den sidste gruppe, hvor der jo kun er 5 deltagende hold). Men efter denne EM-slutrunde i 16, går turen til VM-kvalifikationen og Rusland 2018.

Ved starten herpå, vil Nicklas Bendtner være blevet 28 år, og så er det vel også ved at nærme sig. Og lige præcis med ham, kan ingen forudsige hvorledes tingene spænder af. Er han færdig, er han på toppen? Ingen kan spå om den slags.

 

Nej, hvor jeg dog håber, at han vil gribe chancen. Ikke så meget for ham selv – for jeg under ham det i virkeligheden slet ikke, med bagtanken om, hvor meget han har sløset væk i Arsenal – men mere for Danmarks landsholds fremtid og vores kvalifikationskoefficienter til fremtidige kvalifikationsturneringer i UEFA/FIFA-regi. Det er dét, der i virkeligheden er det vigtige. 





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
17. juli 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
08. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
28. juni 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
25. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
05. april 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
08. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
20. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013