Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Verdensmesterskaberne i sociale medier

Martin Dalskov, 08. juni 2014 klokken 08:39 (Fodbold)

Der er under en uge til alle fodboldelskeres juleaften begynder; VM i fodbold i ”fodboldens hjemland” Brasilien. Jeg glæder mig personligt mere til dette, end jeg glædede mig til min seneste fødselsdag og juleaften til sammen. Jeg har tænkt frem mod denne slutrunde, både i professionelt regi, men også rent personligt, igennem flere år og nu er vi der allerede! Det er skønt!

Og lad os bare komme til sagen med det samme. Dette blogindlæg kommer ikke til at handle om forskellige spillestile, holdopstillinger, landsholdstrupper og mulige VM-vindere. Men det kommer i den grad til at handle om de tendenser, og de trends, vi kommer til at se udenfor banen. Og ikke mindst på de sociale medier.

VM i Brasilien er spændende på så ufatteligt mange punkter.

Jeg forudser, at VM i Brasilien vil gå over i historien, som den sportsbegivenhed med den største effekt på sociale medier overhovedet. Og at den også overgår OL i 2012 i London og Vinter-OL i Sochi i februar i år.

Twitter, Facebook, Instagram og andre sociale medier kommer til at flyde over af meninger, historier, kuriositeter og mærkværdigheder.

Både journalister, der er tilstede i Brasilien og er tæt på spillere og trænere, samt os herhjemme foran fjernsynet vil skrive, hvad der falder os ind, når det falder os ind, på de sociale medier. Det kommer simpelthen til at være én lang strøm af små meningstilkendegivelser i perioden fra d. 12. juni til d. 13. juli.

Og netop sociale medier som Twitter, Facebook og Instagram, er nyhedskilder for både aktørerne, spillerne, i Brasilien, men også for os herhjemme. Kommunikationsvejen er markant kortere denne vej rundt, end hvis en journalist skal have det igennem sit eget filter, samt den tid der går med at få det skrevet, udkommet og læst i en fysisk avis eller på en netavis.

Social medier har et ”impact” på nyhedsdækningen, der stadig er lidt ny for de etablerede medier. Vi ser hele tiden under politiske og kulturelle nyhedshistorier, at etablerede medier har en ”det siger danskerne om begivenheden på sociale medier”-historie. Og dét vil vi garanteret også se under hele VM-slutrunden i 2014! Det er jeg ret sikker på!

Men samtidig er sociale mediers indtræden på spillernes og fodboldforbundenes tid og planlægning også ”et problem”. For i ”gamle dage” havde spillere og fodboldforbund en bestemt tid at være til rådighed for pressen, mens man i dag kan lægge noget ud på sociale medier, fra man står op til man går i seng! Det er en kæmpe udfordring for fodboldforbundene: det bedste, og nærmeste, eksempel vi har set på dette i Danmark,  er landsholdets og DBUs boykot af alle sociale medier i 2012. Her vurderede man i DBU at sociale medier allerede dengang var ved at tage overhånd, og spillerne derfor ikke kunne styre dette (det var i hvert fald en anledning heraf, har Lars Berendt, daværende kommunikationschef i DBU, udtalt). Samtidig kan den nu mere direkte kommunikation mellem spillere og fans (og journalister) via sociale medier løbe løbsk, og måske kan spillerene og fodboldforbundene måske ikke kontrollere hvor meget, eller hvornår, spillere deler oplysninger og meninger via sociale medier. For er ét opsigtsvækkende statement først ude på internettet, så går det sindssygt hurtigt før end det er ude til stort set alle, og så kan det ikke slettes fra internettet igen.

Igen kan dette få negativ effekt på en landstræner eller en kommunikationschef for et fodboldlandshold, hvis en spiller eksempelvis har ytret sig kritisk om en situation. Nu skal træneren eller kommunikationschefen også forholde sig til dette, samtidig med han skal forholde sig til så vanvittigt mange andre ting, som eksempelvis en træner også skal.

Der er samtidig også et mis-match mellem, hvornår en spiller optræder i privat sammenhæng og hvornår spilleren er i et landsholdsmæssig, sportslig, professionel sammenhæng. Dette er også utroligt svært at styre, også for spillerne selv.

Jeg har læst mig frem til, at nogle fodboldforbund (og topklubber i hverdagen) har indskrevet specifikke retningslinjer i spillernes kontrakter for, hvornår de optræder sportsligt og professionelt, og hvornår de optræder som privatpersoner.  

Men trenden bliver endnu mere speget, hvis man tager aktørenes familiemedlemmer med i den i forvejen komplicerede ligning. Hvad skal man gøre mod disse? Og kan man gøre noget imod disse? Det mest nærliggende eksempel er vel Samir Nasris kone, der kom med nogle meget kraftige ord omkring Frankrig som land, og Frankrigs landstræner Didier Deschamps, da Nasri blev forbigået til den franske VM-trup.

Efter min mening, må der også være en grænse et sted. Og med almindelig sund fornuft, kommer man oftest ret langt – nogle individer besidder dog ikke så meget af denne størrelsen, åbenbart.

Der er ingen tvivl om, at Verdensmesterskaberne i Brasilien bliver historisk, hvad angår sociale medier. Og hvem tær spå om, hvordan dette aspekt ser ud ved Europamesterskaberne i Frankrig i 2016, VM i Rusland i 2018 og EM i 2020?





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
17. juli 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
08. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
28. juni 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
25. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
05. april 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
17. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
20. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013