×

Tak for dit besøg

Vi håber du er glad for hvad vi laver her på Sofabold, samt at du vil give os et like på Facebook som en lille påskønnelse for vores arbejde her på siden.

Hvis du er RIGTIG glad for Sofabold, er du også velkommen til at dele, så andre også kan få glæde af os.

Ligemeget hvad, så påskønner vi dit besøg!

 

Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Unge kan også rammes af træningsafhængighed

Martin Dalskov, 05. april 2015 klokken 08:50 (Fodbold)

Den faste læser på bloggen vil vide, at der er ét emne jeg finder mere interessant end andre. Og her tænker jeg selvfølgelig på ungdomsfodbolden. At se talenter udfolde sig, og være en del af deres spæde start på (fodbold-)livet, er en enorm motivationsfaktor for mig, såvel som det også er det for en masse dygtige ungdomstrænere i Danmark. Vi, trænere, vil rigtig gerne træne så meget som muligt, og med skole, fritidsinstitutioner og andre aktiviteter i den lille familie, kan det være svært at tilpasse den ønskede træningsmængde som vi trænere har, med den realiserede træningsmængde som spilleren oplever det. Det er en dualisme, der består i alle breddeklubber verden over, og som man heller ikke kan sige sig fri for i diverse elitemiljøer.

Særligt har bidraget fra nyopstartede talentskoler, talentakademier og andre samarbejdsaftaler mellem kommune, skole og eliteidrætsorganisation, været stort og helt klart med til at skubbe træningsiveren i den positive retning. I hvert fald rent mentalt, hvor spillere nu har decideret skemalagte træningsseancer, og hvor skole, fritid og venner derefter bliver tilpasset. Problemet er bare fysikken, hvor man på sigt kan opnå store konsekvenser for den enkelte spiller, der ikke kender sine egne fysiske begrænsninger.

I dag har vi alle de omkringliggende faktorer for gundstige elitemiljøer på plads. Til eliteungdomsspillere er mentaltrænere, styrkelokaler, træningsbaner af højeste kvalitet, tilpassede transportordninger, topmotiverede fodboldtrænere og endda også specialtrænere i ét væk, samt fysiske trænere. Og netop sidstnævnte burde måske få endnu mere indflydelse, end de har i dag.

For problemet i eliteungdomsfodbold er, at spillerne ikke får tid til at være veludvilede og til at restituere. Musklerne skal have tid til at komme sig oven på hårdt arbejde – dette er ikke til diskussion.

At ungdomsspillere er træningsergærige er der snart sagt ikke megen tvivl om. Hvis det stod til dem, kunne de træne de samme gentagelser om, og om igen, hele tiden. De er træningsparate i mental forstand, men på fysikken halter det.
Min personlige påstand er lidt den, at forældrenes stræben efter fysisk aktivitet i aftentimerne eller i fitnesscentrene smitter af på børnene: børnene vil også være aktive, når de kommer hjem fra skole, og dette er uanset sportsligt niveau.

Ulempen ved dette er blot, at vi lever i dag i en tid, hvor forældrer hyppigere bliver erklæret for ”træningsnarkomaner”, som ifølge flere forskere kan sidestilles med alkoholisme og narkomani i form af de stoffer vores krop udskiller ved disse maniske tilstande.

Der er én dansker, der forsker i træningsafhængighed, nemlig Mia Beck Lichtenstein. Hun er adjunkt og Ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut ved Syddansk Universitet. Hun forsker i øjeblikket i, hvorledes træningsafhængighed hos voksne kan påvirke kroppen i fysisk og psykisk forstand.

Ifølge Mia Beck Lichtensteins foreløbige undersøgelser er der fem procent af de voksne, der dyrker sport, kan være træningsafhængige i en sådan grad, at det er skadeligt for dem. Og det er ikke dér skoen trykker for mig, idet voksne mennesker kan tage vare på sig selv, og stort set selv er ansvarlige for deres eget ve og vel. Børnene til disse forældre, derimod, er langt fra selvstændige individer, der kan agere, som de selv vil. Og da børn, nærmest per definition, er letpåvirkelige, kan en sådan træningsafhængighed hurtigt vinde indpas.

Mia Beck Lichtensteins forskningsprojekt handler ikke udelukkende om elitefodboldmiljøer, men om børn og unges træningsvaner i almindelighed. Hvorfor inddrager jeg så hendes forskning i denne blog? Jo, fordi man skal tænke på, hvad det er vi giver børnene med videre, når de ikke har slået igennem som topatlet inden for deres sportsgren. Også inden for fodboldens verden.

Når træningen er det vigtigste i éns liv, ligegyldigt hvilken sportsgren man dyrker, går det også udover éns sociale liv og éns psyke i almindelighed, hvorfor det utvivlsomt vil påvirke vedkommende hårdt, når man bliver vraget grundet manglende sportslige kvalifikationer. Man tilsidesætter simpelthen venner, skole, familie og sikkert flere, for at passe sin træning igennem mange ungdomsår, hvor samme symptomer sagtens kan være de samme, når barnet bliver ældre og kommer ud i den ”virkelige verden” uden for sportsverdenen. Netop dette, hører man tit mange tidligere topidrætsudøvere sige, når de stiller remedierne på hylden.

Og har et barn været plaget af træningsafhængighed, kan det selvsagt få store konsekvenser i voksenlivet. For netop ovenstående tendenser, som man lærer i barndommen, tager man sig med ind i voksenlivet, hvilket kan føre til et dårligere liv fysisk, psykisk og socialt, sammenlignet med børn, der ikke har været præget af træningsafhængighed. Samme træk, man i øvrigt ser hos ludomaner.

Betyder den aktuelle forskning så, at man skal lukke alle talentcentre i fodbolddanmark? Nej, slet, slet ikke! Det betyder blot, at de lokalt forankrede voksne ansatte i elitemiljøerne skal holde øjne og ører åbne, hvis de oplever træningsafhængighed hos deres elitespillere. Der er ingen tvivl om, at flere trænere vil smile, når deres ungdomsspillere går ud og selvtræner et par timer før eller efter endt træningspas med resten af holdet. Men udover, at man gør spilleren en bjørnetjeneste på kort sigt i form af manglende restitution, gør man helt sikkert spilleren en bjørnetjeneste på lang sigt i form af de dårligdomme, som man giver spilleren med videre i voksenlivet.

Fodbold- og elitetræning i almindelighed er overhovedet ikke en sort-hvid verden. Slet ikke. Og der er ikke på noget som helst punkt, hvor man kan sige at noget er bedre, end noget andet. For det hele handler om de forudsætninger, vi træffer vores valg på som ungdomstrænere og forbilleder or de unge topatleter. Samtidig handler det om, at vi som ungdomstrænere tænker over tingene. Både før, under og efter endt træningssession.





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
17. juli 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
08. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
28. juni 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
25. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
17. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
08. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
20. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013