Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

U-håndbold: forbud mod mandsopdækning

Benny Jaksland, 23. oktober 2013 klokken 08:45 (Håndbold)

Forbuddet mod mandsopdækning og forsvars-/angrebsudskiftningerne diskuteres ofte. Det blev indført omkring 2008 for, at sikre talentudviklingen i dansk håndbold, samt hjælpe de mindre klubber til, at holde på deres bedste spillere i hver årgang. Baggrunden var, at mange hold i ungdomsrækkerne havde en enkelt dominerende spiller og mandsopdækning af disse kunne afgøre kampene. 

Det resulterede ofte i at, meget talentfulde spillere kom til at stå med deres ”overfrakke” ved midterlinjen en hel kamp og dermed ikke rigtigt kom til at deltage i kampen. Da det ikke ligefrem er specielt sjovt at stå og være tilskuer til kampen fra midten, valgte mange enten at skifte en større klub hvor de kunne spille sammen med andre på eget niveau eller helt stoppe.


Centralisering i ungdomsrækkerne
Intentionen med reglen var reelle og indgrebet har nok også været effektivt. Men regelændringen er blevet overhalet indenom af den økonomiske virkelighed. Finanskrisen har yderligere styrket, den i forvejen store fokus på talentudvikling i Danmark. De udenlandske stjerner på ligaholdene blev sendt videre til fordel for unge danske spillere. Se bare på de danske U18, U19 og U20 landshold, hvor flere af spillerne er erfaring fra højeste niveau i Danmark. Det betyder så, at ambitiøse danske klubber har øje på U14 og U16 spillerne ude i de småklubber, for at være i stand til at hente en kommende stjernespiller før konkurrenterne.

Hermed er centraliseringen man forsøgt at modvirke sket alligevel. Udtagelsesstævner til de yngste ungdomslandshold ligeledes fungerer som et åbent ”kødmarked”, hvor ambitiøse klubber prøver at spotte og tiltrække de største talenter eller en potential usleben diamant. Det samme ses til eksempelvis det famøse HEI stævne, der afholdes op til sæsonstart. Her snuses, spioneres og rapporteres tilbage til moderklubberne i et væk.


Effekten af forbud
Den første tanke vil være, at centraliseringen underminerer reglen som reelt ikke har den ønskede effekt. I stedet skulle man tillade mandopdækningen for, at ruste de ungespillere til taktisk at løse dette. De vil uvægerligt løbe ind i det, når de bliver seniorspillere. Samtidigt vil en fjernelse af forbuddet fjerne en væsentlig kilde til diskussioner mellem trænere og dommere om hvorvidt, at en forsvarsopstilling er et offensivt forsvar eller om det er en mandsopdækning. 

Men forbuddet er både relevant og effektivt. Uanset at de bedste spillere fra de mindre klubber skifter til større klubber, vil der altid være spillere der skiller sig ud i fht. resten. Det vil blot være de næstbedste eller tredjebedste spillere, der vil være de, der ville skille markant ud. Dvs. der vil altid være nogen, der med fordel ville kunne mandsopdækkes.
Behold endelig reglen, da det samtidigt er med til at fastholde spillere, der ellers ville stoppe med at spille håndbold og dermed være tabt for sporten. Det er en regel, der er med til, at sikre der bliver spillet attraktivt og seværdigt håndbold, der også er sjovt for spillerne at deltage i. Samtidig er det med til, at udvikle ungdomsspillernes forsvarsfærdigheder, da de nu bliver nødt til at udvikle sig tilstrækkeligt til, at kan stoppe disse talentfulde spillere i 6-6 spillet og med lovlige midler. Det betyder, at vi får trænet ungdomsspillerne i, at dække i forskellige formationer og tilpasse sit forsvarsspil til den modstander, som de står overfor.

Faktisk mener jeg, at man burde kikke på, at indføre yderligere særregler for U-håndbolden. Den kunne være:
-    Turneringsform
o    stævneform, 4 mod 4 kampe eller lign

-    tildeling af handikap ved ulige kampe 
o    f.eks. hvis man er foran med 10 mål, skal man spille 1 mand i undertal

-    restriktioner på forsvarsopstillinger
o    man skal eksempelvis have en spiller uden for 3 meteren eller man må ikke gå ud over 3 meteren

-    tidbegrænsning på hvor lang tid det må tage at komme over midten
o    bolden skal være flyttet over midten inden for 10 sek.

-    antal spillere et hold skal have på modstandernes banehalvdel for en scoring tæller
o    f.eks. der skal være 4 spillere på modstandernes bane halvdel

Praktisk vil der være en del udfordringer i forslagene herover. Men jeg tænker blot, at man kunne indføre tiltag, der giver hurtige og/eller gennembrudsstærke spillere en fordel samt styrker vurderings elementet i U håndbold. 

En del ungdomshold kører med en taktik, der går på at give bolden til den der kan skyde hårdt. Dvs. de mindre hårdt skydende spillere ikke får bolden så ofte og ikke får lov at afslutte. Særligt i de lavere rækker ser man udmærkede spillere, der blive reduceret til at skulle løbe frem og tilbage uden, at få lov at afslutte. Det skræmmer dem væk når de kommer op i U14, U16 og U18 rækkerne.  Jeg synes det er på tide, at tænke ud af boksen.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013