Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Talent arbejdets frugt

Benny Jaksland, 21. april 2013 klokken 23:38 (Håndbold)

Der bliver år efter år arbejdet hårdt  med U14 talenterne rundt om i de danske håndbold haller. Såvel i klub som i forbundsregi. Min personlige holdning vil dog altid være, at decideret struktureret talentarbejde i U14 rækkerne ikke sker af hensyn til spillernes og heller ikke gavner sporten som helhed. Det sker oftets med en ambition om, at skabe resultater for klubben, holdet og træneren fremfor at udvikle spilleren og spillet. I sidste ende koster der spillere, der stopper pga. ensformig træning, manglende spilletid eller at "stjernerne"/talenterne pludselig bliver ordinære, når de rykkes op.

Dette understøttes tildels af et par simple undersøgelser, som  U19 (herre) landstræner Claus Hansen lavede i 2012. Her kikkede han i to omgange på, dels hvor mange af spillerne på de respektive U14 DM vindere, der i dag spiller på højeste niveau (1. div., liga eller prof. i udlandet), dels hvilket niveau herre spillerne på OL2012 landsholdet  spillede på som U14.

Han kommer selv til den konklusion i et senere indlæg, at det ikke er afgørende, om man spiller i ligaen som ungdomsspiller. Det vigtigste er tæningsmiljøet og dagligdagen. Dermed også sagt, at den lille klub i en lavere række, KAN have et lige så godt træningsmiljø som ligaklubberne.

Dette understøttes af den triste læsning i hans undersøgelse af, hvor spillerne på U14 mesterholdende er i dag. Flere at spillerne er stoppet med at dyrke sporten inden de fylder 21 år. I enkelte tilfælde er hele hold stoppet. Kikker man på den anden undersøgelse, slår det ud, at nogle spillere “kun” spillede i A-rækken som U14 og for Hans Lindbergs vedkommende startede han først med at spille som 2. års U14. Ellers spillede han fodbold.

 

Hold fokus på processen ikke på resultatet
Min pointe er ikke, at man skal lade være med, at lave talenttræning. Men træningen skal ikke være resultatorienteret. I stedet skal den være proces- og udviklingsorienteret. Der skal ikke være fokus på, at vinde U14 rækken eller skulle kvalificere sig til en bestemt række. Det skal reelt være en sidegevinst til, at udvikle spillerne og holdet samt sikre at spillernes basis kundskaber er på plads. I bund og grund skal spillerne synes, at det er sjovt. Også de mindre gode spillere. U14 spillerne i ikke færdigt udviklede fysisk eller teknisk. Så de mindre gode kan gå hen og blive store stjerner men det omvendte kan også ske.

I stedet for at have fokus på, at arbejde med enkelte spillers spidskompetencer, som f.eks. at en meget hårdtskydende spiller, skal komme til skud hen over midten af forsvaret, skal man også sikre at udvikle både de gode og mindre gode, så den hårdtskydende spiller også lærer at lave gennembrug, udspil til fløj eller indspil til streg, da det giver mere plads til hans/hendes skud, når de kommer i U16, U18 og seniorrækkerne. Der forsvinder mange spillere, når de pludselig går fra at være talentfulde og markante spillere i børne- og ungdomsrækkerne til at være en (i bedste fald) middelmådig U18 og seniorspiller. Ofte bliver de kun 3. eller 4. valg på en specifik position og derfor pludselig kun er bænkevarmer. Et skifte der er kæmpe stort for en ungdomsstjerne.

 

Fokus på trænings- og socialtmiljø
Her bliver det vigtigt, at træningsmiljøet er godt. At der er dygtige og engagerede trænere og at der er plads til at rumme den enkelte spiller. Uanset niveau. Mindre klubber skal lære at sige til de spillere der måtte have ambition om at spille i en liga, at det kan klubben ikke tilbyde. De kan derimod tilbyde andre ting som f.eks. socialt sammenhold, dygtige trænere, rummelighed og en lokal forankring. Men ligahåndbold kan man bare ikke tilbyde, hvis ikke man har et 2. hold til de, der har lyst til at spille men ikke har niveau til liga. Hvis spillerne gerne vil derover og afprøve talentet, så ved man hvad der sker.

Forudsat at der findes dygtige trænere, tilstrækkeligt træningstid og udstyr, så kan træningen i den lille lokale klub være lige så udviklende som i den store. Simpelthen fordi, at der er mange andre faktorer der spiller ind i det store regnskab. Faktorer som socialt miljø, kultur og sammenhæng med andre sportsgrene, skole osv. tæller mere end træningen. Hvis spillerne ikke er motiverede fordi, de f.eks. ikke fungerer socialt, er de ikke mentalt i stand til at modtage træning og instruktioner.

 

Tiden skal bruges på individuelle kompetencer
Derfor skal vi som trænere sikre, at det er sjovt at spille håndbold, at træningen holder en vis standard og det sociale miljø fungerer. Træningen skal være både være kort og langsigtet. Dvs. spillerne skal ikke stå timevis og øve angrebssystemer og løbebaner. På et seminar med Olafur Stefansson, var en af hans mantraer, at 40-50% af hver eneste træning skal bruges på at udvikle individuelle kompetencer. Det giver ingen værdi, at spillerne lærer at bringe sig i fordelagtige situationer gennem systemer og løbemønstre, hvis de ikke har færdighederne til at vurdere og agere i situationen ved f.eks. at spille stregen, lave back-back aflevering osv. Ud fra Olafurs tankegang vil det betyde, at efter man har trukket tid til opvarmning fra, så bliver der 20-30 min. til taktisk træning ud af en 90 min. træning. 70 min. skal bruges på at udvikle den enkelte spiller teknisk og fysisk. Ikke omvendt som det sker i mange haller i dag.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013