Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Så starter VM endelig efter en uges forspil

Benny Jaksland, 20. januar 2013 klokken 19:05 (Håndbold)

Nogle ting er sikre i januar. Forkølelse, slankekur og slutrunde i herrehåndbold. Dette gælder også denne januar. Nu er den første uge med træningskampe til titel favoritterne overstået. Mange vil endda kalde denne uge spild af tid.

Der er to årsager til dette. Det ene er strukturen, den tager vi lidt senere. Den anden er holdene der deltager. Bedst eksemplificeret ved Australien. Jeg har kæmpe sympati for de Australske spillere, der selv betaler rejse og ophold. Og de har faktisk kvalificeret gennem en legitim turnering. Om end det altid er sjovt se små nationer, der vinder over store, så kommer det bare ikke til at ske med Australien.

Der er ikke nogen sportslig berettigelse for deres deltagelse ud over, at det er rigtigt svært at kalde det for verdensmesterskab uden at alle kontinenter deltager. At have en romantisk drøm om, at der pludselig sker en udvikling med håndbold i Australien gennem deltagelse i VM er en utopi, da forudsætningerne bare ikke er tilstede.

Hvad kan der gøres i stedet
Vi skal ikke tilbage til systemet på A og B VM. Det er prøvet og det inspirerer ikke ligefrem til udvikling i de små nationer, at blive klassificeret som B eller måske endda C nation. Start med at droppe EM. I der er alligevel ikke den store forskel på de to turneringer og hvilke hold der står tilbage i kvart og semifinalerne og lighederne mellem turneringerne er så store, at det alligevel er de færreste der kan huske, om det var EM eller VM Danmark vandt sidste gang.

Lav i stedet nogle ordentlige kvalifikations turneringer i retning af det, som vi ser i fodbold. Giv færre pladser til Asien, Australien og de andre lande. Hvis der skal være 16 hold, så skal de 10 være til Europa, 2 til Afrika, 2 til Sydamerika og 1 til Asien/Australien og 1 til Mellemamerika/Nordamerika.

Ligegyldige kampe og hold der helst vil tabe
Så er der strukturen, hvor man I år er gået tilbage til et system, der i hovedtræk var afprøvet og skrottet. Resultatet har været, at vi ser kampe som ingen af holdene gider spille og kampe, som mindst det ene hold helst vil tabe. Vi så det til EM i Serbien, OL og nu igen til VM. Kan det undgås? Nej. Hvis der er en mulighed for, at fremme egne interesser ved at tabe en kamp, så er der hold der er villige til at gøre det. Er det fair? nej! Er det sportsligt? ja! Spillerne træner dagligt for at optimere egne muligheder og opnå det bedst mulige overordnede resultat, hvorfor skulle man tilsidesætte dette ved sin ageren. Det er en del af sporten. Lær at acceptere det.

4 hold per pulje i 4 puljer I stedet for den nuværende struktur, med store puljer og dermed flere ligegyldige kampe, skal antallet af hold i de indledende puljer reduceres til 4, der inddeles i 4 puljer. Når holdene har spillet mod hinanden og fundet deres placeringer, skal der trækkes lod om hvilke 1'ere der skal møde 4'eren fra en anden pulje osv.

Dermed gælder det for alle hold om, at få den bedst mulige placering/seedning i den indledende pulje, for at undgå de sværeste hold fra de andre puljer. Alternativt skal der trækkes lod til en cupturnering med 12 hold, hvor de bedste 4 hold sidder over i en runde for herefter at møde vinderne af første runde.

VM 2013 status
De ting vi har fået ud af første runde er, at der bliver scoret vanvittigt mange mål. Ikke at forsvarsarbejdet er blevet nedprioriteret. Spillet er bare blevet hurtigere og der lægges stor vægt på kontra. Både i traditionnel forstand efter modstanderens boldtab men også efter modstanderens scoring. Den store forskel er, at der ikke er plads til forsvarsspecialister, der ikke kan indgå kontrafasen.

Det blev bedst understreget i VMs indtil videre bedste kamp, hvor Tyskland slog Frankrig. Til Tysklands held, fik deres såkaldte forsvarsspecialist Oliver Roggish hurtigt 2 udvisninger, så de måtte finde alternativer. Alternativerne var både hurtigere og styrkede deres 2. bølge kontra, hvilket tydeligt var måden at vinde over favoritterne fra Frankrig.

Det er en udvikling der giver mere seværdigt spil. Mange mål og mindre vold er mere tilskuer og tv venligt. Dermed tegner denne slutrunde til, at blive den mest tilskuer venlige længe. En tiltrængt positiv markedsføring af sporten, set i lyset den økonomiske virkelighed vi befinder os i. På trappen til vind-eller-forsvind kampene er det derfor spændende at følge resten af slutrunden. Både som dansker og som generel fan af sporten.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013