Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Ronaldinho & Co. sendt til VM af glade fans

Peter Arnholdt , 11. december 2013 klokken 17:55 (Fodbold)

Atlético-MG vandt i juli måned Copa Libertadores efter en dramatisk finalesejr over Olímpia fra Paraguay (Læs om finalen her). Nu er det tid til næste step for Ronaldinho & Co, nemlig at vinde VM for klubhold, som spilles i Marokko den 11. - 21. december.

De sydamerikanske mestre skal først i kamp den 18. december, hvor man sandsynligvis møder mexicanske Monterrey i den ene semifinale. I den anden halvdel finder vi tyske Bayern München, som er storfavoritter til at vinde turneringen.

I Atlético-MG tror man på samlet sejr, og klubbens fans viste sine helte den sidste støtte, da flere tusinde 'atléticanos' trodsede regnen og fulgte sit hold fra træningsanlægget og frem til lufthavnen i Belo Horizonte, hvorfra spillere og ledere satte kursen mod Marokko.

VM for klubhold er det helt store mål for alle klubber i Brasilien modsat i Europa, hvor VM-turneringen rangerer under Champions League. Trods dette faktum har de europæiske hold på det seneste vundet turneringen fem år i træk inden at Corinthians i 2012 fik brudt dominansen med en finalesejr over Chelsea.

De brasilianske spillere er fortrøstningsfulde op til VM i Marokko selv om en evt. finale mod Bayern Munchen lyder som en hård kost. En spiller som Jô udtalte til pressen op til afrejsen:

Vores fans kan forventet et motiveret hold. Ronaldinho spiller godt, Tardelli ligeså, og vi er sikre på, at vi kan overvinde de andre hold. Dette er ikke en umulig mission (Kilde: O Globo)

Atlético har også lidt at have optimismen i. Ronaldinho så ellers ud til at misse turneringen med en længere varende lyskenskade, men R10 overvandt tidsplanen og scorede to kasser i sit comeback i søndags.

En anden positiv ting er at 'O Galo' (Hanen) har fået godkendt Fernandinho til turneringen,. Dermed kan Atlético stille et super offensivt firkløver bestående af Ronaldinho, Diego Tardelli, Fernandinho og Jô, og dette set-up kan volde hvilket som helst hold problemer.

Semifinalerne bliver vist direkte på DR. Bayern Münchens kamp mod enten kinesiske Guangzhou eller ægyptiske Al-Ahdi er programsat til tirsdag den 17. december kl. 20.30 på DR3, mens Atléticos semifinale mod sandsynligvis mexicanske Monterrey kommer dagen efter.

Så må vi håbe på at finalen bliver sendt på hovedkanalen den 21. december, som en lille julegave 3 dage før tid.

Peter Arnholdt/Belo Horizonte