Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Når man hylder middelmådigheden.

Ulrik Forsom, 29. maj 2017 klokken 14:28 (Fodbold)

De stod der igen. De hvidklædte AGF-fans er blandt de mest trofaste i Danmark, og til opgøret i går mellem AGF og Viborg FF var der samlet knap 18.000 tilskuere på Ceres Park i Aarhus. De så Morten Duncan Rasmussen sparke AGF i sikkerhed i ALKA Superligaen og de tiljublede deres lokale helte før, under og efter opgøret. 

Mens jeg stod på stadion og så kampen imponerede AGF-fansene oppe i Tossehjørnet mig især. For hvor har de i grunden været vidner til megen elendighed i de seneste mange år. Siden 1997 har tiden stået stille i AGF. Intet er vundet, ud over to oprykninger fra NordicBet-Ligaen. En sølle pokalfinale har man spillet sig til, og den blev endda tabt til FC København. 

Intet under at man i pausen valgte at hylde det AGF-hold der i 1992 vandt pokalfinalen over B1903, i øvrigt på det daværende Aarhus Stadion, da Parken var under ombygning i den periode. Man venter naturligvis fire år mere på også at kunne hylde det hold der senest vandt en titel i AGF, nemlig det hold der i 1996 vandt Pokalturneringen. For hvad skal man ellers gøre i AGF?

Den jubel der strømmede ned over Duncan, Riddersholm og de andre i går var selvfølgelig fortjent. Ligeledes var den fest der formentligt fulgte på diverse beværtninger i det aarhusianske i går aftes. Men i dag må tømmermændene melde sig, for det er bestemt ikke prangende det AGF har bedrevet de seneste 20 år, hvor man det meste af tiden har været at finde i den tunge ende af tabellen. Det er jo ikke et kendetetegn på en tilfredsstillende sæson at vinde en playoff-kamp mod Viborg FF. Efter kampen var Mustafa Amini klar i mælet og gentog at man næste år sigter efter top 6. Ligesom man gjorde i denne sæson. 

Jeg har svært ved at se det ske, for det kræver at man i AGF begynder at kigge sig om efter nye helte og omstille sig fra hedengange triumfer til faktisk at turde ville være med, der hvor det er sjovt. Hyldes bør selvfølgelig de gamle koryfæer, men ikke fordi de er de eneste der rent faktisk kunne noget - de skal hyldes som en del af historien, ikke hele historien. Og AGF har ikke haft meget at byde ind med i landets bedste række de seneste 20 år. Og det er en trist tendens, for der findes få mandskaber i Danmark, der har bedre og mere loyale fans. Det er fans, der fortjener at blive taget seriøst af en sportslig ledelse som må kunne forventes at gøre det bedre end tilfældet længe har været det i Smilets By. 

Hvis næste sæson skal ende i en Top 6-placering så skal holdet relanceres og gentænkes. Ellers ender det med at man i maj måned næste år stadig hylder middelmådigheden i AGF.