×

Tak for dit besøg

Vi håber du er glad for hvad vi laver her på Sofabold, samt at du vil give os et like på Facebook som en lille påskønnelse for vores arbejde her på siden.

Hvis du er RIGTIG glad for Sofabold, er du også velkommen til at dele, så andre også kan få glæde af os.

Ligemeget hvad, så påskønner vi dit besøg!

 

Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

MLS Optakt: Et kik på 2018 sæsonen

Michael Rundager, 04. marts 2018 klokken 12:30 (Fodbold)

MLS

Major League Soccer er endelig tilbage og forventningerne til sæson 2018 er skyhøje. Ikke mindst fordi, der er snak om at CONCACAF Champions League trofæet endelig skal tilfalde et MLS franchise. Men også grundet kampen om Supporters Shield og MLS Cup er skærpet af gedigne opgraderinger hos nogle af topholdene. Endvidere har niveauet på banen forbedret sig næsten på årsbasis men også grundet de mange interessante nye navne MLS har kunne lokke til fra primært syd Amerika. Det er pludselig blevet muligt for MLS at lokke ombejlet unge talenter til grundet indførelsen tilbage i december 2016 af ”Targeted Allocation Money” eller bare TAM, som forøger klubbernes økonomiske muligheder, hvad angår interne handler i MLS og det lønningsmæssige. I december 2017 blev mængden af TAM hævet til 1.2 millioner Dollars + 2.8 millioner som klubberne kan vælge at bruge af egen lomme – det skal ikke blive for teknisk så jeg holder til disse kendsgerninger. For at give et sammenligningsgrundlag med andre ligaer i verden betyder det at, hvert hold i MLS kan bruge 4 millioner i TAM og lidt over 4 millioner af deres ”salary cap”. Derudover har de stadig mulighed for at investere lige så tosset de vil i tre ”Designated Players”. I 2017 så vi blandt andet MLS Cup vinderne Toronto FC indfinde sig lige over 20-, New York City FC på lige knap 17- og sidste års MLS cup tabere Seattle Sounders på 9 millioner dollars i lønbudgettet.

Lønniveauerne kan vi godt forvente er steget i 2018 grundet TAM og den tunge investering i friske latinamerikanske talenter. Den nemmeste måde at understrege dette på, er ved at præsentere købet af Ezequiel Barco. Han kostede Atalanta United 15 millioner dollars, hvilket er det dyreste køb i MLS til dato. Barco er absolut heller ikke hvem som helst. Den unge 18-årige argentiner er af mange medier og fagfolk blevet kåret til hans årgangs største talent i argentinsk fodbold, hvilket automatisk placerer ham i snakken blandt de bedste i verden. Udover dette guldfrø er Diego Rossi (19), Josue Colman (19), Jesus Medina (20) og Alejandro ”Kaku” Romero Gamarra (23) blevet præsenteret i henholdsvis Los Angeles FC, Orlando City, New York City FC og New York Red Bulls. Alle navne som er værd at notere sig, da jeg forudser mindst en af dem bliver en verdensklasse spiller. Det fantastiske er at ligaen allerede huser store, halvstore og måske store talenter, så som Tyler Adams (19) fra New York Red Bulls, Yangel Herrera (20) New York City FC, Andrew Carleton (17) Atlanta United, Justen Glad (21) Real Salt Lake, Alphonso Davies (17) Vancouver Whitecaps og Jeremy Ebobisse (21) Portland Timbers. Alle navne som har potentialet til at tage skridtet videre lige som Ballou Tabla (18), der netop er skiftet fra Montreal Impact til Barcelona B, hvor det allerede er blevet til 3 indhop.

En af de helt store stjerner fra sidste sæson, Miguel Almeiron fortæller, at de mange unge latinamerikanere drages til USA på grund af den stigende popularitet MLS nyder godt af. Han uddyber: “The League keeps growing, and it’s a good thing… Latin players see the league in a different light now, due to the competitive environment - that’s why they are coming. I also think the league’s infrastructure-the stadiums, pitches - all of this combines for an attractive package for South American players.

Sidste år blev MLS opdateret til version 3.0, det tør jeg godt give en overhaling til v. 3.5 med risiko for at festen dør. Det er en stor satsning at bygge et hold op omkring unge uprøvede spillere i en stadig umoden fodboldkultur, hvor der skal flyves helt op til 82.200 km på en enkelt sæson – sådan ser Vancouver Whitecaps program ud. Derfor kan det snildt ligne en gentagelse af sidste sæson, hvor Toronto FC tromlede over al modstand med et stærkt kollektiv sammentømret af rutinerede spillere, der kunne lade exceptionel individuel kvalitet fra Sebastian Giovinco og Victor Vazquez. Sidste år lykkedes det dog i den grad for Atlanta United at kombinere unge spillere i start tyverne med rutinerede MLS-spillere, som Michael Parkhurst og Jeff Larentowicz. De er uden tvivl det mest omtalte hold i MLS på nuværende tidspunkt – absolut et af de hold med størst underholdningsværdi. Det på trods af at Toronto FC umiddelbart præsterede på et historisk højt niveau sidste år og kun er blevet stærkere op til denne sæson, hvor de har investeret i rutinerede Gregory van der Wiel (30) med næste 100 kampe for PSG og Attletic Bilbao produktet Ager Aketxe (24).

Men det hele skal ikke handle om hold fra Eastern Conference, for andet år i streg bliver MLS beriget med et expansion hold, Los Angeles FC eller bare LAFC. Godt nok kan de med nød og næppe stille 18 mand til første turneringskamp men truppen er bygget op omkring dygtige spillere fra MLS, ungt talent og en stor kanon i form af Carlos Vela. Ude på sidelinjen dirigeres LAFC af en af de største amerikanske trænere, Bob Bradley. Det kan muligvis være det der kan genoplive en Western Conference, som sidste år blev domineret af Eastern. Et skift i magtbalancen, som kan blive omvendt igen, hvis LAFC kan kickstarte LA Galaxy. MLS’ ultimativt største hold gennem tiden, LA Galaxy får unægtelig svært ved at bibeholde storhedens glød, hvis de gentager sidste års præstationer med en rival i samme by. De har også investeret i mere stabile spillere, som Perry Kitchen, Ola Kamara og Jørgen Skjelvik. Endvidere har gode gamle Ashley Cole fået æren af at bære anførerbindet, hvilket er det endegyldigt signal om at træner Sigi Schmid søger en base med kontinuitet og få udsving. Lige som Toronto FC har LA Galaxy også et par joker i form af Giovanni Dos Santos og Romain Alessandrini. I Western Conference bliver det også svært at overse muligheden for at Portland Timbers og Seattle Sounders kan genskabe nogle af de kvaliteter og dyder der bragte dem hele vejen til en MLS cup. Timbers forsøger sig med unge latinamerikanere kombineret med rutine, hvor Sounders bygger videre på deres svært rutinerede og sejrsvante mandskab med et par brikker der kan forbedre bredden i truppen.

Lige som en hvér anden sæson i MLS er der blevet kastet rundt med spillere internt og eksternt, hvilket betyder vi formegentlig vil se et par højdespringer og styrtdykkene mandskaber i 2018. Jeg vil ikke blive voldsomt overrasket, hvis San Jose Earthquakes, Orlando City og DC United kommer til at levere væsentligt bedre på banen sammenlignet med de seneste 3 år. Omvendt kunne Chicago Fire og Columbus Crew skuffe fælt sammenlignet med sidste år. Når det så er sagt, kan sæsonen i det hele umuligt skuffe med de mange spændende nye ansigter, LAFC og det faktum at Major League Soccer med stor sandsynlighed har løftet niveauet på banen for 4. år i streg. Dette er uomtvisteligt nødvendigt på et VM-år, hvor USA’s landshold ikke formåede at kvalificere sig. Et wake-up call lige i ansigtet på alle involveret i fodbold på den anden side af andedammen. Så er det heldigt og herligt at MLS ikke har i sinde at skrue ned for forventningerne, investeringerne og deres evig higen efter at vinde CONCACAF Champions League.   

Her er mine bud på, hvilke hold der når play-offs, og hvem der får en lang pre-season:

Eastern Conference:
NYCFC
Toronto FC
Atlanta United
Orlando City
New York Red Bulls
Montreal Impact
DC United

Chicago Fire
Columbus Crew
Philadelphia Union
New England Revolution

 

Western Conference:
Seattle Sounders
Portland Timbers
LA Galaxy
San Jose Earthquakes
Real Salt Lake
Sporting Kansas City

Vancouver Whitecaps
FC Dallas
LAFC
Houston Dynamo
Minnesota United
Colorado Rapids

Du kan finde et overblik over TV fastlagte MLS kampe her.





Andre blogindlæg af Michael Rundager:

02. november 2015