Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Økonomi og konkurser

Benny Jaksland, 04. september 2013 klokken 21:52 (Håndbold)

Havde faktisk et helt andet emne på tegnebrættet, hvor jeg ville vælte en masse ud om spillets taktiske, tekniske og fysiske skønhed. Men Aalborg DHs konkurs kræver bare kommentarer, da man som fan af spillet bliver fyldt med harme.

I løbet af sommeren udtalte ADHs direktør, at der nu var styr på økonomien. Men efterhånden som sommeren skred frem, hvor der hverken blev hentet nye spillere og ledige bestyrelsesposter ikke blev besat, begyndte det at blive tydeligt, at det hele bare var varm luft.

Jeg blev selv forblændet af de fine historier, der blev blæst ud fra det nordjyske. Syntes pludselig at det var realistiske meldinger der kom deroppe fra. Samtidig var der både danske og norske landsholdsspillere. Det var i mine øjne kun nogle få breddespillere, der skulle til. Men da det hele begyndte at eksplodere, med Siri Seglems klare udmelding om at hun ikke ønskede at være i klubben. 

 

Forløbet

Pludselig havde klubben ikke råd til at betale spillernes husleje. Træneren sagde offentligt, at holdet burde blive lukket, da der ikke var substans til ligaen, samtidig blev ledelsen hevet i retten, med krav om tvangsopløsning pga. manglende regnskab. Få dage efter var den gal med løn udbetaling og holdet blev nedrykket, da de havde betalt  for at beholde deres ligalicens. I hele forløbet måtte spillerne stå på sidelinjen og læse om hele forløbet i medierne, da ledelsen tilsyneladende valgte at droppe kommunikationen til spillerne.

Uprofessionelt, elendig ledelse og skammeligt er lige de første ord der dukker op, når hele situationen skal beskrives. Det er ubegribeligt at man kan behandle mennesker, der baserer deres liv og økonomi på klubbens overlevelse, på den måde. Det er på alle måder elendig personaleledelse, når man ikke inddrager eller oplyser spillerne om forholdene og tingenes tilstand. Jeg vil ikke kalde ADHs direktør for et dårligt menneske. Han har været under et enormt pres. Men jeg har bare voldsomt svært ved at forstå hans bevæggrunde for at handle og kommunikere som han har gjort.

 

Ringe i vandet og konsekvenser

Når en klub går konkurs kommer der et ”skvulp”, som når man stikker en finger i et glas vand og trækker den hurtigt op igen. Der kommer en bølge og ringe i vandet, der vil lave krusninger i overfladen et stykke tid. Der står en række talentfulde og engagerede spillere uden klub. Samtidig er der kommet en ledig plads i ligaen, der skal udfyldes. Over tid vil spillerne finde nye klubber og Ringkøbing har allerede taget den ledige plads. Som ringe i vandet breder de kortsigtede effekter sig ned gennem rækkerne, når de ledige spillere siver ned gennem rækkerne og 1. division nu skal fyldes op.  Men når vi står ved starten af næste sæson vil det ikke være mange, der vel tale om ADH.

Der er dog en række langsigtede konsekvenser, der vil skade den danske dameliga, dansk håndbold og sporten generelt. Særligt damehåndbolden lider skade. Men det er en skade, der er svær at kvantificere, da skaden hovedsagelig drejer sig om, at det bliver sværere at tiltrække spillere sponsorer og frivillige. Der er ikke mange, der ønsker at støtte eller basere sit levebrød, på en sport hvor der er konkurser hvert eneste år. Hvem bliver den næste og hvornår sker det? Jeg tror det er tanker som mange damespillere gør sig lige nu.

 

De fede dage

I bladet ”Håndbold” har DHF skrevet lidt om økonomien Henover sommeren. Fokus var især på de klubber, som er to-stregede (har både herre- og damehold). Artiklerne giver et fint lille indblik i den økonomiske virkelighed indenfor håndbold. Der er to umiddelbare ting, der kunne uddrages af artiklerne:

1. det økonomiske grundlag er spinkelt især i damehåndbold
2. mange klubber har indordnet sig til den økonomiske virkelighed – dvs. skåret ned fra de fede dage da alting kunne lade sig gøre.

Kikker vi 10 år tilbage, havde Danmark to fuldtidsprofessionelle ligaer. Mens herrernes blev regnet som værende blandt de næstbedste (lige under Spanien og Tyskland), så var damernes klart den bedste i verden. Spillerne fik en fornuftig løn og klubberne var relativt økonomisk solide. Går vi ganske få år tilbage strejkede spillerne på begge landshold, for at få bedre løn/bonusser. Strejkerne markerede skiftet i dansk håndbold. Finanskrisen havde tømt kassen hos DHF. 

Herrerne fik indsigt i forbundets regnskaber og lavede et kompromis. Hos damerne blev fronterne trukket mere kraftigt op. På den ene side stod en række danske verdensstjerner, der havde været en del af damehåndboldens guldalder. På den anden side stod forbundet sammen med en flok talenter, der kun havde oplevet klubbernes skrumpende budgetter og derfor var villig til at indordne sig under andre forhold.

Jeg vil på ingen måde dømme nogen af parterne. Pigerne fra håndboldens guldalder havde indrettet deres liv på en måde, hvor deres økonomi var baseret på indtjeningen fra sporten. Måske med et svagt håb om, at have sikret sig et fornuftigt økonomisk fundament til livet efter sporten, når de engang kom dertil. Men pengene er ikke som i fodbold, hvor selv spillere, der i international sammenhæng må betegnes som middelmådige, kan sikre en fornuftig alderdom gennem 1-2 lukrative kontrakter.  En hånboldspiller kan få en fornuftig hverdagsøkonomi, men her stopper det så også.

 

Professionalisme, udvikling og engagement.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at selvom det skader det sportslige niveau, så bidrager det med en masse charme, at spillerne skal brænde for sporten. Modsat fodbold, ser man ikke liga eller landsholdsspillere, der ikke gider yde en indsats, da det der værdigt eller vigtigt, til at spille en fredag aften på en gudsforladt bane i udkants Danmark.  Det er altid interessant at se toptrænede og engagerede atleter, der yder deres maksimale. Ingen gider se professionelle entertainere, der hellere ville være alle andre steder og lavet noget andet.

De danske håndboldligaer er ikke 100% fultidsprofessionel. Mange af spillerne tager diverse uddannelser ved siden af sporten. Det er et paradoks, at når to danske ligahold støder sammen, så er der ofte adskillelige højtuddannede akademikere på banen, i en fysisk kontaktsport, som på nogen områder nok kan betegnes som primitiv.

At spillerne skal tænke på uddannelse og karriere ved siden af deres sport, bremser selvfølgelig udviklingen, da de ikke får samme ro til at udvikle sig selv og spillet. Skal sporten udvikles i samme tempo som fodbolden, skal der tilføres flere penge til sporten. Den primære indtægtskilde for underholdningsindustri er TV penge. Det betyder, at sporten ”lækkerheds faktor” skal øges, for at tiltrække sig TV kanalernes interesse. 
Transfervindue som PR

Nogle taler om, at indføre et transfer-vindue som man kender det fra fodbold. I sådan vindues primære værdi er PR. Det gør, at sporten får en masse opmærksomhed i perioder hvor de fleste turneringer holder ferie. Og i særdeleshed får turneringsopstarterne en enorm opmærksomhed, da transfer vinduet lukker, hvor de fleste ligaer lige har startet op. 

Det er genialt PR arbejde! Men det er ikke et koncept, der umiddelbart kan overføres til håndbold, for at skabe opmærksomhed. I fodbold jonglerer man med kæmpe beløb, hvilket i sig selv giver opmærksomhed. Samtidig virker PR tricket kun, fordi der i forvejen er stor interesse for sporten og der bl.a. er journalister der udelukkende arbejder med dette emne, som derfor skal sikre den fortsatte løbende interesse for at underbygge deres eget levebrød. De tilstiller en efterspørgsel, men skal også sørge for, at vedligeholde den.

Dermed bliver den store interesse selvforstærkende og et transfer vindue, der ligger midt i en agurketid bliver ekstremt hyped. I håndbold ville interessen for et transfer vindue drukne i nyhedsstrømmen fra alt muligt andet. Sporten er ikke stor nok til, at transfers ville kunne overdøve alle andre nyheder om f.eks. krig i Syrien. Reelt eksisterer det allerede i et uformelt format, da klubberne gerne vil have deres trupper på plads inden sæsonstart. 

Men at regulere dette med love og regler ville begrænse arbejdsmulighederne for spillere og trænere uden at det ville bidrage med noget væsentligt. Dermed også sagt, at det er en dødfødt idé, at kopiere fodbold. Man må bare erkende, at økonomien i fodbolden er større hvilket giver muligheder, der ikke eksisterer indenfor andre sportsgrene.

 

Bottomline

Bottomline er, at bægret for længst er flydt over med hensyn til dårlig økonomi og dårlig ledelse. Man er bare træt af disse historier. Og der findes ikke noget quickfix. Det er mennesker der bliver ramt! Det er ikke slaver eller lønslaver, men folk der er dedikerede til deres sport og som planlægger deres liv omkring denne sport. De bliver ramt på deres levebrød, deres stolthed og deres identitet. 

Nu må klublederne simpelthen komme ind i kampen. Allerede i marts, april eller maj, kan en dygtig ledelse vurdere, om der er grundlag for den fortsatte drift. Der er her beslutningen skal tages af hensyn til spillernes muligheder for at finde nye klubber, planlægge liv, uddannelse, karriere og familie. Som økonom og sportsinteresseret må jeg bare sige: KOM NU IND KAMPEN FOR POKKER!





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013