Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

I devaluere jeres bedste produkt

Jakob Termansen, 05. december 2012 klokken 19:57 (Fodbold)

TV3 / Viasat har igennem mange år siddet tungt og sikkert på fodbolden i Danmark, måske også for tungt og sikkert. Vi som seer har igennem de sidste mange år måtte finde os i, at få serveret Onside af personer som Line Baun Danielsen og lige pt. Camilla Martin, der sikkert er nogle ganske søde personer, men deres viden om fodbold, er ikke ligefrem imponerende højt.

Jeg kan som seer godt leve med, at man som TV kanal henter en stor personlighed ind, for på den måde at trække lidt flere folk hen foran fjernsynet. Jeg tror dog ikke der var mange der slog over på Onside i søndags, bare fordi det var Camilla Martin der var i studiet. Nu er nyhedsværdien i Camilla Martin også efterhånden ved at være ret gammel. Som seer har jeg opgivet Onside, jeg orker ikke at blive præsenteret for så lidt fodboldindehold fra den danske Superliga, som programmet vel burde handle om. I stedet for en rigtig grundig gennemgang af rundens fem første kamp, bliver jeg præsenteret for den ene ligegyldighed efter den anden.

Seneste påfund fra Viasat, er at jeg som fodboldseer helt sikkert også må have en interesse for boksning... Jeg ved ikke hvor denne indskydelse hos Viasat kommer fra, men for mit personlige vedkommende, kunne sandheden ikke være længere væk. Jeg slå ikke over på TV3+ klokken 19:00, til deres "Match of the week", for at blive tæppebombet med reklamer om en boksekamp, som jeg aldrig kunne drømme om at se. Jeg er fuldt ud klar over, at Viasat naturligvis gerne vil sælge dette produkt, men hvorfor at kommentatoren i en fodboldkamp sidder og promovere en boksekamp midt i en fodboldkamp forstår jeg ikke.

Hvad laver Mikkel Kessler inde i studiet i et program der handler om fodbold? Viasat har nogle rigtig dygtige medarbejdere ansat, ansatte der brænder for fodbold. Alligevel har Canal9 og TV2 Sport (der også er en del af Viasat) igennem det seneste lange stykke tid givet Onside og TV3+ baghjul på fodbolddækningen. Canal9 (og nu også Canal8 Sport) har med ganske enkle midler lagt afstand til klassen tunge dreng.

Fokus på fodbold og kun fodbold. På et enkelt punkt har Canal9 dog fejlet, de har lagt et af deres absolut stærkeste kort, nemlig debatprogrammet Frispark på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig søndag klokken 19, hvor TV3+ sender søndagens sene kamp. Jeg skal dermed som seer tage stilling til, om jeg vil se et rigtig godt debatprogram om fodbold, eller se en direkte fodboldkamp fra Superligaen.

Beklager, men jeg fortrækker at se fodbold, det er nu engang det jeg finder mest spændende. For et par uger siden havde jeg en kort snak på twitter med Mette Cornelius fra Canal9/Canal8 Sport, om hvorfor Frispark netop skulle ligge søndag klokken 19:00. Mette kunne fortælle, at det drejede sig om, at man blev nød til at have en kamp som "lead in" til sådan et program, således man allerede havde seerne inde på kanalen.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er enig - selvfølgelig gør det det nemmere, men hvad med alle dem der skifter væk, fordi de slår over på den konkurrerende kanal, fordi de rent faktisk sender fodbold. Det er som sagt det jeg selv gør. Efter min mening devaluere Canal9 et fantastisk program, ved at ligge det imens der er fodbold, mens Viasat prøver at gøre Onside til et familieprogram, ligesom man føler, at man ikke længere sidder og ser et program om fodbold.

Herfra kan kun lyde en opfordring til at stramme op, lad fodboldprogrammer handle om fodbold, i betaler en hulens masse penge for at sende det, så lad os få fokus tilbage på fodbolden. Og til jer kære mennesker på Canal9, hvis i levere et debatprogram af høj kvalitet, så skal vi seer nok være der, bare ikke når der sendes fodbold direkte fra Superligaen på en anden kanal...