Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndbold: videodommere vil ødelægge sporten

Benny Jaksland, 07. maj 2016 klokken 08:12 (Håndbold)

Der har været flere kampafgørende kendelser i de sidste sekunder af kampene. Den største på dansk grund i år, har indtil videre været kendelsen for passiv spil i dan afgørende nedrykningskamp mellem Nordsjælland og Tønder.Efterfølgende kogte de sociale medier med ønsker om, at få video dommere og mere udspecificerede regler. Håndboldreglerne er på mange områder ikke specifikke og åbner for at dommerne skal lave mange vurderinger. Et eksempel jeg holder meget af er følgende:

 

Regel 11:1

“Der skal dømmes indkast, når bolden fuldstændigt har passeret sidelinjen eller, når en markspiller på det forsvarende hold sidst har berørt bolden, før den passerede holdets egen baglinje”.

 

Dvs. en simpel regel: der skal dømme indkast, hvis hele bolden har passeret sidelinjen. Men i en tidligere regel har det været anført:

 

Regel 7:10

“Hvis en spiller med bolden bevæger sig uden for spillepladsen med en eller
begge fødder (mens bolden stadig er inde på spillepladsen) – fx. for at komme
rundt om en forsvarsspiller, skal der dømmes frikast til modspillerne”.

 

Dvs. en bold er også ude, hvis spilleren med bolden bevæger sig udenfor banen uanset, at bolden reelt stadig er inde. Dog er formulering og eksempel skal dommeren dog vurdere om spilleren drager fordel heraf. Dvs. en simpel kendelse om inde/ude bliver nu en vurderingssituation i stedet for en kendelse  baseret på simple fakta.

Der er mange argumenter for, at gøre det simpelt om en bold er inde/ude. Reglen kunne ændres til at bolden er ude, hvis den fuldstændigt har passeret sidelinjen eller hvis en spiller med bold bevæger sig udenfor banen med en eller begge fødder. Det vil være simpelt og overskueligt og fjerne vurderingen fra dommerens side.

Det samme kunne gøres med frikast, straffekast, passivt spil. Simple og klare regler, som selv en ekspert i TV ville kunne forstå og forklare. Samtidigt vil man kunne begynde at bruge videodommer, der kunne se kendelser igennem hvis der opstod tvivl. For før reglerne bliver klare og simple vil tv/video billeder være taget ud af kontekst. Det kan være forskellige tacklinger, spillernes optræden eller handlinger, der i sig selv ikke er strafbare. Men i en kontekst kan de blive strafbare, hvis det sker som en form for hævnakt eller det samme gentager sig flere gange kampen igennem.

De mange dommer vurderinger, har til hensigt at sikre flow i kampen. Dommeren skal kunne lade et hold få en fordel, hvis f.eks. en spiller efter en lovlig bolderobring bliver skubbet ud af banen (på en måde der skulle give frikast), uden at tage for mange skridt, men stadig er i stand til at få en fordelagtig situation ud af det. Hvis ude/inde reglen derimod var objektiv, ville der skulle være et spilstop, da spillet skulle fløjtes tilbage til stedet for frikastet. Hvis der efterfølgende skulle vurderes video af situationen, vil det desuden betyde, at dommerne skulle afbryde spillet og stoppe tiden.

Flowet i spillet forsvinder hermed, hvilket vil være ødelæggende for sporten. Det samme ville ske i mange andre situationer, hvor dommeren i dag skal vurdere, om en strafbar handling ikke skal bestraffes ELLER en umiddelbar ikke strafbar handling, skal gøres strafbar pga. den sammenhæng det sker i.

 

En dygtig dommer kan balancere alle disse vurderinger, således at kendelserne bliver retfærdige og kampens flow bibeholdes i den rette ånd i forhold til sporten. Dommerne kan allerede i dag vælge, at stoppe kampen og diskutere kendelser for at få det mest retfærdige resultat. De kan vælge at gøre det, hver eneste gang der er en tvivls- eller vurderingssituation. Det vil dog næppe skabe den store glæde hos hverken spillere eller trænere, da det vil ødelægge kampen. Det samme ville videodommere gøre, da det ville give uhensigtsmæssigt mange afbrydelser i de afgørende situationer, hvor flowet i kampen ville blive afbrudt og intensiteten forsvinde. Hvis ikke sporten bliver ødelagt af tåbelige 7 mod 6 regler, ville den blive det af afbrydelserne.

Vi skal derfor lande på et kompromis, hvor der kommer flest mulige korrekte kendelser uden det ødelægger flowet i spillet. Det handler i høj grad om, at give dommerne de bedst mulige betingelser for, at  foretage de korrekte vurderinger. Her ville det være klædeligt for sporten, hvis spillere, trænere og officials begyndte at fokusere mere på at optimere egne præstationer fremfor, at bruge en væsentlig mængde energi og fokus på dommerne. Ikke at dommerne skal fredes. Men hvis alle lige skruede 10% ned for retorikken og noget af på fokus fra dommere til spillet, ville det forbedre dommernes muligheder for, at lave korrekte vurderinger væsentligt.

 





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013