Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndbold: Nordsjælland mod Tønder

Benny Jaksland, 24. april 2016 klokken 08:49 (Håndbold)

“Passivt spil:
7:11 Det er ikke tilladt at anvende passive spillemetoder uden at gøre noget synligt forsøg
på at angribe eller skyde på mål…”

“7:12 Når dommerne iagttager en mulig tendens til passivt spil, vises forvarselstegnet.. Under særlige omstændigheder (fx. bevidst at undlade at udnytte en oplagt målchance) kan dommerne også dømme frikast (passivt spil) mod holdet i boldbesiddelse uden noget forudgående forvarselstegn. “

Det er vel næppe nogen hemmelighed, at Nordsjælland røg ud af ligaen efter en kontroversiel kendelse, hvor dommerne valgte at fløjte for passivt spil uden at vise forvarselstegnet. Jeg har brugt nogle nogle nu, til at finde facts for at kunne vurdere situationen. Der er følgende faktorer jeg mener er relevante i vurderingen:

  1. Nordsjælland har erobret bolden med 13 sekunder tilbage af kampen og har mest interesse i, at stillingen ikke forandres.

  2. Tønder kommer med et fuldbanepres, men undgår tacklinger. Dvs. de er kun bolderobrende.

  3. I følge TV billederne er Anders Mose og Lasse Uth frie længere oppe på banen. Morten Thrane bemærker dette, har spilmuligheden med vælger alligevel først at drible mod eget mål og herefter spille egen målvogter (der er trådt ud af feltet).

Nordsjælland foretager sig dermed ingen synlige forsøg på at angribe eller skyde på mål. Derfor kommer vi pludselig ind under reglerne 7.11 og 7.12 samt fortolkningerne heraf. Dvs. Nordsjælland læner sig op ad en kendelse for passivtspil. Det er der næppe nogen, som kan have indvendinger imod.

Det som skaber ballade i håndboldkredse er, at dommerne vælger at fløjte for passivt spil uden forvarsling. Da jeg så situationen første gang så jeg en klokkeklar fejlkendelse. Ved nærmere omtanke erindrede jeg undtagelsen i regel 7.12 om, at dommerne kan vælge at undlade forvarsling under særlige omstændigheder. Efter at have tænkt over situationen og læst fortolkningerne af reglerne vil jeg mene, at dommerne faktisk håndterer situationen korrekt.

Det gør jeg ud fra følgende vurdering:

  1. I fortolkningerne bliver der specifikt nævnt, at dommerne skal være opmærksomme i situationer i slutningen af kampen, hvor det ene hold ikke ønsker at være målsøgende.

  2. Morten Thrane vælger (bedømt ud fra TV billederne), at undlade at spille bolden fremad og i stedet spiller han tilbage mod mål

  3. Havde han valgt, at spille en af de tilsyneladende frie spillere, havde han skabt en åben målchance. Alternativt kunne han have skudt på mål.

  4. I fortolkningerne står det specitifikt, at såfremt det forsvarende hold ikke laver forseelser, men kun afskærmer spilmuligheder, skal dette ikke forhindre en kendelse for passivt spil.

  5. Det er 13 sekunder tilbage. Ved at vælge at give forvarslingen, ville de give det angribende hold en væsentlig fordel.

Kendelsen for passivt spil vender kampen. Men den egentlige afgørende hændelse er dog, at Nordsjællands målmand vælger at smide bolden væk og dermed optræde usportsligt. Dette giver Nordsjælland straffekastet. Havde han undladt dette, ville Tønder have fået bolden i en mindre god position med 4 sekunder tilbage af kampen.

Vurderes kampen som helhed, bliver det afgørende at Nordsjælland ikke er i stand til at vinde overtals perioderne. Det er reelt disse perioder, der afgør kampen. Tønder kan dække fysisk og tage udvisninger relativt risikofrit.

De “regelkyndige” jeg har forespurgt omkring kendelsen er kommet med nogenlunde følgende svar: “passivspil kendelsen er korrekt i forhold til reglerne men er sjældent set”. De vil dog ikke svare på, om den er sjælden set fordi det man sjældent oplever situationen hvor det er fordelaftigt eller om det er fordi reglen er beregnet på meget specifikke og ekstreme situationer. Jeg så dog et enkelt sted, at den bliver brugt oftere i de Norske ligaer.

Efter at have overvejet situationen i nogle dage, læst regler, talt med dommere og lignende, har min vurdering af situationen ændret sig fra, at jeg syntes det var en klokkeklar fejlkendelse til, at jeg faktisk mener den er helt korrekt og i spillets ånd. Håndbold er et intensivt og hurtigt spil. Det er i spillets ånd, at der skal være flow og man skal være målsøgende. Vi skal ikke i retning af et fodboldspil, hvor kampe kan være dræbende kedelige, hvis det ene hold har fordel heraf.

Dommerne rammer Nordsjællands intension med spillet spot-on. De ønskede på ingen måde, at skabe noget der lignede en målchance. Morten Thrane havde alle muligheder for, at spille en fri spiller eller udfordre sin direkte modstander, men valgte i stedet at tilbage til sin målmand.

Så selvom dommere og spillere alle var tydeligt mærkede at kampensbetydning, var kendelsen korrekt i situationen. Mange har efterlyst mere specifikke regler, så en kendelse for f.eks. passivspil bliver mere objektiv. Jeg er dog modstander af dette og mener, at de som parlamenterer for specifikke regler ikke har fået dynamikken i spillet. Men det kommer der mere om i næste blogindlæg.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013