Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndbold: klubsammenlægninger skader sporten

Benny Jaksland, 06. april 2016 klokken 16:08 (Håndbold)

Så kom den årlige rapport om medlemstal i de danske idrætsforeninger. Rapporten konkluderer faktisk, at der reelt er en lille fremgang i det totale antal medlemmer (men en korrektion af tidligere indberetninger i et specialforbund trækker tallet i negativ). Det mundede ud i, at jeg havde en kort dialog på facebook, med en bruger (jeg kalder ham her HB), som jeg meget gerne vil dele.

HB: Tænker om en af løsningerne kunne være øget fokus på klubsamarbejder/sammenlægninger i de knap så befolkningstætte områder. Hvad tænker i?

MIG: Klubsammenlægninger kan være en succes, men også være det modsatte. Man skal i al fald have en plan, formål og opbakning fra medlemmer inden sammenlægninger. 
Samarbejde er nok mere vejen frem. Få naboklubber til at samarbejde om at skabe en håndbold kultur i området/regionen. Det er i alles interesse, at alle klubber har flest mulige medlemmer, så vi ikke kan skal køre 100+ km hvergang der skal spilles kamp. Det betyder også, at man skal hjælpe hinanden med rekruteringen fremfor at stjæle/fiske medlemmer fra hinanden.

Noget af det vi skal lære er, at breddeklubberne hjælper eliteklubberne med at rekruttere elitespillere, og at eliteklubberne hjælper med at rekruttere breddespillere og markedsføring af sporten (jeg har en ekstrem snæver definition af eliteklubber, som værende liga-/1. divisionsklubber med et eliteakademi/-miljø for ungdomsspillere/U16+)
Noget andet jeg mener, at vi skal lære som trænere/ledere er, at vi skal tilpasse træningen til nutiden. Da jeg startede med at spille for 30+ år siden, brugte vi timer hvor vi stod stille og kastede en bold til hinanden, op ad en mur eller lign. I dag forventer børn/unge konstant underholdning/aktivering (iPhone kultur, hvor man hiver telefonen frem hvis man har 10 sekunder uden underholdning). Det sætter krav til træneren og træningen, der skal være tempofyldt og intensiv. 
Hvis børnene skal stå i kø for at få lov at skyde/finde begynder de at kede sig og mister interessen. Sker det jævnligt mister de interessen for sporten og finder sig noget andet at lave. Sagt med andre ord: træningen skal være et interessant alternativ til pc, ipad, iphone eller lign. 
Jeg mener godt det kan lade sige gøre, men vi voksne ledere skal lære at anskue sporten og træningen anderledes. Grunden til jeg mener, at det kan lade sig gøre er, at dels vil børn/unge gerne det sociale og "lege" med bold. Dels mener jeg også, at en af konklusionerne i rapporten er forkert. Den konkluderer, at konkurrencerne bliver fravalgt. Men hvis vi kikker på fitnesscentrene, så bliver der i stigende grad lagt konkurrence elementer ned over træningen. Så man som udøver træner f.eks. Crossfit og efternogen tid kommer til at savne konkurrence delen, så mange tilmelder sig diverse stævner og konkurrencer. En konkurrencedel, som vi kan tilbyde i f.eks. håndbold og fodbold. Så hvis vi prioriterer konkurrenceelementet, det sociale og legen med bold i træningen, mener jeg at vi kan vende udviklingen (sammen med andre tiltag som f.eks. modernisering af foreningskulturen, turneringsformen, håndboldfitness og markedsføring osv.)

HB: Når jeg tænker klubsamarbejder så er det ud fra det faktum at i de mindre befolkede områder (hvor jeg bor) nedlægger man hele årgange u14 og opefter fordi der ikke er spillere nok til et helt hold. Her vil en målrettet indsats omkring klubsamarbejde være en løsningsmulighed.

MIG: jeg bor også selv i et tyndt område på Sjælland. Og kommer fra et i Jylland. Mine erfaringer herfra er blandede.

Man skal have en klar plan, formål osv. for at få succes med sammenlægninger. Der hvor det er gået galt er, når klubberne tror, at 10 spillere i den ene klub + 10 spillere i den anden klub = 20 spillere i et samarbejde. Den automatik findes sjældent. 

Nu laver man pludseligt en ny klub, hvor spillerne ikke umiddelbart har en identitet eller en relation til. Det giver mulighed for, at spillerne enten finder en anden klub, hvor de ser muligheder (sportsligt, socialt eller det bare passer bedre med transport) eller en del vælger at stoppe, da det nu ikke er den klub (eller det hold), som de har relationer til/identificerer sig med. Så ofte bliver 10+10=10, da halvdelen af spillerne forsvinder i den slags "fornuft ægteskaber". Samtidig skal man ikke underkende den naturlige modstand mod alt nyt/ukendt, som er indbygget i os alle. Den kommer til udtryk når man ændrer noget eksisterende, kendt og trygt som f.eks. en klub eller et hold.

Jeg har også set succesfulde samarbejder. Her har man brugt lang tid på at planlægge og forberede før man udfører. Dvs. man har fundet en samarbejdspartner, der deler værdier og visioner. Man finder formål, værdier, visioner som man kan kommunikere til spillere, trænere og ledere. Måske er de endda indblandet i definitionen af disse. Bagefter bruger man tid og ressourcer på at få rystet samarbejdet sammen om disse (sociale arrangementer og teambuilding) og gør en dyd ud af at efterleve dem (løbende arrangementer der understøtter disse), så det ikke kun er et stykke papir med gode intensioner.

MIN KOMMENTAR: jeg er af den holdning, at klub og hold samarbejde altid er positivt. Men man skal gøre det intelligent, således at man bruger hinanden til at forbedre hinanden. Dvs. hvis man laver en klub- eller holdsammenlægning, skal man finde en partner, der deler værdier. Man skal også lave et stort salgsarbejde internt i organisationerne, så der skabes opbakning om sammenlægningen. Hvis man i stedet har 2 klubber, med vidt forskelligt værdigrundlag (f.eks. en bredde- og en elite klub), skal man finde andre samarbejdsformer end en sammenlægning. Eller andre samarbejdspartnere.

Der er i tidensløb blevet indgået alt for mange "fornuftsægteskaber", mellem to klubber der eksempelvist hver havde et halvt U14 hold hvor den ene klub vægter resultater så vægter den anden det sociale. Det kan også være forskel i træningskultur, metoder osv. Disse samarbejder har skadet sporten enormt, da eksemplet herover betyder at spillerne i løbet af en enkelt sæson mister lysten og vælger at stoppe med at spille. Mit opråb er derfor: tænk jer om inden I griber sammenlægnings værktøjet.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013