Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Hjerneskader i fodbold - er hovedstød farligt?

Martin Dalskov, 17. juli 2016 klokken 09:00 (Fodbold)

Jeg tror, alle tidligere og nuværende fodboldspillere kender følelsen: Målmanden på modstanderholdet sparker et højt udspark ud på midten af banen, bolden kommer lige i din retning. Bolden er så høj og så hård, at man ikke selv ønsker at heade til bolden, uden den har ramt andet først. Dette sker i særdeleshed også på allerhøjeste niveau, selvom mange ikke vil erkende det. Prøv selv at læg mærke til dette, næste gang, du ser en vilkårlig fodboldkamp!

Men måske er ideen slet ikke så tosset: ideen om, ikke at heade til bolden når den kommer langt og højt oppe fra luften. Blogindlægget i dag behandler temaet om dét at heade til fodbolden i en fodboldkamp er farligt for spilleren eller ej? Hvilke konsekvenser kan der være, og hvor langt er forskningen egentligt inden for dette område?

De, der følger med på bloggen, ved at jeg ikke blot spekulerer i sådanne konsekvenser eller fysiologiske undersøgelser selv – det er jeg simpelthen for uvidende omkring. Jeg har i stedet søgt inspiration fra diverse internetkilder, researchinstitutter og videnskabelige artikler.

En hurtig Google-søgning på temaet viser, at der har været utroligt mange videnskabelige artikler omkring emnet. Det er dog de færreste, der faktisk konkluderer noget konkret. Robert Cantu, professor i neurokirurgi ved Boston University School of Medicin, har dog lave ten række videnskabelige undersøgelser.

Der er helt klart bevis på at heade til en fodbold igennem en fodboldkarriere (eller et helt liv med amatørfodbold) kan medvirke til neurodegenerative (hjernefunktionsnedsættelse) problemer, som f.eks. kronisk hjernerystelse. Derudover har andre forskere fulgt en række fodboldspillere fra deres ungdomsår til deres fodboldpensionering: her var sammenhængen klar mellem antallet af hovedstød og graden af hjernefunktionsnedsættelse ved efterfølgende tests efter fodboldpensionen havde indtrådt. Man har yderligere lavet undersøgelser, hvor man sammenlignede svømmere med fodboldspillere. Her var der utvetydige resultater: svømmernes hjerne (og hoved) havde ikke taget skade, mens fodboldspillernes hovedskal og området omkring hjernen havde taget tydelige skader. Enkelte resultater viste faktisk, at fodboldspillernes nervebaner omkring hjernen var helt ødelagte.

Vedvarende slagsskader og rystelser på hjernen og hjernebakken har vist sig være medvirkende årsag til permanent hjernerystelse, som mere ligner et kognitivt indgreb i menneskets hjerne: at man får større sandsynlighed for at opleve angst og depression. Andre har også oplevet søvnproblemer, hovedpine og let svimmelhed.

Der er lige i øjeblikket en række studier i gang i USA, hvor man følger fodboldspillere fra barnsben, til de sætter støvlerne på hylden samt efter karrieren. Disse livsstudier har man ikke lavet før. Man laver disse livsstudier for at finde ud af, om man kan blive ramt af hjerneskader senere hen i livet, når man har spillet fodbold i sine unge år. Dét kan potentielt set blive en kæmpe game changer (bogstavligt talt) – mere om dette senere.

Nu hvor jeg har opremset de farlige skadevirkninger ved at heade til fodbolde, er det selvfølgelig i ekstrem grad, altså man skal have headet til utroligt mange bolde med utrolig stor kraft, før man vil opleve ovenstående symptomer. Men er der egentligt en grænse for, hvornår man med rimelig sikkerhed kan sige, her må man godt heade til bolden? Det ved man faktisk ikke endnu. Det er i hvert fald ikke bevist. Dette er der mange årsager til. Nogle af dem er blandt andet, at man ikke engang kan sige noget konkret endnu om menneskehjernen og dens ”evne” til at opsamle hjernerystelser. Nogle mennesker får det meget nemt, ved en påvirkning på 50-60g, mens andre først oplever symptomer på hjernerystelser, når deres hoved påvirkes med op ti 150g. Dette er naturligvis direkte stød (lineære stød), mens man endnu ikke kender noget til roterende stød. Igen er det svært at sige noget om grænseniveauer (f.eks. målt i g) for hvornår man med rimelig sikkerhed kan sige, at det er forsvarligt at heade til en fodbold – for hvad med gentagende stød til hovedet og hjernen igennem et helt fodboldliv?
Derudover er der andre faktorer, som spiller ind på dette også: Kvinder har større tilbøjelighed til hjernerystelser end mænd. Alder har også en betydning, da man nemmere får skader på hjernen som ung, end som gammel. Derudover har nakkemuskulaturen og væskebalancen også betydning for, om kroppen kan tåle et givent hovestød (eller kraften herfra).

Så hvad kan man egentligt gøre for at undgå dette i fodbolden?
Jo, i nogle amerikanske staters ungdomsrækker (også på allerhøjeste niveau!) er det ikke tilladt at sparke bolden ud fra målspark. Her er det vedtaget som lokalt lovkrav at bolden skal spilles ud til backen, hvorefter spillet ellers fortsætter. Dette mener jeg ikke er den bedste løsning, da dette skaber mange låste situationer i spillet og noget helt andet: skal man så også til at forbyde lange afleveringer og flugtere? Svaret her er selvfølgelig et klart ”nej!”.
Amerikanske forskere, blandt andre Robert Cantu, anbefaler, at man ikke header til bolden i fodboldkampe for U14 og derunder. Han argumenterer blandt andet med, at hjernen simpelthen ikke er beskyttet nok, da unge spilleres hjerner ikke er beskyttet af samme væskehinde som voksnes hjerner er. Derudover frarådes det på det kraftigste at børn under 10 år overhovedet header til bolden, da de har forholdsvist store hoveder i forhold til deres nakkemuskulaturs styrke. Et barn på 5 år har faktisk et hoved på 90 % af størrelsen, som hovedet vil have, når barnet bliver voksent – til gengæld er nakkemusklerne langt fra udviklet nok til at heade til fodbolde.

Skal man fjerne hovedstød fra fodbolden? Nej, så absolut ikke. Hverken fra børnefodbolden, ungdomsfodbolden eller seniorfodbolden. Fjerne man den, mister sporten en helt del. Skal man så fjerne hovedstød fra den daglige træning? NEJ, SÅ ABSOLUT IKKE! Man kan måske i stedet træne med andre bolde end fodbolde. Nogle volleyballs har samme størrelse, i omfang, som fodbolde, mens de vejer meget, meget mindre. Til at træne og forfine børn og unges hovedstødskompetencer, kan man f.eks. benytte sådanne bolde i stedet: det har utroligt mange fordele, og fodboldspillerne får forfinet deres teknik i en helt utrolig stejl læringskurve, i forhold til med normale fodbolde, da spillerne kan få mange flere gentagelser på det samme træningspas ved brug af sådanne lettere bolde. 

 





Andre blogindlæg af Martin Dalskov:

02. oktober 2016
25. september 2016
04. september 2016
28. august 2016
21. august 2016
10. juli 2016
03. juli 2016
26. juni 2016
19. juni 2016
12. juni 2016
08. maj 2016
01. maj 2016
17. april 2016
10. april 2016
27. marts 2016
20. marts 2016
13. marts 2016
06. marts 2016
28. februar 2016
21. februar 2016
14. februar 2016
07. februar 2016
31. januar 2016
24. januar 2016
17. januar 2016
10. januar 2016
03. januar 2015
20. december 2015
13. december 2015
06. december 2015
29. november 2015
22. november 2015
15. november 2015
08. november 2015
01. november 2015
18. oktober 2015
11. oktober 2015
04. oktober 2015
27. september 2015
13. september 2015
06. september 2015
30. august 2015
23. august 2015
02. august 2015
26. juli 2015
19. juli 2015
12. juli 2015
28. juni 2015
21. juni 2015
14. juni 2015
07. juni 2015
31. maj 2015
25. maj 2015
17. maj 2015
10. maj 2015
03. maj 2015
05. april 2015
29. marts 2015
22. marts 2015
15. marts 2015
08. marts 2015
01. marts 2015
22. februar 2015
15. februar 2015
08. februar 2015
01. februar 2015
18. januar 2015
11. januar 2015
04. januar 2015
14. december 2014
07. december 2014
30. november 2014
23. november 2014
16. november 2014
09. november 2014
02. november 2014
26. oktober 2014
19. oktober 2014
21. september 2014
14. september 2014
07. september 2014
31. august 2014
17. august 2014
10. august 2014
03. august 2014
27. juli 2014
20. juli 2014
13. juli 2014
06. juli 2014
22. juni 2014
15. juni 2014
08. juni 2014
01. juni 2014
25. maj 2014
18. maj 2014
11. maj 2014
20. april 2014
13. april 2014
06. april 2014
30. marts 2014
23. marts 2014
16. marts 2014
09. marts 2014
02. marts 2014
23. februar 2014
16. februar 2014
09. februar 2014
02. februar 2014
19. januar 2014
12. januar 2014
05. januar 2014
15. december 2013
08. december 2013
01. december 2013
24. november 2013
17. november 2013
10. november 2013
03. november 2013
27. oktober 2013
20. oktober 2013
13. oktober 2013
06. oktober 2013
29. september 2013
15. september 2013
08. september 2013
01. september 2013
18. august 2013
10. august 2013
28. juli 2013
21. juli 2013
30. juni 2013
23. juni 2013
16. juni 2013
02. juni 2013
26. maj 2013
19. maj 2013
12. maj 2013
05. maj 2013
28. april 2013
21. april 2013
14. april 2013
07. april 2013
31. marts 2013