Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndboldnørderier

Benny Jaksland, 20. september 2013 klokken 13:30 (Håndbold)

Nyheder til håndboldnørderier
Så er der endeligt kommet en kommet en statistik side, for os der kan lide at nørde lidt om håndbold. I mange mange år har vi med kæmpe misundelse, måttet sidde og kikke på fodboldens ditto. Men på DFHs statistik side, kan vi endelig få lidt fakta. Dog skal man altid huske at kampene bliver afgjort på gulvet - ikke i tabeller!

Forståelse af tallene
Men tallene giver et rigtigt godt udgangspunkt til, at forstå hvorfor hold under-/overpræsterer eller at forstå et holds spille koncept. I alle sportsgrene hvor man tæller mål kikker man også på topscorrere. Dette er dog en voldsomt simplificering af virkeligheden. Herreligaens topscorer er lige nu Rune Ohm fra Århus Håndbold, der har scoret 22 mål på 3 kampe. Det er lidt mere end 7 i snit, hvilket umiddelbart må ses som godkendt. Men statistikken viser også, at han kun scorer på ca. en tredjedel af sine regulære skud. En udnyttelsesgrad, der er typisk for holdets bagspillere og som derfor er mere sigende, om holdets spilkoncept end den enkelte spiller.

Århus har efter tre kampe 2 sejre, 1 nederlag og en målscore på 79-79. Mens de vandt klart over TTH i den første kamp, fik de en smal sejr over MTH og tilsidst et stort nederlag på hjemmebane mod GOG. Århus vil altid få det svært mod GOG så længe de ikke har mere kvalitet i afslutningerne, da sidstnævnte er voldsomt god på kontra. Det afspejles også i holdets overordnede statistik, hvor modstanderne får mange afslutninger fra kort afstand og målvogterne har relativ lave redningsprocenter. I forhold til deres normale niveau i al fald.

Hvad kan man så bruge det til
Som almindelig tilskuer er det ret uinteressant. Men som træner, håndbold-nørd og passioneret fan af sporten i almindelighed og specifikke spilsystemer og hold i særdeleshed, så er det ekstremt interessant. Det fortæller en masse om succesraten for f.eks. GOG’s 6-0 forsvar og kontra filosofi. For trænerne er der stor værdi i, at finde fællestræk for de mest succesfulde hold.

En hurtig sammenligning mellem KIFKBH, GOG og Skjern (nr. 1, 2 og 3) på den ene side med Aalborg på den anden, viser at  Aalborg (nr. 5) scorer i gennemsnit ca. lige så mange mål som de tre øvrige, men tillader modstanderne at score flere. Særligt tillader Aalborg mange afslutninger fra midten/stregen, hvor de nr. 1, 2 og 3 skubber en stor andel af modstandernes afslutninger ved fra midten af banen. Det vil være en generelt tendens sæsonen igennem, at modstandernes afslutninger skal flyttes væk fra midten af banen. Det giver (generelt) målmændene flere redninger, hvilket som regel kan omsættes til flere kontra og efterfølgende scoringer. Sæsonen skrider frem, vil tallene dog justere sig for de enkelte hold, således at Aalborgs statistikker vil komme til at ligne de 3 øvrige.

Jeg håber håndbold folket generelt vil være modent til en side som denne, da sporten kan bruge det til at udvikle sig. Der mangles stadig en del statistikker om f.eks. kontra, mere detaljeret afslutnings statistik og f.eks. antal meter løbet af hver enkelt spiller i løbet af en kamp. Men det er dog en side med en stor mængde indhold af høj kvalitet, som man kan sidde og rode med i en ledig stund.





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013