Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndbold: træsko, dansktop og et kæmpe publikum

Benny Jaksland, 24. april 2014 klokken 15:20 (Håndbold)

Håndbold er for sporten, hvad dansktoppen er for musikken. Der er et kæmpe publikum og fanskare, men det er noget man helst ikke indrømmer. Det hører til i ”udkants Danmark” og regnes som bondsk og gammeldags. Det betyder også, at fanskaren hurtigt ældes og bliver mindre ligesom befolkningen i de ydre områder. Selv sportsjournalister, der nok burde holde sig mere objektiv, har jeg hørt i ramme alvor udtale, at det er en inferiør sport. Nogle er gået så langt, at mene det ikke kan regnes som en elitesport (mest pga. sponsorerne). Det har selvfølgelig været journalister af den lidt selvhøjtidelige type, der primært dækker fodbold.

Når fodboldtosserne er færdige med, at snakke tallotteri (4-4-2, 3-1-4-1-1 eller hvad deres opstillinger hedder) og eller overanalysere deres i grunden ret simple sport, har de en lille pointe i at håndbolden bliver associeret med jord på træskoene, halbal og landsbystemning. For håndbolden er tæt forbundet med de hundredevis af haller, der blev bygget i landkommunerne i 70’erne og 80’erne, hvor en landsby med respekt for sig selv, skulle have en hal med mindst en 40x20 meter bane. Der var masser af foreninger, hold og aktive til at fylde hallerne. Når det blev søndag, var der kampe fra tidligt morgen til sent aften, der lugtede af pomfritter med remoulade i klubhuse og harpiks i hallerne. Længe har sporten hvilet på succesen fra dengang og alt for sent gik det op for lederne i foreninger og forbund, hvilken retning udviklingen havde. Mange gamle ”klub kæmper” opdagede først at medlemstallet faldt, da klubben måtte lukke helt eller delvist.

Medlemstallene

I dag står håndboldfolket og observerer medlemstallene i fodbold med stor misundelse. Fortællingen er, at de har kæmpe succes med at tiltrække børn. Det har de også! De kan bare ikke fastholde dem. Et hurtigt kik på medlemstallene fra DBU viser, at fodbold har ganske vist haft en medlemsfremgang blandt de yngste børn, men det har håndbolden faktisk også. Den øgede fokus på sundhed og fysisk trivsel blandt forældrene, ser ud til at gøre, at børnene også dyrker mere sport.  Den skarpe polarisering, hvor de der er aktive dyrker mere sport end tidligere, mens de øvrige er mere passive end tidligere, er tydelig.

Kikker vi på fodbolden og dens ”røde tråd”, der i meget grove træk, definerer træning og spilsystemer, således børnene får flere boldberøringer til træning og de bedste bliver teknisk bedre, han den fået kredit for fremgangen i antallet af medlemmer. Da programmet har kørt siden 2005, burde man nu begynde at se effekten i ungdomsårgangene. Effekten udebliver dog umiddelbart, da fra faldet i netop ungdomsårgangene også er vokset og dermed stort set udligner fremgangen blandt børn. Tydeligt eksemplificeret ved, at også fodbolden oplever tilbage gang i antallet af tilmeldte hold og foreninger. Læringen der kan drages fra fodbolden er, at de små børn skal have hurtige succesoplevelser (som de får i fodbold gennem mange boldberøringer) og at sporten skal brandes på den rigtige måde.

Mange foreningsbaserede idrætsgrene oplever enorme fald i medlemstallene. Håndbolden er hverken ene eller hårdest ramt i forhold til f.eks. badminton. Forklaringen skal findes i en strukturel ændring i vores verden. Da håndbold sporten stortrivedes, og der skød haller op, som svampe i en fugtig skovbund om efteråret, var der stadig en tæt fællesskab i de små lokalsamfund og foreningerne var dybt forankret i disse. Idrætshallerne var de nye kirker.  Da var blevet naturlige mødested og lokale kulturelle samlingspunkt. Det var her, man mødte sine venner, naboer og familie i weekenden. Sladderen løb som steppebrand rundt på tilskuer bænkene og i omklædningsrummene, når hverdagens store og små emner blev diskuteret. Søndags uniformen var ikke længere det pæne kirketøj men var afløst af en træningsdragt og H2O sandaler (med hvide tennissokker).

Lokal forankring forsvinder

I dag er den naturlige lokale forankring væk. Vi flytter oftere og længere pga. uddannelse og job. Pendler begrebet er blevet introduceret i det danske sprog, for at beskrive den store del befolkningen, der rejser til og fra arbejde hverdag, som et pendul der svinger frem og tilbage. Det er ikke længere naturligt at man dyrker idræt i den lokale forening ligesom man ikke handler hos den lokale købmand længere. Hverdags aktiviteterne er flyttet ud til supermarkeder og fitnesscentre, der ligger bekvemt for os. Det betyder ofte i nærheden af arbejdspladsen eller på vejen mellem hjem og arbejde. Vi kan dog til nøds få os lettet fra sofaen tids nok til, at vi kan køre ungerne de 500 meter ned til den lokale sportsplads. Det betyder også, at vores valg af motionsform, bliver styret af vores arbejdstider, således at vi skal kunne droppe ind når vi alligevel er på vej. Noget de unge U16 og U18 spillere observerer, lærer og tager til sig.

Samtidigt tabes der mange unge fra håndboldsporten, når de flytter fra de små lokalsamfund til de større byer efter uddannelse, job eller kæreste. Selvom man har dyrket sporten i den lokale forening er det kun for de få, at det er naturligt at melde sig ind i en klub eller en forening i den by, man er flyttet til. En af de væsentlige argumenter er ofte, at man ikke har råd mens man er på SU eller elevløn. Her rammer man ind i en af de centrale problemstillinger i håndboldsporten i dag. For mange foreninger gør ikke nok for at samle de unge op. Det gælder såvel på landet som i de større byer. Det er rigtigt mange penge ud af en SU eller elevløn at skulle bruge 1.000 kr. eller mere på idræt. De unge vælger byture frem for sporten.

Foreningerne skal være tilstede på uddannelses institutioner og større arbejdspladser, hvor der er unge. De bør give rabat på kontingent og på alle måder gøre sig ”lækre” over for de potentielle spillere. De fleste foreninger har allerede et større eller mindre sponsornetværk. Ordet netværk er den næste centrale problemstilling, da foreningerne generelt er for ringe til at opbygge og udnytte det. Man har ikke samarbejdet hverken med sponsorer eller andre foreninger. Sponsorerne har givet penge og fået deres navn på trøjerne mens andre foreninger er onde konkurrenter som skal nedkæmpes og besejres. Få steder har man dog lugtet lunten. I f.eks. Næstved har man lavet et netværk blandt kommunens håndbold klubber om bl.a. træner udvikling/uddannelse, håndboldskoler og markedsføre sporten. Et spændende projekt, der udstikker kursen for, hvad andre foreninger bør gøre.

Konkurrencen skader sporten

Traditionelt konkurrerer foreningerne indbyrdes på om de relativt få tilbageblevne aktive spillere. Enten fordi man har svært ved at lave et hold eller fordi man lige står og mangler en forstærkning til holdet. Denne konkurrence er skader alle, da det skræmmer spillere væk fra sporten. Dette gælder både børne-, ungdoms- og senior spillere. I stedet bør man begynde at netværke. Dvs. klubberne begynder at tale sammen og samarbejde. Står der to klubber med hold, hvor der kun er 10-12 spillere kan de med fordel begynde at aftale fælles træninger, så der er mulighed for at spille på 2 mål og lave special- eller pladsbestemt træning. Man bør også snakke sammen hvis man står med halve hold i nogle årgange, så man ikke risikerer at tabe disse spillere på gulvet. Netværkets opgave bør også være, netop at agere ”fejeblad”. Dvs. samle spillere op, der er faldet fra. Eksempelvis ved at sikre, at der er tilbud i lokalområdet på alle niveauer, så de der ikke har lyst eller mulighed for, at træne fast 2-3 gange om ugen også kan finde et sted at spille. Omvendt bør der også være et form for elitetilbud. Dvs. en større klub, der har ressourcer og kompetencer til, at udvikle de der har talent, vilje og lyst til at forsøge at nå divisions eller liga niveau. Et arbejde der bør starte i U14 eller U16 alderen. For de yngre hold, bør den enkelte forening blot sørge for, at der er tilbud om faste træningstider. U6-U8 måske 1 gang om ugen, mens der for U10-U12 bør være mulighed for, at de der har lyst træner 2 eller 3 gange om ugen.

Min vigtigste pointe er dog, at det skal være et tilbud. Man skal ikke piske spillerne til at skulle stå i hallen tirsdag og torsdag aften. Det demotiverer og skræmmer særligt ungdoms- og seniorspillere væk. Tilbuddet skal være, at der er håndboldtræning 2 eller 3 gange om ugen. Alle deltager så meget de har lyst/tid til, men melder selvfølgelig afbud hvis de ikke møder op. Foreningerne kan begynde at kikke på hold træningen i motionscentrene, hvor man ikke er forpligtet til at møde op, men man skal dog lige melde afbud. Det giver udfordringer for træneren, der i højgrad skal arbejde med skalérbare øvelser eller plan A, B og C i sin planlægning, for at tage højde for svingene deltager antal. Men det KAN lade sig gøre, det kræver dog lidt ekstra hjemmearbejde til forberedelse og planlægning.

Generelt skal foreningerne til at tænke nyt. De skal væk fra de gamle tænke måder og ageren og i stedet arbejde på, agere og tænke i en moderne verden. Det betyder man skal lytte til sine ”kunder”, der tænker træingen som en vare de køber. Dermed stilles der krav til kvaliteten af træningen, træneren og foreningen. Hvem gider at købe et produkt der var moderne i 80’erne? Ikke mange! Sporten skal gøres tidssvarende, moderne og smart. Vi skal væk fra dansktop billedet og over i retning af et mere moderne udtryk, som appellerer til ”kultur eliten” med deres løbesko, så det igen kan blive en sport man tør indrømme man dyrker.

 





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
05. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013