Sofabold.dk

Det bedste overblik over LIVE sport på TV.

Hent i App Store Nu på Google Play
Hent i App Store Nu på Google Play

Håndbold: om passion og fascination

Benny Jaksland, 05. september 2014 klokken 10:07 (Håndbold)

Det er nu, at savnet efter de harpiks indsmurte bolde bliver forløst, mens sveden drypper, musklerne smerter og den barnlige glæde ved legen og spillet vokser. Det handler om leg, konkurrence, udfordringer og glæde. Svaret er passion og spørgsmålet er: hvorfor er håndbold så interessant. For håndboldspillere er sommerferien en bittersød tid. Det er nu, at man skal forberede sig fysisk til den kommende sæson, mens savnet af lydene fra hallen, duften af harpiks og følelsen af læder bolden vokser. 

Et savn der når sit klimaks op til den første turneringskamp skal spilles. Når man atter hører trækker spilleblusen overhovedet, snører skoene og gennemgår sine kampritualer. Det første dommerfløjt, der starter kampen lyder som en eksplosion inde i hovedet. Så er sæsonen atter i gang. Første dommerfløjt sender automatisk et skud adrenalin ud i blodet, for nu er kroppen klar. Pulsen stiger, der kommer en gnist i øjnene og et lille smil krydser både spillere og trænerens læber.

Hvis nogen spørger hvor jeg bruger min fritid på, at være træner er det derfor. Man kan garanteret analysere på min barndom og finde en masse forklaringer på, hvorfor det netop er blevet håndbold. Jeg er vokset op i de Midt- og Østjyske haller. Min bror og jeg var med vores forældre, der begge spillede på et hæderligt niveau. Slæbt rundt og tvunget til at se den ene kamp efter den næste. Det var en fantastisk tid i mørke haller med masser af andre børn, tid og plads og en bold at lege med. Nogle børn kendte man på forhånd. Andre havde man aldrig set før. 

Om det er minderne fra den tid der gør, at jeg er passioneret omkring sporten i dag, ved jeg ikke. Det er heller ikke vigtigt. Nogle ting skal man ikke forklare, det skal man bare gøre. Det er fokus på tidne lige nu og på det, der gør mig til et helt menneske. Det er frikvarteret hvor man man i et par timer kan glemme den grå hverdag, familie, arbejde, realkreditten og græsplænen der skal klippes. Det er den tid, hvor man som spiller er ligeværdige om du er ung, ældre, direktør, landmand, arbejdsløs eller noget helt andet. Du er på banen og skal fungere som hold.
Som træner er motivationen, at du arbejder med mennesker, følelser og vindere. Det er kombinationen af hårdt arbejde, planlægning, matematik og i sidste ende at følelsen når tingene fungerer.

Sport handler om passion, motivation og drive. Uanset niveau. Selv de bedste spillere falder sammen, når motivationen forsvinder. Når man ikke har lyst til, at tage de ekstra løb, hårde tacklinger og blå mærker, der skal til for at vinde. Hvis man ikke har lyst til, at yde 25% ekstra for at vende et truende nederlag, skal man ikke opholde sig på en håndboldbane. Det gælder også for professionelle. Der er ikke flere penge i sporten, end at de fleste kunne finde en nemmere måde at tjene de samme penge, hvis de ikke gider træningen eller mandag morgen, når kroppen gør ondt efter en hård kamp. De gør det, fordi de brænder for sporten. Vi andre kunne gå i motionscenter, men vi vælger at mødes i hallen med de andre. Det er et til valg pga. passionen. 

Fordi det er konkurrence, socialt og sjovt. Det er sjovt at kæmpe og vinde. At fejre det i omklædningsrummet med de andre. Det er det ultimative mål, som giver hverdagen kulør.

Udøverne skal have lov at vise denne passion. Det er følelserne og tændingen der gør sport til fantastisk underholdning. 

Den minder os om vores egen barndom, hvor det var socialt acceptabelt at grine, græde og vise følelser. Dengang skulle der ikke være filter på. Det skal der i når vi er voksne. Derfor er det fantastisk, at se store følelser om sejr og nederlag, success og fiasko. Det bliver et fantastisk improviseret skuespil hvor alt kan ske og på en scene, hvor vi kan komme helt tæt på. Vi lever os ind i kampen i en grad, så spillerne på banen bliver omtalt i 1. person. Det er vores sejr eller vi tabte. Det er derfor det er fantastisk.

 





Andre blogindlæg af Benny Jaksland:

27. april 2017
11. april 2017
17. maj 2016
07. maj 2016
24. april 2016
06. april 2016
21. marts 2016
17. februar 2016
01. februar 2016
29. december 2015
08. juli 2015
30. maj 2015
03. maj 2015
31. marts 2015
26. februar 2015
08. februar 2015
03. januar 2015
08. december 2014
18. november 2014
21. september 2014
18. juni 2014
28. maj 2014
07. maj 2014
24. april 2014
09. april 2014
13. marts 2014
22. januar 2014
14. januar 2014
08. januar 2014
18. november 2013
11. november 2013
02. november 2013
23. oktober 2013
06. oktober 2013
26. september 2013
20. september 2013
04. september 2013
27. august 2013
14. august 2013
06. august 2013
26. juli 2013
04. juli 2013
11. juni 2013
31. maj 2013
26. maj 2013
20. maj 2013